Pi-dag: Matematik-elskere dyrker 3,14, som var pi helligt
Folk fra hele verden fejrer i dag pi-dag med kage, ritualer og sære påfund. Det sker, fordi det forunderlige tal kan symbolisere selve menneskets fascination af og evne til at forstå naturen, forklarer sociolog.

Pi er et forunderligt tal, der på helt naturlig vis dukker op i naturen og verden omkring os. I år er pi-dag dog noget helt specielt: Den amerikanske måde at skrive datoer på giver nemlig 3/14/15, så præcis klokken 9:26:53 har vi pi's 10 første cifre: 3,141592653. (Foto: Shutterstock)

Pi er et forunderligt tal, der på helt naturlig vis dukker op i naturen og verden omkring os. I år er pi-dag dog noget helt specielt: Den amerikanske måde at skrive datoer på giver nemlig 3/14/15, så præcis klokken 9:26:53 har vi pi's 10 første cifre: 3,141592653. (Foto: Shutterstock)

 

14. marts er pi-dag, og i år er den helt særlig for matematik-elskere. Den amerikanske måde at skrive datoer på giver nemlig 3/14/15, så præcis klokken 9:26:53 har vi pi's 10 første cifre: 3,141592653.

Det er en begivenhed, der kun sker én gang i løbet af et liv - først 14. marts 2115 er der igen lige så stor grund til fest.

For eksempel bliver kager formet som pi både spist og kastet med – pi udtales netop 'pie', kage på engelsk - pi's mange decimaler bliver spillet på adskillige musikinstrumenter og der bliver skrevet digte om pi. Fænomener, som er blevet til traditioner, der trofast gentages hvert år, i stil med religionernes dyrkelse af helligdomme.

Det fortæller sociolog adjunkt Bjørn Schiermer Andersen fra Københavns Universitet, der har forsket i sociale strukturer, ritualer og gruppedannelser.

»Pi bliver gjort hellig. De ritualer, der er opstået omkring pi-dag, er ikke meget anderledes end dem, der udføres i kirken eller et andet religiøst rum,« fortæller han.

Symbolet på menneskets fascination af naturen

Bjørn Schiermer Andersen nævner som eksempel, hvordan de i San Francisco i Californien har en slags helligdom, en genstand der symboliserer pi. Matematik-elskerne synger en pi-sang og går pilgrimsfærd over den imponerende bro Golden Gate.

Akkurat som korset i kirken symboliserer nogle grundprincipper i kristendommen afbilledet ved Kristi lidelseshistorie, kan pi symbolisere menneskets søgen i naturen, siger forskeren.

»Derfor kunne man sige, at pi-dag ophøjer pi til et slags 'naturreligiøst mirakel',« forklarer Bjørn Schiermer Andersen og fortsætter:

»Pi bliver symbolet på, hvad videnskaben i virkeligheden handler om: En fascination af en indre sammenhæng, viljen til erkendelse og fascination af naturen.«

Fakta

Pi er forholdet mellem en cirkels omkreds og dens diameter. Pi har uendeligt mange decimaler. Moderne computere kan i dag beregne mange billioner af pis decimaler.

Hvorfor det lige blev pi, der blev et symbol på vores fascination af naturen, kan professor i matematik Jan Philip Solovej godt forstå.

»Ja, selvfølgelig. Pi optræder i vores forståelse af naturen,« siger han og fortsætter:

»Det er forholdet mellem omkreds og diameter i en cirkel, og så er det forunderlige, at det optræder alle mulige andre steder også - så der er alle disse overraskende forbindelser. Pi symboliserer altså, at vi i vores forståelse af naturen og matematikken forstår sammenhænge.«

Pi er verdens måske vigtigste tal

Pi er forholdet mellem en cirkels omkreds og dens diameter. De fleste af os lærte i skolen at skrive pi som 3,14, men faktisk har pi uendeligt mange decimaler. Det mest fascinerende ved pi er dog netop, hvordan det dukker op helt af sig selv i verden omkring os.

Og det gør pi til noget helt særligt, som kan give os lyst til at dyrke det rituelt.

»Et eller andet sted skulle man tro, at alle tal er lige gode,« fortæller Jan Philip Solovej, »Men pi spiller en speciel rolle, der gør den vigtigere. Den dukker op alle mulige steder i matematikken helt naturligt.«

Den ironiske tilgang til pi-dag gør den ikke mindre vigtig

Når du læser dagens vejrudsigt, gemmer pi sig inde i de modeller, der fortæller meteorologerne, om det bliver solskin, blæsende eller regn. Statistikere bruger det til at udregne din forventede levetid. Pi sniger sig ind i digitalisering af dine telefonsamtaler, og sådan kan man faktisk blive ved.

