Alvorlig nedtur: Udbredt klimakompensation virker ikke
Vi får slet ikke sparet de mængder CO2, vi bliver lovet, når vi handler hos firmaer, der klimakompenserer, viser ny forskning.
Vi får slet ikke sparet de mængder CO2, vi bliver lovet, når vi handler hos firmaer, der klimakompenserer, viser ny forskning.

Har du nogensinde forsøgt at rense din dårlige samvittighed ved at vælge flyrejser, fødevarer, tøj og andre produkter, der bliver markedsført som klimavenlige, fordi producenten har investeret i at bevare skov i troperne?
Så er der en ret stor risiko for, at du er blevet taget ved næsen.
Skovprojekter i Asien, Latinamerika og Afrika, som er finansieret af virksomheder, der vil kompensere for deres CO2-udledning, gavner sjældent klimaet, bekræfter et nyt studie, der netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Science.
Klimaprojekterne skal bevare tropisk skov, som lagrer CO2, der bliver frigivet til atmosfæren, hvis træerne bliver fældet. Men projekterne fører ikke til mindre skovrydning og har derfor ingen betydning for, hvor meget der udledes, ifølge forskerne.
»De fleste kommercielle projekter, vi undersøgte, havde ingen effekt, eller en meget lille positiv eller negativ effekt,« siger Sven Wunder, der er seniorforsker i de to internationale skovforskningsorganisationer EFI og CIFOR og desuden tilknyttet Københavns Universitet, til Videnskab.dk.
»Kun få projekter har ført til, at skovrydningen er reduceret betydeligt, men selv i de tilfælde ikke så meget, som CO2-kreditterne lover,« tilføjer han.

CO2-kreditter
CO2-kreditter bliver købt af virksomheder, som lover, at de kompenserer for deres udledning af drivhusgasser ved at sørge for, at udledningen bliver reduceret et andet sted i verden, hvis man køber deres produkter.
Hver kredit repræsenterer 1 CO2 ækvivalent, som ikke bliver frigivet i atmosfæren.
En CO2-ækvivalent er en fælles international måleenhed, der er fastsat, så det er muligt at sammenligne belastningen fra de tre primære klimagasser: CO2, metan og lattergas.
Foto: Shutterstock
.
Sven Wunder og de øvrige forskere bag det nye studie har undersøgt effekten af klimakreditter, som virksomheder køber for at finansiere 26 skovbevaringsprojekter i 6 forskellige lande på de 3 nævnte kontinenter.
94 procent af kreditterne har ikke ført til, at der er bevaret mere skov, estimerer forskerne. Det betyder, at der stort set er blevet frigivet lige så meget CO2 til atmosfæren, som hvis virksomhederne ikke havde købt aflad.
Den manglende effekt skyldes blandt andet, at de kommercielle skovprojekter ofte er lokaliseret i områder, hvor der ikke bliver fældet ret mange træer, forklarer Sven Wunder.
»Effekten er ofte nul, fordi mange af de her projekter er etableret in the middle of nowhere. De foregår gerne i områder, hvor der bor få mennesker, og hvor der fra starten er meget lidt pres på skovarealet, for eksempel fordi der er dårlig markedsadgang på grund af manglende veje eller kuperet terræn,« forklarer Sven Wunder.
»Klimaeffekten ville være langt højere, hvis projekterne i stedet foregik i områder, hvor der rent faktisk allerede foregår en del afskovning - for eksempel steder, hvor landbrug æder sig ind på skoven. Men projekterne er mestendels lokaliseret i hinterland, hvor der ikke er meget pres på skoven,« uddyber han.
I en konstruktiv serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.
Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft og indsatser for at redde dyrene til, om det giver bedst mening bare at spise mindre kød.
Hvad siger videnskaben? Hvad kan man selv gøre hjemme fra sofaen for at gøre en forskel?
Du kan få mange gode tips og råd i vores Red Verden-nyhedsbrev og i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan være med i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.
Samtlige af de undersøgte projekter er ellers verificeret af Verra, som er en international organisation, der blev stiftet i 2007 af virksomheder, som ønskede at få dokumentation for, at deres klimakreditter virker.
