Top 5: Se de vildeste dyre-penisser
Vores læsere har sendt os spændende videoer af opsigtsvækkende dyre-penisser. De er meget forskellige – men hvorfor egentlig?

Videnskab.dk har modtaget en del videoer med opsigtsvækkende dyre-penisser. Vi har lavet en interimistisk top-5 ud af dem - men hvis du er uenig, må du endelig sige til i kommentarfeltet under artiklen. (Foto: Shutterstock)

Videnskab.dk har modtaget en del videoer med opsigtsvækkende dyre-penisser. Vi har lavet en interimistisk top-5 ud af dem - men hvis du er uenig, må du endelig sige til i kommentarfeltet under artiklen. (Foto: Shutterstock)

Dyreriget er mangfoldigt – også i de nedre regioner.

Det har Videnskab.dk måttet sande, efter vi bragte artiklen: ’Pokkers: Penis falder af efter sex’ om en søsnegls forplantningsorgan.

Flere af vores altid velinformerede læsere har følt behov for at gøre opmærksom på, at også andre dyr er opsigtsvækkende udstyret.

En række tilsendte videoer og billeder afslører, hvad dyrene normalt gemmer bort bag bløde fjer og nuttet pels.

Som en service har vi samlet og rangordnet de opsigtsvækkende dyre-penisser i en til lejligheden fremstillet top-5 liste (se herunder). Som du kan forvisse dig om, er forskellen stor. Så stor, at man kan undre sig over, der er tale om det samme organ.

En penis har udviklet sig i mange retninger

Henrik Callesen er professor i forplantningsbiologi ved Aarhus Universitet. Han kan godt forstå, at man bliver fascineret af penissernes meget forskellige udformninger – for de er et lille mysterium.

»Mig bekendt kan ingen svare på, hvorfor der er så stor forskel på penisser. Men jeg kan da komme med en mulig forklaring.«

»Som et led i evolutionen er der på et eller andet tidspunkt opstået en penis. Den havde en særlig form, som siden har udviklet sig i forskellige retninger.«

»Sådan er det med alle organer – om det er flagermusens vinger eller andens svømmefødder. De er igennem evolutionen tilpasset til det liv, dyrearten lever. Og så kan vi i dag blive fascineret af, hvordan naturen har udformet penisser og andre organer,« siger Henrik Callesen.

Faktisk bruger forskerne nogle gange penisser til at skelne arter fra hinanden. Læs mere om det i boksen under artiklen.

Kan imponere tøserne

Selvom der nok ikke findes en overordnet mening med penis-diversiteten, har nogle dillere formentlig en ganske særlig funktion: De skal imponere hunnerne.

I foråret fløjter hanfuglene smukt fra træerne for at tiltrække en mage. Og andrikkerne i mosen får deres farvestrålende parringsdragt for at fremstå særligt flotte, attraktive og imponerende over for hunnerne.

»For nogle dyrearters vedkommende er der muligvis også nogle penis-forskelle, som betyder, at særlige hanner kan imponere hunnerne,« vurderer Henrik Callesen, uden at have et bestemt dyr i sine tanker.

Forplantning er nemlig en utrolig vigtig del af dyrenes liv. Så hvis man kan imponere en hun ved at vise sin penis frem, er det muligvis et gangbart scoretrick.

Om det kan forklare de forskellige penis-udformninger i vores top-5, må du selv vurdere. Her er i hvert fald en mulighed for at studere naturens diversitet:

#5: Sjoveren

Delfiner er søde og kærlige – måske lidt for kærlige. Flere gange har der været rapporter om, at delfiner har forsøgt at ’voldtage’ mennesker.

Det kan man så tænke over, imens man nærstuderer organet i videoen herover.

#4: Liste-penisen

De små krebsdyr ’rur’ sidder uløseligt fast på sten og havnemoler. Så hvordan parrer de sig?

Svar: De har et lem, der er 40 gange deres egen størrelse, og som derfor kan nå vidt omkring. 

Som du kan se i videoen herover, er giga-penisen garant for, at den lille hermafrodit altid kan få sex – ganske uden forspil. En nonchalant liste-penis klarer sagerne.

#3: Torturinstrumentet

Frøbillen har en ualmindelig ubehagelig penis. Den er belagt med pigge, som flænser hunbillens vagina i stykker.

Selvom forskere er på opgaven, er det stadig et mysterium hvorfor, som du kan læse i artiklen Forskere barberer bizar penis

At dømme efter videoen herover, er parring således ikke just en nydelse for hunnen. 2:14 inde i videoen forsøger hunnen at sparke hannen af sig - men modhagerne på hans penis holder ham på plads.

#2: Serpentineren

Andefugle-hanner har nogle meget lange forplantningsorganer.

I videoen bliver du vidne til den eksplosive kraft i en moskusands serpentiner-formede lem.

#1: Hydraen

Myrepindsvin-hanner har fire penishoveder. Det betyder, at lemmet potentielt kan blive så stort, at det ikke kan trænge ind i hunnerne. Derfor bliver hannerne nødt til at ’lukke to hoveder ned’, når de parrer sig.

De to forsømte hoveder bliver derefter brugt næste gang, hannen parer sig. På den måde kan han på kort tid få utroligt meget sæd op i hunnerne – og på den måde forbedrer han chancerne for at føre sine gener videre.

Penis afslører dyrearten

Nogle gange må dyreforskere give sig god tid til at nærstudere penis. For engang imellem er udformningen af forplantningsorganet det eneste, der adskiller to dyrearter.

Hans Baagøe er kurator ved Statens Naturhistoriske Museum, og han har stået i den situation.

»Jeg har skrevet om forskellen på to flagermusarter: ’Skægflagermus’ og ’Brandts Flagermus’. Man kunne kun kende forskel på dem, hvis man så på deres penisfacon og deres såkaldte penis-knogle,« fortæller Hans Baagøe.

Han fortæller, at zoologer tit bestemmer dyr ved at se på deres penisknogler. De sidder inde i penis og fungerer i nogle tilfælde som en støtte.

Prisen for verdens største penisknogle går i øvrigt til hvalrossens 55 cm lange javertus.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.