Verden set igennem et mikroskop
Hvis du efterhånden synes, at du har set en del af verden, så se med her: En helt ny verden åbner sig for dine fødder, når du træder ind i mikroverdenen, hvor fysikkens regler er radikalt anderledes end i vores.

I mikroverdenen gælder andre regler, end der gør i vores. Fysikken er en anden, og for mikroberne kan det sommetider bedst betale sig at have små fimrehår i stedet for arme eller et kæmpe stort øje i stedet for den sædvanlige 'to øjne, to ører, en næse og en mund'-konstellation, som vi kender så godt.

Det er fascinerende at sidde og studere bittesmå væsner i en kæmpestor verden, og det opdagede fotografen Roman Vishniac også i 1950'erne.

Han er nok mest kendt for sine billeder af jødiske samfund i Østeuropa før 2. Verdenskrig brød ud, men han var også en videnskabsnørd, og han opfandt konceptet med at lave film ud af optagelser fra mikroskopet.

(Mange andre har gennem tiden fundet mikroskopiens verden fascinerende. Eksempelvis laves der sommetider fotokonkurrencer for mikroskopi, hvilket resulterer i nogle blændende smukke billeder.)

Kom på rundvisning hos mikroberne

Med støtte fra den amerikanske nationale videnskabsfond og undervisningsmidler lavede Roman Vishniac i 1950’erne og frem til 1970’erne videnskabelige undervisningsfilm ud af optagelser fra sit mikroskop. Han kaldte det ’cinemicroscopy’ (microscopy betyder mikroskopi, og cinema betyder biograf).

I dag lever denne genre stadig i bedste velgående, men den har undergået store forandringer, siden digital fotografering kom til. Detaljerigdommen er blevet endnu større, og billederne er blevet så meget desto mere fascinerende.

Se med i videoen øverst i artiklen, hvor du kommer på rundvisning i mikroverdenen, guidet af en af verdens mest anerkendte mikrofotografer, Wim van Egmond, som også fortæller om nogle af de teknikker, han selv bruger til at fange mikroberne i aktion.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk