Sukker i rummet
Radiomålinger har afsløret sukkerstof i Mælkevejen tæt på en ung stjerne, hvor planeter måske bliver dannet.

Infrarødt billede af himlen omkring IRAS 16293-2422 (den røde plet midt i firkanten). Den indsatte illustration viser glykolaldehyd-molekyler. (Foto: ESO/L. Calçada & NASA/JPL-Caltech/WISE Team)

Infrarødt billede af himlen omkring IRAS 16293-2422 (den røde plet midt i firkanten). Den indsatte illustration viser glykolaldehyd-molekyler. (Foto: ESO/L. Calçada & NASA/JPL-Caltech/WISE Team)

Et forskerhold, ledet af Jes K. Jørgensen fra Niels Bohr Institutet, har ved hjælp af radioteleskopet ALMA i Chile registreret karakteristisk radiostråling fra et sukkerstof, der hedder ‘glykolaldehyd’.

Sukkerstoffet er blevet fundet i gassen omkring en ung dobbeltstjerne i Mælkevejen ved navn IRAS 16293-2422.

Glykolaldehyd har spillet nøglerolle for livets opståen

Det er ikke første gang, astronomerne finder glykolaldehyd i rummet, men det er første gang, glykolaldehyd er set tæt på en stjerne, der minder om Solen, i en afstand, der svarer til afstanden mellem Uranus og Solen i vores Solsystem.

Glykolaldehyd kan danne sukkerstoffet ribose, der er en vigtig bestanddel af RNA-molekylet. Her på Jorden er RNA-molekylet af afgørende betydning for overførslen af levende organismers arveinformation, og forskerne formoder, at RNA-molekylet har spillet en nøglerolle for livets opståen.

Sukkeret i IRAS 16293-2422 er derfor et vigtigt skridt på vej mod dannelsen af molekyler, der er forudsætningen for liv, som vi kender det.

Kemiske reaktioner i rummet sker i støvkorn

Her på Jorden sker de fleste kemiske reaktioner i flydende vand, men i de store gas- og støvskyer i rummet mellem stjernerne foregår kemien enten på overfladen af eller inden i mikroskopiske støvkorn.

Det formodes, at simple molekyler som vand, formaldehyd, metan, ammoniak, kuldioxid og metanol findes på og i støvkornene.

Dannelsen af nye stjerner kan skabe chokbølger, der breder sig gennem skyerne og rammer støvkornene. Når det sker, tilføres energi, der skaber mere indviklede molekyler ud fra de simple.

Samtidig bliver molekylerne revet løs fra støvkornene, så de kan danne store skyer i rummet.

Dannelsen af livets byggeklodser kan være universel mekanisme

Selvom de kemiske processer foregår på vidt forskellige måder i rummet og på Jorden, kan resultaterne være meget ens.

Både de aktuelle resultater og tidligere undersøgelser tyder på, at dannelsen af livets byggeklodser kan være en universel mekanisme. Det er naturligvis ikke det samme som at sige, at livet i sig selv er universelt. Der er nemlig stadig langt fra at have de nødvendige byggeklodser til at have en levende organisme.

Masser af livsvigtige molekyler i rummet

Uanset om livet opstår, hver gang forholdene er til stede eller ej, så tyder alt på, at de store skyer i rummet hele tiden beriges med molekyler, der er vigtige forudsætninger for liv.

Da skyerne er fødesteder for nye stjerner med tilhørende planetsystemer, vil disse systemer altså få tilført en vis mænge byggeklodser til liv.

Når et planetsystem dannes, vil de indre dele - tæt på den nyfødte stjerne - være meget varme, og mange af molekylerne vil blive nedbrudt. Molekylerne vil dog kunne overleve langt fra stjernen, hvor også kometer dannes. Disse klumper af is, klippe og molekyler vil så senere kunne forsyne planeterne med både vand og livets byggeklodser.

Sukker-observationer kan afsløre livets opståen

Med udgangspunkt i dette scenario peger observationerne af sukker omkring IRAS 16293-2422 på, at livets byggeklodser efter alt at dømme findes på det rigtige sted, på det rigtige tidspunkt til at havne på eventuelle planeter, der bliver dannet omkring den unge stjerne.

Det er vigtige nye brikker til det puslespil, der skal vise os, hvordan livet kan komme på banen.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk


Det sker