På en afsidesliggende, canadisk mark fyldt med liljer og fri for pesticider og anden forurening er et af de længste studier nogensinde med fokus på biers bestøvning blevet udført af James Thomson og hans forskerteam fra afdeling for økologi og evolutionær biologi på University of Toronto.
I 17 år er marken blevet overvåget og undersøgt tre gange om året, og resultaterne viser, at antallet af blomster, som bierne bestøver, er støt faldende.
Det er nærliggende at tro, at det skyldes færre bier, men det er ikke den dominerende årsag, forklarer Thomson i en pressemeddelelse.
Klimaforandringer kan spille med
»Antallet af bier er muligvis faldet. Men vi mistænker et mismatch mellem tidspunktet, hvor blomsterne åbner sig og tidspunktet, hvor bierne kommer frem fra deres vinterhi, for at være en vigtigere faktor end antallet af bier,« siger James Thomson.
Noget tyder altså på, at klimaforandringer spiller ind, og det er også forskernes hypotese.
»Resultaterne er desillusionerende,« siger Thomson.
»De antyder, at bestøvning af blomster er sårbart overfor klimaforandringer, selv i et relativt beskyttet miljø, der er frit for pesticider og menneskelig indblanding.«
LÆS OGSÅ: Bufferzoner forbedrer biodiversiteten markant
Mere ensformig flora
Tidligere undersøgelser har vist, at antallet af såkaldt specialiserede bier, der kun bestøver en bestemt type blomster, er faldet. Det fortæller Lise Hansted, der er adjunkt ved Institut for jordbrug og økologi ved Københavns Universitet.
Men Thomson og hans team er de første, der har påvist en generel nedgang i bestøvning. Og nedgangen kan få konsekvenser for naturen, forklarer Lise Hansted.
\ Fakta
VIDSTE DU
Der findes over 200 arter af bier i Danmark, og de kan deles op i generalister og specialister. Generalisterne kan bestøve alle slags planter, mens specialisterne holder sig til en enkelt slags.
»Det vil påvirke sammensætningen af den vilde flora, hvis der bliver bestøvet mindre. Det vil give en mere ensformig og kedelig natur, og nogle planter risikerer at forsvinde.«
Lise Hansted forklarer videre, at det at fjerne bierne vil være som at fjerne et led i fødekæden. Men det er svært at forudsige, hvad der vil ske i naturen, når man ikke ved, hvilke planter, det går ud over.
Værdifulde bier
»Bierne er utrolig meget værd i forhold til fødevareproduktionen,« siger Lise Hansted. Hun forsker selv i betydningen af at sætte bier ud i frugtplantager, og de første resultater viser klart, at det giver en forbedret høst, når frugtavlere sætter ekstra bier ud for at bestøve deres træer og buske.
Men hvis bierne ikke bestøver frugttræer, vil frugtavlerne miste penge, fordi de får et mindre udbytte. Det påvirker priserne og udbuddet, og på den måde forbrugerne. Det undersøgte og bekræftede Peter G. Kevan og Truman P. Phillips fra University of Guelph i en undersøgelse allerede i 2001, fortæller Lise Hansted.
LÆS OGSÅ: Humlebier forsvundet fra danske marker
Hypoteser om klimaets betydning
Der er visse hypoteser om klimaets betydning for bestøvning, fortæller Peter Borgen Sørensen, seniorforsker hos Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet.
»En af hypoteserne går ud på, at insekter, hvis udvikling er styret af varme, udvikler sig hurtigere, fordi klimaforandringerne giver mere varme. Planterne vokser derimod ikke nødvendigvis tilsvarende hurtigere, fordi der bliver varmere – de er også styret af lys, og dagen bliver jo ikke længere. Insekterne bliver altså klar til at bestøve, før planterne kan tage imod, og det kan lede til, at bierne sulter, hvis de ikke kan få deres næring fra andre plantetyper,« forklarer Peter Borgen Sørensen.
Det kan på sigt tyde på en ond cirkel, fordi bierne sulter og ikke vil overleve, og dermed bliver der færre af dem – og så bliver der bestøvet endnu færre planter og på sigt endnu mindre føde til bierne.
Denne hypotese kunne altså godt forklare, at Thomsons liljer bliver bestøvet mindre. Men Peter Borgen Sørensen understreger, at ændringer i klimaets betydning for bestøvning ikke er velundersøgt.