Fascinerende, uden tvivl, men hvorfor får det nogle til at dyrke pi-dag, som var det juleaften?

»Pi-dag har overordnet to funktioner,« forklarer sociolog Bjørn Schiermer Andersen.

Fakta

Symbolet for pi er π. Symbolet blev først brugt i sin nuværende betydning i 1700-tallet, hvor det især var den store matematiker Leonhard Euler, der udbredte brugen af π.

»Den ene, mere officielle, er et ønske om at promovere matematikken og gøre folk interesserede i naturvidenskabens 'mirakler'. Den anden handler om at generere indre sammenhold i en gruppe og vedligeholde sociale bånd.«

Solidaritet og varme fra andre i gruppen er enormt vigtige faktorer for at forstå et fænomen som pi-dag.

»Selvom de fleste af dem gør det med en anelse ironi – 'vi er de nørdede matematikere' – hindrer det dem ikke i at knytte dette bånd,« siger Bjørn Schiermer Andersen, »Denne lidt ironiske tilgang er faktisk dét, der giver dem lov!«

Matematikere argumenterer mere sagligt end religiøse

Der gemmer sig mange af de samme sociale mekanismer i fænomener som pi-dag, som i andre former for gruppedannelser eller samlende oplevelser eller ting som for eksempel et modeobjekt eller Disneys Juleshow juledag, forklarer Bjørn Schiermer Andersen.

Vi taler fænomenerne op, og død og pine over den medarbejder hos DR, der vil ændre på det nationalt elskede juleshow. Det er det, der kan ske, når vi samles omkring et fænomen eller objekt.

»Du samles med vennerne. I taler om fælles oplevelser, og gør dem lige lidt vildere hver gang. Det skaber en social varme og giver gruppen en indre styrke,« beretter han og fortsætter:

»På samme facon gør sammenholdet omkring pi-dag, pi endnu vigtigere. En markant forskel på disse pi-entusiaster og så religiøse er dog, at matematikerne kan komme med nogle gode, saglige argumenter for, hvorfor pi er vigtig.«

Pi har da også forundret og fascineret mennesket i mange tusind år.

Selv de gamle babyloniere nørdede med pi

»Alle kulturer har haft en eller anden idé om pi,« forklarer professor i matematikkens historie Jesper Lützen fra Københavns Universitet.

Fakta

Hvis man foretrækker at fejre pi om sommeren i stedet, kan man gøre det den 22. juli, idet værdien af pi ligger tæt på 22/7. Hvis man synes, det er fjollet at fejre pi-dag, kan man i stedet fejre Albert Einsteins fødselsdag. Han blev født 14. marts 1879.

»De gamle babyloniere og ægypterne havde metoder til at udregne cirklens areal, der svarer til en værdi af pi på henholdsvis 3 og 4*(8/9)^2, som er cirka 3,16 – og de går tilbage mere end 2000 år før Kristus. Og allerede omkring 250 år før Kristi fødsel beregnede oldtidens store tænker Arkimedes sig helt korrekt frem til, at pi måtte ligge mellem 3 10/71 og 22/7.«

Op igennem århundrederne blev matematikere bedre og bedre til at udregne flere decimaler af pi, og derved komme tættere og tættere på den 'sande' værdi.

»De gamle kinesere og arabere kom med nogle rigtig gode bud, men i 1615 blev rekorden flot slået af hollandske Van Ceulen, der beregnede pi med hele 35 decimaler,« fortæller Jesper Lützen.

Imponerende, når man tænker på, at datidens store tænkere lavede de temmelig udførlige beregninger i skæret fra et vokslys, med en blækfjer i hånden og ingen af nutidens hjælpemidler. I dag har computeren for længst overhalet alle tidligere rekorder og har nu udregnet mange billioner af decimaler.

Videnskab.dk ønsker glædelig pi-dag

Det skal fejres, og det bliver det! Så glædelig pi-dag her fra Videnskab.dk.

Her kan du høre, hvordan pi lyder på klaver:

Video: Audiodidakt314

Pi dukker på finurligste vis op i matematikken

»Det mest naturlige er selvfølgelig, at pi optræder i geometrien. Men den dukker også op i for eksempel talteori. Det er overraskende også for matematikere, men vi kan bevise det,« fortæller professor i matematik Jan Philip Solovej fra Københavns Universitet.

Tag for eksempel følgende sum af brøker, hvor nævneren er alle hele positive tal fra 1 til uendelig i anden potens:

Hvis du virkelig sad i en uendelighed og tastede uendeligt mange hele, positive tal ind i udtrykket, ville du få

Pi dukker op de mest finurlige steder i matematikken.

Ovenstående sum bliver kaldt 'Basels problem' og blev løst af den store matematiker Euler i 1700-tallet. Med matematisk notation ser summen sådan her ud:

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.