Men det nye studie viser, at Verra overdriver effekten af kreditterne.
Allerede i februar 2023 bragte The Guardian en artikel om forskningen, som på daværende tidspunkt endnu ikke var publiceret. Dengang rejste Verra spørgsmålstegn ved forskernes metoder og konklusion.
Verra står stadig ved det svar, de dengang gav på forskernes kritik. Organisationen hilser i øvrigt forskningen velkommen, skriver kommunikationsmedarbejder Karina Moxon i en mail til Videnskab.dk.
»Som en del af vores ubrydelige forpligtelse til kontinuerlig forbedring, byder vi altid indsigter fra det videnskabelige samfund velkommen og gennemgår dem grundigt. Engagementet er afgørende for vores løbende bestræbelser på at lære, forbedre og fremme vores mission om at beskytte de værdifulde klimakritiske skove over hele verden,« skriver Karina Moxon.
Verra har siden 2020 arbejdet på en ny evalueringsmetode, skriver hun videre. Initiativet bliver offentliggjort senere i 2023, og adresserer mange af de bekymringer, forskerne har rejst, ifølge Verra.
Videnskab.dk sætter i et tema fokus på forskning, der bidrager til at løse velfærdssamfundets problemer. Følg med i temaet her.
Støtte fra TrygFonden har muliggjort temaet. TrygFonden har dog ikke indflydelse på, hvilken forskning vi skriver om, og hvordan artiklerne skrives.
Læs mere om aftalen her.
Forfatterne til den videnskabelige artikel og andre forskere har tidligere lavet analyser, som også peger på, at virksomheders klimakompensation ikke medfører de lovede CO2-reduktioner.
Forskning viser, at nogle af de skovprojekter, der skal udligne virksomheders udledning, oven i købet har negative effekter på biodiversiteten og lokalbefolkningens levevilkår.
»Der er eksempler på, at skovarealer og andre økosystemer med høj biodiversitet er blevet fjernet, og at der i stedet er blevet plantet skove med ens arter af træer, som er nemmere at måle på, når man skal dokumentere klimaeffekten,« fortæller Kirstine Lund Christiansen, der forsker i det frivillige CO2-marked, hvor virksomheder handler med klimakreditter.
»Der er også eksempler på, at lokalbefolkninger er blevet forvist fra deres land, fordi der skulle plantes skov som led i virksomheders klimakompensation,« tilføjer forskeren, der er ph.d.-studerende på København Universitets Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi.
.
Kirstine Lund Christiansen har ikke været involveret i den nye forskning, men hun har læst den videnskabelige artikel for Videnskab.dk.
Studiet spiller ind i en højspændt debat om klimakompensation, greenwashing og verificering af klimakreditter, fortæller hun.
Diskussionen handler blandt andet om, hvordan man overhovedet kan måle effekten af klimakreditter. De metoder, Verra benytter, dur nemlig ikke, fordi de fører til overdrevne effektmål, ifølge forskerne bag det nye studie.
I faktaboksen herunder kan du læse om metodediskussionen, og om den mere retvisende metode, forskerne bag det nye studie bruger til at måle effekten af klimakompensationsprojekter.
Verras verificering bygger på beregninger af, hvor meget CO2 der på baggrund af historiske data kan forventes at blive sparet ved skovbevaringsprojekter. Når et projekt er i gang, måler organisationen effekten ved at sammenligne skovdækket før og efter interventionen.
Men metoderne giver et misvisende billede af projekternes effekt, ifølge flere forskere.
Hvis der for eksempel bliver vedtaget nye love for at forhindre skovrydning, kan det være lovgivningen, ikke skovbevaringsprojektet, der har effekt.
Sven Wunder og de øvrige forskere bag det nye studie har brugt en nyere metode til at måle effekten af de Verra-verificerede projekter.
De indsamler data om en lang række relevante faktorer, for eksempel lovgivning, befolkningstæthed, dyrkning af land, infrastruktur og andre geografiske forhold i de områder, hvor projekterne er lokaliseret. Dataene bruger de til at lave sammenlignelige kontrolområder.
Ved at sammenligne skovdækket med dækket i kontrolområder uden interventioner kan de lave statistiske analyser, som viser, om det er projekterne eller andre forhold, der med størst sandsynlighed har ført til ændringer i skovdækket. Det kaldes en impact evaluering.
