I mikroverdenen gælder andre regler, end der gør i vores. Fysikken er en anden, og for mikroberne kan det sommetider bedst betale sig at have små fimrehår i stedet for arme eller et kæmpe stort øje i stedet for den sædvanlige 'to øjne, to ører, en næse og en mund'-konstellation, som vi kender så godt.

Det er fascinerende at sidde og studere bittesmå væsner i en kæmpestor verden, og det opdagede fotografen Roman Vishniac også i 1950'erne.

Han er nok mest kendt for sine billeder af jødiske samfund i Østeuropa før 2. Verdenskrig brød ud, men han var også en videnskabsnørd, og han opfandt konceptet med at lave film ud af optagelser fra mikroskopet.

(Mange andre har gennem tiden fundet mikroskopiens verden fascinerende. Eksempelvis laves der sommetider fotokonkurrencer for mikroskopi, hvilket resulterer i nogle blændende smukke billeder.)

Kom på rundvisning hos mikroberne

Med støtte fra den amerikanske nationale videnskabsfond og undervisningsmidler lavede Roman Vishniac i 1950’erne og frem til 1970’erne videnskabelige undervisningsfilm ud af optagelser fra sit mikroskop. Han kaldte det ’cinemicroscopy’ (microscopy betyder mikroskopi, og cinema betyder biograf).

I dag lever denne genre stadig i bedste velgående, men den har undergået store forandringer, siden digital fotografering kom til. Detaljerigdommen er blevet endnu større, og billederne er blevet så meget desto mere fascinerende.

Se med i videoen øverst i artiklen, hvor du kommer på rundvisning i mikroverdenen, guidet af en af verdens mest anerkendte mikrofotografer, Wim van Egmond, som også fortæller om nogle af de teknikker, han selv bruger til at fange mikroberne i aktion.