Se de vilde, nye arter fra en undersøisk vulkan
Behårede krabber, Mickey Mouse-blæksprutter og en børsteorm, der ligner en majskolbe, er dukket op under en udflugt til en undersøisk bjergkæde i det Vestlige Stillehav.

Forskere fra National Institute of Water and Atmospheric Research (NIWA) i New Zealand har for nyligt gennemført en tre ugers udflugt for at udforske den undersøiske, vulkanske højderyg 'Kermadec Ridge' i det Vestlige Stillehav.

Blandt de tusindvis af skabninger, som blev indsamlet af forskerne, er der mange nye arter – sandsynligvis mange flere end forskerne på nuværende tidspunkt har opdaget.

Ind til videre har de blandt andet fundet en ny form for fladfisk, en hidtil ukendt koralart og en svamp med bikagestruktur.

Det skriver National Geographic.

»Under udflugten har vi taget mange prøver i dalen, der ikke er blevet undersøgt tidligere. Så vi forventer mange nyopdagelser, når vi får analyseret prøverne og fotografierne,« siger lederen af ekspeditionen, Malcolm Clark, i en pressemeddelelse fra NIWA.

I galleriet oven for får du præsenteret de vilde, nye arter, som forskerne ind til videre har opdaget.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs nyt om fusionsenergi, som DTU med forsøgsreaktoren på billedet nedenfor - en såkaldt tokamak - nu er kommet lidt nærmere.