Verdenshavene svømmer i virus
I blot en dråbe havvand kan der findes millioner af vira. Forskere har brugt 10 år på at finde ud af, hvordan disse skabninger påvirker livet i havet.

De små prikker er marine vira, de store er bakterier. (Foto: Rachel Parsons)

De små prikker er marine vira, de store er bakterier. (Foto: Rachel Parsons)

Du er sandsynligvis ikke ligefrem alene, hvis du tager dig en tur i havet fra sejlbåden på en var aften i september.

Udover millioner af bakterier og encellet plankton, som flyder rundt omkring dig, vrimler badevandet formentlig af ufattelige mængder virus. Cirka 10 millioner i hver dråbe, hvis vi skal tro en gruppe amerikanske forskere.

Men heldigvis får svømmere stort set lov til at være i fred. Næsten alle marine virus angriber nemlig bakterier. Disse overfald ender som regel med, at bakterien dør og bliver opløst i vandet.

Dermed bliver næringsstofferne, som fandtes inde i bakterien, tilgængelige for andre skabninger.

På denne måde påvirker de mange vira kredsløbet af næringsstoffer og styrer dermed til dels væksten af bakterier og andre mikrober i havene, mener en gruppe forskere, som har taget vandprøver af de 300 øverste meter havvand i Sargassohavet hver eneste måned siden år 2000.

Mikroberne giver mangfoldighed i havet

Selv om vi ikke kan se dem med det blotte øje, er marine mikrober den dominerende livsform i vores have,« siger Rachel J. Parsons fra Bermuda Institute of Ocean Science i en pressemeddelse fra University of California Santa Barbara.

»De omfatter 95 procent af den levende biomasse i havene, mere end krill, fisk og hvaler tilsammen. De vokser mange gange hurtigere end større dyr,« siger hun.

»Uden marine mikrober ville livet, som vi kender det, ikke kunne have eksisteret,« siger Parsons.

Analyserne af alle vandprøverne viser forbløffende stabile årlige svingninger i antallet af vira, som er forbundet med fysiske og kemiske forhold i vandmasserne. Og disse mønstre kontrollerer igen dynamikken i bakteriepopulationerne, mener forskerne.

Når viraene ødelægger bakterier, bliver vigtige næringsstoffer som nitrogen, fosfor og jern liggende og flyder i overfladevandet. Det får det store antal af andre mikroorganismer til at blomstre, selv i ellers næringsfattige havområder.

Data fra det 10 år lange studie vil kunne bruges i modeller af økosystemer og biokemiske processer. På den måde kan fremtidens forskere opnå en dybere forståelse af, hvordan mikroberne er med til at styre det store kredsløb i havene, mener forskerne

© forskning.no. Oversat af Magnus Brandt Tingstrøm

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk