Bønderne skal kunne udnytte deres vandressourcer bedre. Det er målet med Allan Højgaard Jensens speciale.
Det er også anledningen til, at den 29-årige Agricultural Development-studerende har tilbragt fire måneder i rismarkerne og landsbyerne i Sydthailand med at samle information om fordeling af områdets vandressourcer.
»I området omkring Pak Phanang har bønderne intensiveret risdyrkningen kraftigt de senere år. Man er gået over til at dyrke ris både i regn og tørtid.
»Det kræver utrolig meget arbejde at skaffe vand til alle markerne hele året rundt, specielt fordi de har en lang tørtid i det område. Så jeg har indsamlet forskellige teknikker og metoder, og skal se på, om det kan gøres mere effektivt.
»Samtidig er der problemer med dårlig jord på grund af brugen af kunstgødning, dyr der laver huller i jorden og dræner vandet væk, og der er vandpest i kanalerne.«
Kan bruges flere steder
At der er nytteværdi af feltarbejdet er man ikke i tvivl om i lokalområdet.
»De lokale myndigheder, der har ansvaret for vandingssystemet i Pak Phanang, skal bruge de anbefalinger, jeg kommer med. De har spurgt, hvornår resultaterne er klar.
»Der går dog lige et par måneder endnu. Samtidig kan mine resultater måske også bruges andre steder, hvor man oplever en lignende intensivering af jorden,« siger Allan Højgaard Jensen.
Internationale kontakter og støtte hjemmefra
Den unge, danske forsker fik de kontakter, der muliggjorde opholdet i Thailand, gennem det internationale miljø på hjemmefronten, hvor han er tilknyttet LIFE, Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet.
»En af mine kinesiske kollegaer fra LIFE havde arbejdet i en NGO i Bangkok. Hun skaffede mig kontakten med organisationen CORIN-Asia, som så fik det hele til at gå op i en højere enhed.
»På studiet er det obligatorisk at komme til udlandet, så derfor giver LIFE et tilskud på 10.000 kr. Desuden har de en fond, som jeg også søgte og havde held med. Og så tog jeg min SU med.«
CORIN-Asia satte Allan Højgaard Jensen i forbindelse med en familie han kunne bo hos, under opholdet i Thailand. Dem betalte han 1800 kr. om måneden for et sted at bo til både hans tolk og ham selv – inklusive måltider.
Livet i en thailandsk landsby
»Familien lånte mig en scooter, så jeg kunne komme rundt til områdets bønder og snakke med dem. De kunne ikke snakke engelsk. Men jeg har tidligere boet tre måneder i Thailand, hvor jeg lærte det mest basale. Det hjalp utrolig meget.
»Det blev så udbygget ved at bo i en landsby, hvor ingen kunne engelsk. Man får utrolig megen opmærksomhed, og det er rigtig sjovt at være den, folk vil skåle og snakke med til bryllupper og begravelser.
»Men det kan også være meget ensomt, fordi det er de samme 10 spørgsmål, der kommer hele tiden: Hvor komme du fra, hvor gammel er du og den slags. Ingen forstår rigtigt ens behov og problemer. Det er som sådan ikke noget problem. Man skal bare være klar over det.«
Thailandsk bordskik
Allan Højgaard Jensen oplevede til gengæld også tolerance, når han som fremmed overtrådte uskrevne regler - eksempelvis ved måltiderne,
»Jeg kunne se, det var forkert, det jeg gjorde. Når thaierne selv tager fra de forskellige skåle på middagsbordet, så er det bedre at række sin ske ind over bordet, end at tage skålen hen til sin tallerken og hælde op derfra.
»Også selvom det er med fare for at dryppe grøn karry ned i risene og den sursøde sovs, sådan som jeg gjorde i begyndelsen. Men thaierne har utrolig respekt for fremmede og har svært ved at sige, når man overskrider reglerne. Så de sagde ikke noget.«
Sproglige vanskeligheder i det faglige
I det videnskabelige samarbejde oplevede Allan Højgaard Jensen også kulturforskelle:
»Der bliver ikke kommunikeret på samme måde som herhjemme. Man får for eksempel ikke altid svar på sine mails, og de tager det ikke så tungt med aftaler og tidspunkter.
»Dem jeg arbejdede sammen med, havde deres egne ting og havde svært ved at svare på mine spørgsmål. Det er nok sproget, der er problemet, og måske derfor de ikke er så meget for at svare. Det er et stort handicap, at de ikke er så gode til engelsk.«
Tilbage til de thailandske venner
På det personlige plan har feltarbejdet i Thailand til gengæld været meget givende:
»En masse venner gør, at jeg vil vende tilbage. Det er dejligt at blive taget godt i mod i landsbyen og blive accepteret, drikke whisky og spille ulovlige hasardspil med folk. Utroligt at man kan være så forskellige og alligevel blive accepteret så let – ikke ligesom her hjemme.«
Allan Højgaard Jensen har frem for alt lært at komme ind på folk, og at det er vigtigt - også for forskningen og hans videre færd:
»Hvis jeg ikke bliver accepteret i et lokalt samfund, så kan jeg ikke få indsamlet mine data. Mine personlige erfaringer kan jeg bruge i andre lande, hvis jeg kommer andre steder hen for at arbejde.«
