Ulv i Danmark: Skal vi være bange?
Det lykkedes os danskere efter en ihærdig indsats helt at udrydde ulven i begyndelsen af 1800-tallet.
Den allersidste kendte repræsentant af arten herhjemme fik en kugle for panden syd for Skive i 1813.
Nu mener en flok fuglekiggere i søndags at have set – og fotograferet – en ulv i Nordvestjylland, nærmere bestemt i Hanstholm Reservatet i Nationalpark Thy.
Kommer sandsynligvis fra Tyskland eller Polen
Hvis det rent faktisk er en ulv og ikke en hund, der strejfer rundt i Nordvestjylland, og den vel at mærke ikke stammer fra fangenskab (store rovdyr er før sluppet eller blevet sluppet løs i Jylland), så kommer den med overvejende sandsynlighed fra grænseområdet mellem Tyskland og Polen.
Det er her, den nærmeste faste bestand af ulve, som kan vandre til Danmark, findes.
Fakta
Hvordan genkender man en ulv? Der findes flere hunderacer, der ligner ulven. Det første man bør kigge efter, hvis man ser noget, man tror, kan være en ulv, er halen. I modsætning til f.eks. slædehunde, der holder halen i vejret, når de går eller løber, så holder ulven halen nedad under vandring. Desuden har ulven en halskrave af længere pels, der især er tydelig, når man ser den forfra. Ulven er på størrelse med en stor schæferhund. Den vejer som voksen 20-60 kg.
Der lever ganske vist ulve tættere på os i Norge og Sverige, men de ville næppe svømme til Jylland.
Kan migrere over 1.000 kilometer
Turen fra det nærmeste ulveområde i Tyskland til Nordvestjylland er dog på minimum 550 kilometer. Kan en ulv vandre så langt?
Sagtens!
Man har for nyligt dokumenteret en hunulv migrere fra Norge til Finland. En tur der i fugleflugtslinje blev målt til 1.092 kilometer. Reelt tilbagelagde den pågældende hun undervejs over 10.000 kilometer.
Så for en tysk ulv er det på ingen måde urealistisk at tage til Nordjylland. Og man ved, at ulve kan krydse store områder med kulturlandskaber på deres langture, så det er heller ikke nogen hindring.
Kan ulven leve i Danmark?
Her kan man tydeligt se halskraven af længere pels - et af ulvens særlige kendetegn. (Foto: Mogens Trolle)
Om ulven teoretisk set kunne slå sig ned i Danmark på en mere permanent basis afhænger af, om mængden af føde i den moderne mosaik af natur og kulturlandskaber er stor nok til den. Vi har i hvert fald de rigtige slags byttedyr.
Ulven har en meget bred smag og kan jage alt fra kronhjort, rådyr og vildsvin til harer, rotter og mus. Det store spørgsmål er imidlertid, om den får opholdstilladelse.
De fleste synes vel nok, at Indien skal passe på deres tigre og Afrika på deres løver, men er vi i lille, hyggelige Danmark parate til at have et stort rovdyr rendende rundt i vores skove?
Det er en debat, der i disse tider med naturgenopretning og genintroduktioner af dyr ligger og ulmer, og som et besøg af en ulv fra Tyskland måske kan få til at blusse op.
En debat, der givetvis vil være meget følelsesladet, fordi mange mennesker har en fuldstændigt urealistisk forestilling om, hvor farlig ulven er.
Skal vi være bange for ulven?
Fakta
Hvad skal man gøre, hvis man møder en ulv? Her er rådene, der gives i Sverige, hvis man konfronteres med en ulv, der ikke stikker af, og man føler, at situationen er ubehagelig: 1. Gå roligt væk fra ulven. Syng, tal eller råb højt (men ikke skingert) 2. Løb ikke – det kan få ulven til per instinkt at følge efter. 3. Hvis ulven følger efter, stop da op og virk stor og farlig ved at holde armene og evt. tasker eller lignende i vejret. 4. Hvis ulven imod al sandsynlighed alligevel skulle angribe, spil da ikke død, men slå, spark og forsvar dig, så meget du kan.
Selv hvis vi skulle have fået besøg af en ulv, så er det farligste dyr i den danske natur stadig skovflåten.
Sammenlignet med andre rovdyr af samme kaliber, så angriber ulven meget sjældent mennesker.
Forståeligt nok er ulven udstyret med en naturlig frygt for os, efter i mange århundreder at være blevet jaget af mennesker. Ulven vil derfor i langt de fleste tilfælde stikke af, når den opdager mennesker.
Ulveangreb er yderst sjældne
I Sverige skal man således helt tilbage til år 1820 for at finde et ulveangreb med døden til følge, og her var der tale om en halvtam ulv, der ikke havde samme respekt for mennesker, som helvilde ulve.
Skulle man støde på en vild ulv, skal man selvfølgelig ikke provokere den - eller forsøge at klappe den. Men forholder man sig roligt, er der ingen grund til at være bange.
Så skal man bare prise sig meget heldig for at se noget så sjældent.
