Ulv i Danmark: Skal vi være bange?
Fuglekiggere har måske spottet en ulv i Nordvestjylland. Hvor sandsynligt er det, at en vild ulv er kommet på besøg i Danmark? Hvor er den i givet fald kommet fra? Og - ikke mindst - bør man være bange for at støde på den?

Vild skandinavisk ulv fra Finland. Læg mærke til, hvordan halen holdes nedad, når ulven går. (Foto: Mogens Trolle)

 

Det lykkedes os danskere efter en ihærdig indsats helt at udrydde ulven i begyndelsen af 1800-tallet.

Den allersidste kendte repræsentant af arten herhjemme fik en kugle for panden syd for Skive i 1813.

Nu mener en flok fuglekiggere i søndags at have set – og fotograferet – en ulv i Nordvestjylland, nærmere bestemt i Hanstholm Reservatet i Nationalpark Thy.

Kommer sandsynligvis fra Tyskland eller Polen

Hvis det rent faktisk er en ulv og ikke en hund, der strejfer rundt i Nordvestjylland, og den vel at mærke ikke stammer fra fangenskab (store rovdyr er før sluppet eller blevet sluppet løs i Jylland), så kommer den med overvejende sandsynlighed fra grænseområdet mellem Tyskland og Polen.

Det er her, den nærmeste faste bestand af ulve, som kan vandre til Danmark, findes.

Fakta

Hvordan genkender man en ulv? Der findes flere hunderacer, der ligner ulven. Det første man bør kigge efter, hvis man ser noget, man tror, kan være en ulv, er halen. I modsætning til f.eks. slædehunde, der holder halen i vejret, når de går eller løber, så holder ulven halen nedad under vandring. Desuden har ulven en halskrave af længere pels, der især er tydelig, når man ser den forfra. Ulven er på størrelse med en stor schæferhund. Den vejer som voksen 20-60 kg.

Der lever ganske vist ulve tættere på os i Norge og Sverige, men de ville næppe svømme til Jylland.

Kan migrere over 1.000 kilometer

Turen fra det nærmeste ulveområde i Tyskland til Nordvestjylland er dog på minimum 550 kilometer. Kan en ulv vandre så langt?

Sagtens!

Man har for nyligt dokumenteret en hunulv migrere fra Norge til Finland. En tur der i fugleflugtslinje blev målt til 1.092 kilometer. Reelt tilbagelagde den pågældende hun undervejs over 10.000 kilometer.

Så for en tysk ulv er det på ingen måde urealistisk at tage til Nordjylland. Og man ved, at ulve kan krydse store områder med kulturlandskaber på deres langture, så det er heller ikke nogen hindring.

Kan ulven leve i Danmark?

Her kan man tydeligt se halskraven af længere pels - et af ulvens særlige kendetegn. (Foto: Mogens Trolle)

Om ulven teoretisk set kunne slå sig ned i Danmark på en mere permanent basis afhænger af, om mængden af føde i den moderne mosaik af natur og kulturlandskaber er stor nok til den. Vi har i hvert fald de rigtige slags byttedyr.

Ulven har en meget bred smag og kan jage alt fra kronhjort, rådyr og vildsvin til harer, rotter og mus. Det store spørgsmål er imidlertid, om den får opholdstilladelse.

De fleste synes vel nok, at Indien skal passe på deres tigre og Afrika på deres løver, men er vi i lille, hyggelige Danmark parate til at have et stort rovdyr rendende rundt i vores skove?

Det er en debat, der i disse tider med naturgenopretning og genintroduktioner af dyr ligger og ulmer, og som et besøg af en ulv fra Tyskland måske kan få til at blusse op.

En debat, der givetvis vil være meget følelsesladet, fordi mange mennesker har en fuldstændigt urealistisk forestilling om, hvor farlig ulven er. 

 

Skal vi være bange for ulven?

Fakta

Hvad skal man gøre, hvis man møder en ulv? Her er rådene, der gives i Sverige, hvis man konfronteres med en ulv, der ikke stikker af, og man føler, at situationen er ubehagelig: 1. Gå roligt væk fra ulven. Syng, tal eller råb højt (men ikke skingert) 2. Løb ikke – det kan få ulven til per instinkt at følge efter. 3. Hvis ulven følger efter, stop da op og virk stor og farlig ved at holde armene og evt. tasker eller lignende i vejret. 4. Hvis ulven imod al sandsynlighed alligevel skulle angribe, spil da ikke død, men slå, spark og forsvar dig, så meget du kan.

Selv hvis vi skulle have fået besøg af en ulv, så er det farligste dyr i den danske natur stadig skovflåten.

Sammenlignet med andre rovdyr af samme kaliber, så angriber ulven meget sjældent mennesker.

Forståeligt nok er ulven udstyret med en naturlig frygt for os, efter i mange århundreder at være blevet jaget af mennesker. Ulven vil derfor i langt de fleste tilfælde stikke af, når den opdager mennesker. 

 

Ulveangreb er yderst sjældne

I Sverige skal man således helt tilbage til år 1820 for at finde et ulveangreb med døden til følge, og her var der tale om en halvtam ulv, der ikke havde samme respekt for mennesker, som helvilde ulve.

Skulle man støde på en vild ulv, skal man selvfølgelig ikke provokere den - eller forsøge at klappe den. Men forholder man sig roligt, er der ingen grund til at være bange.

Så skal man bare prise sig meget heldig for at se noget så sjældent.

Det er de unge ulve, der strejfer

Med størst sandsynlighed ville det være en ung ulv, der dukkede op i Jylland. Det er nemlig især unge individer, der strejfer langt.

Forskning i Finland har vist, at det her udelukkende er ulve på 10-12 måneder, der migrerer over 200 kilometer.

Det er typisk på dette tidspunkt, at de unge ulve forlader deres familie og hjemstavn og søger ud i verden for at finde deres eget sted at slå sig ned og etablere et territorium.

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud