Sødestoffer strømmer ud i naturen
Sødestoffer fra light-sodavand bliver udledt i spildevandet fra danske renseanlæg, og der er ingen grænser for, hvor meget renseanlæggene må udlede. Forsker mener, at stofferne muligvis kan påvirke dyrenes adfærd.

Sødestofferne i produkter som sodavand slipper igennem renseanlæggene og ud i miljøet. Man ved endnu ikke helt, hvilken effekt det kan have på dyrene. (Illustr: Mette Friis-Mikkelsen, Videnskab.dk).

Sødestofferne i produkter som sodavand slipper igennem renseanlæggene og ud i miljøet. Man ved endnu ikke helt, hvilken effekt det kan have på dyrene. (Illustr: Mette Friis-Mikkelsen, Videnskab.dk).

Når du har drukket en light-sodavand, og den skal ud igen, så ender resterne af sødemidlet sandsynligvis i det danske spildevand.

Det konstaterer en ny screening foretaget i de nordiske lande, blandt andet af Aarhus Universitet. Screeningen viser, at spildevandet fra renseanlæg indeholder sødestofferne sukralose og cyclamat, og der er faktisk ingen regler for, hvor meget anlæggene må udlede.

»De fleste sødemidler tilbageholdes ikke særlig godt. De bliver opløst i vandet og slipper derfor nemt igennem anlæggene og ud i spildevandet,« siger Jakob Strand, der er seniorforsker i biologi med speciale i økotoksikologi på Aarhus Universitet, og som ikke var med til screeningen.

Der er ingen regler, fordi man endnu ikke har kunnet bevise, at sødestofferne har en effekt på miljøet.

»Man har ikke kunnet konstatere nogen akutte effekter, når disse stoffer ender i miljøet. Til gengæld ved man ikke så meget om langtidseffekterne,« siger Susanne Boutrup, der er chefkonsulent ved Nationalt Center for Miljø og Energi på Aarhus Universitet.

Krebs bliver hyperaktive og sultne

Jakob Strand mener, at sødestofferne muligvis kan ændre dyrenes adfærd.

»Der findes en svensk undersøgelse, hvor man har opdaget, at krebs bliver mere sultne og leder efter føde, når der er sødemidler i vandet. Krebsene kunne nemlig smage, at vandet var sødt, og derfor ledte de efter føden,« siger han.

Jakob Strand mener, at når sødestofferne virker på krebs og hos mennesker, da vi finder det sødt, så kan de også have en effekt på andre dyr. Og det er effekter, som man ikke fanger i undersøgelser af biologiske skader.

»Jeg kunne godt forestille mig, at det kunne have en effekt på fisk. Det kan være, at ændringen af vandets smag kan forvirre fiskene, så de ikke kan finde vej til ynglesteder,« siger Jakob Strand.

Alternativ til syntetiske sødemidler på vej

Jeg kunne godt forestille mig, at det kunne have en effekt på fisk. Det kan være, at ændringen af vandets smag kan forvirre fiskene, så de ikke kan finde vej til ynglesteder

Jakob Strand

Man kunne frygte, at efterhånden som der kommer flere og flere produkter med sødemidler, så vil der også slippe mere kunstigt sødemiddel ud i spildevandet, men der er også et naturligt alternativ på vej.

I slutningen af 2011 blev planten Stevia godkendt til brug i fødevarer i Danmark. Forbindelser i plantens blade er 450 gange sødere end sukker og Per Bendix Jeppesen, der er lektor på Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet og ekspert i sødemidler, mener at flere og flere produkter kommer til at skifte de syntetiske stoffer ud med planten.

»Det har taget lidt tid for Stevia at vinde frem hos produktudviklerne, men der er nu kommet både yoghurter, is og chokolade, som gør brug af de isolerede søde forbindelser i planten, og i fremtiden kommer vi til at se mange flere af den slags produkter. Det ved vi fra andre lande som Frankrig og Schweiz, der tillod planten flere år før Danmark,« siger Per Bendix Jeppesen.

Han mener ikke, at Stevia vil give nogen problemer i spildevandet.

»Der er ingen problemer, der hvor de dyrker den, og den er jo naturligt forekommende. Sukralose og cyclamat er syntetiske stoffer,« siger han.

Phthalater slipper også igennem

Phthalatet DEHP, der bruges til at blødgøre plastik, slipper også igennem spildevandet. Her har EU dog lavet nogle grænseværdier for, hvor meget der må komme ud i miljøet igen.

Den højeste koncentration, man fandt i dansk spildevand var på 6 mikrogram per liter, og miljøkravene fra EU lyder på 1,3 mikrogram per liter. Det kunne man tro var en stor overskridelse af kravene, men biolog Jakob Strand forklarer, at man skal regne med, at det bliver fortyndet mange gange i vandet ude i miljøet.

»Som en tommelfingerregel skal man regne med, at det bliver fortyndet minimum med faktor 10, altså at koncentrationen bliver ti gange mindre, når spildevandet kommer ud i vandmiljøet,« siger Jakob Strand.

Han mener dog stadig ikke, at det er helt uproblematisk at udlede syntetiske stoffer i naturen.

»Phthalater kan virke hormonforstyrrende, og de kommer jo ikke kun ud fra rensningsanlæg. De findes også i maling og i plastikaffald, som kan ende i vandmiljøet. Derudover kan der være samspil mellem forskellige stoffer, som man sjældent undersøger,« siger han.

Han tror, at miljøkrav og anbefalinger i fremtiden vil ændre sig i takt med, at vi få mere viden på området.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk