Onsdag lander et rumfartøj for første gang i historien på en komet.
Efter mere end 10 års rejse er rumsonden Rosetta nået ud til sit endemål, og i de seneste uger har Rosetta kredset om kometen 67P/Churyumov–Gerasimenko i en afstand af under 10 kilometer til overfladen.
Herfra har Rosetta fotograferet det barske landskab og dermed givet et unikt indblik i, hvordan der ser ud på en fjern komet.
»Dette udvalg af hidtil upublicerede ‘pletskud’, taget af Rosettas navigationskamera, præsenterer det varierede og dramatiske terræn i denne mystiske verden,« skriver den europæiske rumfartsorganisation ESA i en pressemeddelelse.
Du kan se de 10 billeder i galleriet øverst i artiklen.
Hægter sig fast på komet med harpuner
Selvom der ser ud til at være lyst på kometen 67P/Churyumov–Gerasimenko på de nye billeder, så er det faktisk ikke helt rigtigt.
I virkeligheden er kometen »ekstremt mørkt – mørkere end kul,« oplyser ESA, men skriver samtidig, at billederne er blevet gjort lysere og har fået tilført mere kontrast »for at understrege visse detaljer og frembringe detaljer fra de skyggefulde områder.«
Over hele verden venter rumforskere i spænding på, at rumfartøjet Rosetta onsdag vil udløse landingsmodulet Philae.
Philae skal med en vovet manøvre forsøge at lande på 67P/Churyumov–Gerasimenko, som suser afsted i sin bane omkring Solen med 135.000 kilometer i timen.
Tyngdekraften på 67P/ Churyumov-Gerasimenko er yderst svag, så for at undgå at Philae flyver af og forsvinder ud i rummet, hægter den sig fast til kometen med to harpuner.
Følg landingen på Videnskab.dk
Videnskab.dk vil følge landingen tæt, og du vil blandt andet kunne se livestreamning af Rosettas billeder fra landingen.
På Aarhus Universitet vil blandt andre forsker Søren Vrønning Hoffmann ligeledes følge med i spænding.
»Det er ikke bare 10 års rejse ud til kometen, der kulminerer ved landingen. Det er også de mange års forberedelser, der ligger forud. Alle er sindssygt spændte.«
»Personligt har jeg det nok, som folk havde det dengang, vi landede på Månen,« har seniorforsker og fysiker Søren Vrønning Hoffmann fra Aarhus Universitet tidligere udtalt til Videnskab.dk.
Han håber blandt andet, at 67P/Churyumov–Gerasimenko kan komme med nye svar på, om livet på Jorden er blevet bragt hertil af himmellegemer fra rummet – det kan du læse mere om i denne artikel.
Når landingsmodulet Philae lander på kometen 67P / Churyumov-Gerasimenko, vil et landingsstel absorbere kraften fra landingen. Isskruer i hver af fartøjets fødder vil sammen med et system af harpuner låse Philae fast til kometens overflade. Samtidig vil en ‘thruster’ oven på Philae skubbe fartøjet ned for at modvirke den impuls, harpunenerne bibringes i den modsatte retning. (Ilustration: ESA)
Rumfartøjet Rosetta har siden midten af oktober sværmet om kometen 67P/Churyumov–Gerasimenko i en afstand af mindre end 10 kilometer fra overfladen. (Foto: ESA)
De netop frigivne bileder af kometen er taget med Rosettas navigations-kamera. (Foto: ESA)
I virkeligheden er kometen »ekstremt mørkt – mørkere end kul,« men ESA oplyser, at billederne er blevet gjort lysere og har fået tilført mere kontrast »for at understrege visse detaljer og frembringe detaljer fra de skyggefulde områder.« (Foto: ESA)
For fotonørderne skriver ESA følgende om billederne: »Billederne, der er taget i sort-hvid, er grå-skaleret i henhold til den relative lysstyrke af de detaljer, der observeres, som afhænger af de lokale lysforhold, overfladens egenskaber og kompositionen i det givne område. Nogle mindre vignettering (reduktion af billedernes lysstyrke eller mætning, red.) kan også ses i hjørnerne af nogle billeder.« (Foto: ESA)
Siden Rosetta blev opsendt i 2004, har rumfartøjet fortaget en række krumspring for at kunne komme ud til kometen: Tre gange siden opsendelsen er Rosetta vendt tilbage til Jordens tyngdefelt for at blive skubbet i fart. Mars’ tyngdekraft har også hjulpet en enkelt gang, og derudover har Rosetta undersøgt og fløjet helt tæt på to asteroider. (Foto: ESA)
Kometer bliver ofte beskrevet som ‘beskidte snebolde’, fordi de består af is, som indeholder en masse støvpartikler. Rosettas landingsmodul Philae har medbragt et mindre laboratorium, som skal undersøge kometens overflade. (Foto: ESA)
Rosetta får sin strøm fra solceller. Når det står værst til, skal solpanelerne kunne fungere i minus 130 grader og med kun fire procent af det sollys, som vi har på Jorden. At Rosetta overhovedet kan klare sig under sådanne forhold, skyldes et særligt strømforsyningsanlæg, som er udviklet af den danske virksomhed Terma. (Foto: ESA)
Mens Jorden, Månen og andre himmellegemer har gennemgået talrige forandringer siden solsystemets dannelse, mener forskerne ikke, at kometerne har ændret sig synderligt. Dermed mener forskerne, at de består af det ‘urstof,’ som alting blev dannet af. (Foto: ESA)
Når – og hvis – landingsmodulet Philae lander på onsdag den 12 november, vil det være første gang i historien, at vi mennesker sætter aftryk på en uberørt komet. (Foto: ESA)
Følg Philaes landing live her på Videnskab.dk (Foto: ESA)
