Drop sommerferien og tilbring i stedet sommerdagene i et varmt laboratorium.
Det var prisen for at deltage i en videnskabelig konkurrence for en gruppe studerende fra Syddansk Universitet.
»Det var surt, mens vennerne var på stranden, men det var det hele værd, da vi fik en guldmedalje til konkurrencen i USA,« siger Pernille Marie Madsen, der læser biomedicin på 7. semester på Syddansk Universitet, og har haft fingrene i bakterierne siden februar i år.
Hun er en del af en tværfaglig gruppe på 12 studerende fra blandt andet biomedicin, kemi, molekylær biologi og filosofi, der har arbejdet med et projekt, hvor de har manipuleret med en bakteries dna.
De danske studerende vandt en særlig pris for deres overvejelser om sikkerhed i forbindelse med genmanipulation.
De udviklede et såkaldt biologisk vandmærke, som skal indsættes lige før og efter den manipulerede dna-sekvens.
»Et biologisk vandmærke kan forstås som en nummerplade. Vandmærket betyder, at en forskergruppe kan oplyse, at de er ophav til den ændring, der er foretaget i bakterien,« siger Pernille Marie Madsen.
Sikkerhed ved syntetisk biologi
\ Fakta
VIDSTE DU
I syntetisk biologi arbejder man med genmanipulation. Man gør biologien’ ingeniørbar’
Konkurrencen i syntetisk biologi foregik på det berømte universitet MIT (Massachusets Institute of Technology) i Boston, USA.
Vinderen af den internationale konkurrence, der hedder IGEM, var en gruppe slovenske studerende.
Men de danske studerende modtog en særlig pris for deres overvejelser om sikkerhed i forbindelse med genmanipulation.
De har udviklet ideen på baggrund af forskning udført på J. Craig Venter Institute, USA.
»Tanken bag det er, at hvis man pludselig støder ind i en manipuleret bakterie ude i naturen, kan man finde ud af, hvordan den kan neutraliseres, fordi man kan spørge de forskere, der har udviklet bakterien,« siger Sif Schmidt-Petersen, der læser filosofi på 5. semester og har arbejdet på de etiske aspekter af genmanipulation på de studerendes projekt.
»Det er vigtigt ikke at gå på kompromis med sikkerheden bag syntetisk biologi. Derfor ville vi også udvikle et koncept, hvor der var tænkt på sikkerheden omkring eksempelvis bakterier, som mennesker har ændret på,« siger Sif Schmidt-Petersen.
Manipulation af E-colibakterien
De studerende arbejdede med almindelige E-colibakterier, som dem der findes i den menneskelige tarm.
\ Fakta
VIDSTE DU
De studerende foreslår at vandmærket skal lede til en database, hvor følgende information skal være tilgængelig:
– Hvem der har lavet dna stykket.
– Navnet på den
– Beskrivelse af den
– Sikkerhedsvurdering
– Hvordan kan den neutraliseres
Men de pillede ved dna-sekvensen i bakterien, der styrer hvor mange ‘haler’ (flageller) bakterien har.
»Forsimplet sagt manipulerede vi med det dna, som styrer bakteriernes ‘haler’, og fik på den måde bakterierne til at bevæge sig hurtigere,« siger Pernille Marie Madsen.
De studerende ville også gerne kunne bestemme, hvornår bakterierne skulle bevæge sig, og hvornår de skulle stoppe igen. Derfor indsatte de blandt andet fluegener i bakterien, hvilket gjorde det muligt at kontrollere bakteriernes bevægelser med blåt lys.
Praksis i laboratoriet
Projektet er udtænkt og udført af de studerende selv ved siden af deres respektive studier.
Vejledere har været tilknyttet projektet hele vejen igennem, men de studerende måtte selv bestemme, hvad de ville arbejde med, så længe deres projekt ikke var farligt.
De valgte at arbejde med genmanipulation af E-colibakterier med det formål at kunne kontrollere bakteriens bevægelse.
I princippet ville bakterierne kunne bruges til drive en turbine og dermed lave strøm, men udviklingen af nye alternative energikilder var ikke formålet med projektet.
»Målet var at afprøve vores viden om gener og biologi i praksis og se om det, vi lærer på vores studier, virker i laboratoriet,« siger Pernille Marie Madsen.