»Metoderne omkring impact evaluering er oprindeligt inspireret af medicinsk forskning, hvor man bruger kontrolgrupper til at undersøge effekter og bivirkninger ved lægemidler. På samme måde kan man på miljøområdet måle effekter af interventioner ved at sammenligne med kontrolområder,« forklarer Sven Wunder.
Thorkil Casse, der er lektor på Roskilde Universitet, har forsket i effekten af skovprojekter i Indonesien og Vietnam. Han har også læst det nye studie i Science og kalder det »et vigtigt indlæg i debatten om, hvorvidt projekterne har den nødvendige virkning.«
»Umiddelbart lyder den approach, forskerne bruger til at måle effekten, korrekt. Dog er deres metode begrænset af, at der er behov for store mængder data. Hvis der er for få data, er det sværere at vise statistisk signifikans,« vurderer han og tilføjer:
»I Science-artiklen er der tale om et lille antal observationer. Det kan ikke udelukkes, at det kan forklare, at studiet når frem til, at der ikke er en signifikant effekt af projekterne.«
Thorkil Casse og Kirstine Lund Christiansen nævner i øvrigt begge en mulig årsag til, at de kommercielle skovprojekter fejler: Lokalbefolkningen er sjældent involveret i implementering projekterne.
Det betyder, at pengene, som overføres via CO2 - kreditterne, ikke når frem til dem, som forvalter skovene.
På grund af den begrænsede effekt og de afledte negative konsekvenser diskuterer forskere, om det overhovedet er en god idé, at virksomheder, der udleder CO2, kan kompensere ved at investere i projekter, der bevarer eller planter skov.
Klimakompensation er greenwashing og kan bruges af virksomhederne som en undskyldning for ikke at nedbringe deres CO2-udledning, lyder en kritik.
»Modstandere siger, at virksomhederne i højere grad ville være presset til at reducere deres emissioner, hvis de ikke havde mulighed for at købe klimakreditter,« siger Sven Wunder.
Sven Wunder og de øvrige forskere bag det nye studie er ikke imod klimakompensation. Men de vil gerne have systemet lavet om.
»Vi siger ikke, at alle klimakreditter er onde. Afskovning står for omkring 15 procent af den samlede udledning, og det kan vi ikke bare ignorere. Vi mener stadig, at der er brug for økonomiske incitamenter til skovbevaring og klimaprojekter. Men de kan blive meget bedre,« siger Sven Wunder.
Et problem ved det nuværende system er, at der ikke er et uvildigt organ, der certificerer virksomheders klimakompensation. Verra er oprettet af industrien, og organisationens indtjening er afhængig af, hvor mange klimakreditter de verificerer.
Et uvildigt certificeringsorgan, for eksempel under FN, ville være bedre, foreslår Sven Wunder.
»Når der er egeninteresser på spil er der incitament til at overdrive effekten. Der er brug for en mere uvildig certificeringsproces,« siger han.
I øjeblikket er der en række forskellige initiativer, som arbejder på at forbedre systemet for klimakreditter. Læs om to initiativer i faktaboksen herunder.
Virksomheder og andre interessenter er opmærksomme på problemerne med, at de metoder, der bliver brugt til at verificere deres klimakreditter, overdriver effekten. Nogle af dem har derfor taget initiativ til at forbedre systemet. Her er to igangværende initiativer:
The Voluntary Carbon Market Initiative har formuleret retningslinjer for, hvordan virksomheder kan bruge klimakreditter på bæredygtig vis. Ifølge retningslinjerne bør klimakreditter aldrig stå alene: Virksomheder bør også fastsætte tydelige delmål for, hvor meget de vil reducere deres CO2-udledning på kort sigt, mens de arbejder hen imod et langsigtet mål om at blive klimaneutrale.
Integrity Council for The Voluntary Carbon Market er en uafhængig organisation, der arbejder på at lave globale standarder for klimakompensation baseret på den bedste videnskab. Formålet er at sikre, at klimakreditter reelt fører til, at mindre CO2 ender i atmosfæren, end det ellers ville være tilfældet.