2008 er koldere end seneste ti år

Mens temperaturen i 1998 lå 0,89 grader over normalen i det første halvår, er årets globale temperatur på 0,44 grader over normalen. Normalen er gennemsnittet for 1961-1990.

Det viser tal fra 'Climate Research Unit' ved University of East Anglia i Storbritannien. I faktaboksen til højre finder du tal for hele tiårsperioden.

El Niño og La Niña

Hovedårsagen til at atmosfæren er blevet lidt køligere, er 'La Niña'.

El Niño og La Niña er to sider af et globalt klimafænomen som opstår i havet og atmosfæren. Det drejer sig om store temperatursvingninger i overfladevandet i den tropiske del af det østlige Stillehav, mellem Sydamerika og Australien.

Navnene kommer fra de spanske udtryk for 'den lille dreng' (El Niño) og 'den lille pige' (La Niña). Den lille dreng og den lille pige har stor effekt på klimaet på den sydlige halvkugle.

Omfordeling af energi

Vi kalder det El Niño når havtemperaturen bliver varmere, og La Niña når den bliver koldere. Udsvingene forekommer typisk hvert 3-7 år, og dette påvirker den globale temperaturen.

El Niño var for eksempel hovedårsagen til at 1998 var et særdeles varmt år globalt set. Samtidig var La Niña med til at give en kold vinter i år.

»Strømningerne i havmasserne medfører en omfordeling af energien på jorden fra luft til hav eller omvendt. I 1998 var der en stærk El Niño, og meget energi gik op i luften. I år er mere energi gået ned i havet,« forklarer klimaforsker Hans Olav Hygen fra det norske Meteorologisk institutt.

Faktafejl

Alligevel ser det ud til at 2008 kan blive et af de 10 varmeste år siden 1850, og meteorologerne mener at temperaturen vil stige igen siden La Niña har lagt sig.

»Der har ikke været nogen global nedkøling det sidste årti, sådan som enkelte hævder,« siger Hygen.

- Der bliver vel snarere talt om at der ikke har været nogen opvarmning det seneste årti?

»Det er en faktafejl. Det er blevet varmere,« siger Hygen.

Han henviser til denne graf fra 'Norsk Meteorologisk institutt':

Du kan klikke her for at se grafen i større format.

»Når det drejer sig om langtids-trenden, er der intet som tyder på, at vi skal få en afkøling, men vi må forvente store variationer fra år til år,« siger han endvidere.

I maj i år præsenterede tyske forskere resultater fra en ny datamodel som viste at naturlige klimafaktorer kan give en afkølende effekt på kloden i de kommende år. (Se: Global opvarmning udsat)

Dette kan opveje effekten af mere drivhusgas i atmosfæren, således at kloden holder sig på nogenlunde samme middeltemperatur i de næste år.

»Men der var megen usikkerhed i deres metoder,« siger Hygen.

»Desuden er det ingen som forventer at vi skal få en jævnt stigende temperatur hele tiden. Der vil være variationer fra år til år, og fra årti til årti. Men når vi ser på 50-års tendensen, ser vi at det vil gå opad,« siger han.

Den norske klimaforsker forstår imidlertid at det kan være forvirrende.

»Her har vi både store naturlige variationer på flere tidsskalaer som ligger oveni hinanden, plus det menneskelige bidrag. Det gælder om at skelne mellem hvad de naturlige variationer giver, og hvad der er det eventuelle menneskelige bidrag.«

- Synes du at dette med naturlig variation er blevet formidlet godt nok i klimadebatten?

»Ikke for naturlige variationer over kortere tidsskalaer. Men for store tidsskalaer synes jeg det er godt nok formidlet.«

»Det handler om at have forståelse for, at der kan forekomme store variationer fra år til år.«

- Hvorfor er det vanskeligt?

»Alt som ikke er enkle tal bliver lidt vanskeligt. Dette med usikkerhed og variationer, at man ikke længere har et enkelt globalt tal at forholde sig til, gør feltet meget mere kompliceret for mange, og de vælger ikke tage det med.«

»Mens FN's klimapanel er meget nøjagtigt med at markere hvad usikkerheden er, vil modtageren gerne have et enkelt tal,« siger Hygen.

© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov.