Du er sandsynligvis ikke ligefrem alene, hvis du tager dig en tur i havet fra sejlbåden på en var aften i september.

Udover millioner af bakterier og encellet plankton, som flyder rundt omkring dig, vrimler badevandet formentlig af ufattelige mængder virus. Cirka 10 millioner i hver dråbe, hvis vi skal tro en gruppe amerikanske forskere.

Men heldigvis får svømmere stort set lov til at være i fred. Næsten alle marine virus angriber nemlig bakterier. Disse overfald ender som regel med, at bakterien dør og bliver opløst i vandet.

Dermed bliver næringsstofferne, som fandtes inde i bakterien, tilgængelige for andre skabninger.

På denne måde påvirker de mange vira kredsløbet af næringsstoffer og styrer dermed til dels væksten af bakterier og andre mikrober i havene, mener en gruppe forskere, som har taget vandprøver af de 300 øverste meter havvand i Sargassohavet hver eneste måned siden år 2000.

Mikroberne giver mangfoldighed i havet

Selv om vi ikke kan se dem med det blotte øje, er marine mikrober den dominerende livsform i vores have,« siger Rachel J. Parsons fra Bermuda Institute of Ocean Science i en pressemeddelse fra University of California Santa Barbara.

»De omfatter 95 procent af den levende biomasse i havene, mere end krill, fisk og hvaler tilsammen. De vokser mange gange hurtigere end større dyr,« siger hun.

»Uden marine mikrober ville livet, som vi kender det, ikke kunne have eksisteret,« siger Parsons.

Analyserne af alle vandprøverne viser forbløffende stabile årlige svingninger i antallet af vira, som er forbundet med fysiske og kemiske forhold i vandmasserne. Og disse mønstre kontrollerer igen dynamikken i bakteriepopulationerne, mener forskerne.

Når viraene ødelægger bakterier, bliver vigtige næringsstoffer som nitrogen, fosfor og jern liggende og flyder i overfladevandet. Det får det store antal af andre mikroorganismer til at blomstre, selv i ellers næringsfattige havområder.

Data fra det 10 år lange studie vil kunne bruges i modeller af økosystemer og biokemiske processer. På den måde kan fremtidens forskere opnå en dybere forståelse af, hvordan mikroberne er med til at styre det store kredsløb i havene, mener forskerne

© forskning.no. Oversat af Magnus Brandt Tingstrøm