Øjenkontakt med din hund udløser kærligheds-hormon hos jer begge

Hånden på hjertet. Behandler du din hund lidt, som var den din baby?

Det er der en videnskabelig forklaring på. Et nyt studie har netop vist, at øjenkontakt med vores pelsede venner udløser det samme hormonelle stof, som når vi har øjenkontakt med en baby. Det skriver Sciencemag.org.

Hunde har 'kapret' system fra mennesker

»Det er et fantastisk resultat, der tyder på, at hunde har kapret det system hos mennesket, vi bruger til at knytte os til andre mennesker,« vurderer lektor Brian Hare fra Duke University i North Carolina, USA, over for Sciencemag.org. Han har ikke selv været med til at lave studiet, men forsker i hundes kognition.

Tidligere studier har vist, at når en mor ser ind i sin babys øjne, producerer babyen mere af kærlighedshormonet, oxytocin. Oxytocin er kendt for at gøre os mere altruistiske og monogame, og det får os til at stole mere på hinanden. Når babys niveau af oxytocin stiger, gengælder den sin mors blik, hvilket igen får morens kærlighedshormon til at nå nye højder. Og sådan bliver det ved, mens mor og baby holder øjenkontakt.

Det er dette hormonelle kærligheds-loop, det japanske forskerhold nu har dokumenteret mellem mennesket og dets bedste ven, hunden.

Ulve undgik øjenkontakt

Professor i adfærdsbiologi Takefumi Kikusui fra Azabu University i Japan og hans kolleger overtalte i alt 30 venner og naboer til at tage deres hund med i laboratoriet. Her tog forskerne en urinprøve fra både menneske og hund. Hunden og dens ejer fik nu 30 minutter alene sammen.

De fleste ejere brugte tiden på at klappe, nusse og snakke med deres lodne kammerat – og se dyret ind i øjnene. Nogle forsøgpersoner havde øjenkontakt med deres hund i op til flere minutter, mens andre kun havde øjenkontakt i få sekunder. Herefter skulle begge igen aflevere en urinprøve.

Resultaterne talte deres tydelige sprog: For de forsøghunde, der havde haft øjenkontakt med sin ejer i lang tid, kunne forskere måle en stigning af kærlighedshormonet oxytocin på 130 procent. For hundeejeren var stigningen på hele 300 procent.

Samtidig fandt forskerholdet ingen stigning i niveauet af oxytocin hos de hunde og deres ejere, der kun havde haft øjenkontakt i kort tid. Og heller ikke mellem de personer, der i stedet for en hund havde medbragt en ulv.

Det var nemlig lykkedes professor Takefumi Kikusui at overtale et par personer fra en kennel for ulve til at deltage i forsøget. Og ulvene undgik bevidst øjenkontakt, som i ulveflokke generelt tolkes som udfordrende og aggressivt.

Kærlighedshormonet oxytocin kan have været afgørende for hundens evolution

Det kunne derfor tyde på, at det hormonelle kærlighedsloop, der opstår, når hund og ejer ser hinanden i øjnene, har spillet en betydelig rolle i hundens evolution fra vild grå ulv til nuttet pelstot.

Det kunne skyldes, at kun de ulve, der kunne indgå i en relation med mennesket, blev plejet og beskyttet af vores forfædre, foreslår det japanske forskerhold. Og her kan oxytocin have været broen mellem de to arter.

»Jeg tror bestemt, at oxytocin har spillet en rolle i hundens evolution,« vurderer ph.d.-studerende Jessica Oliva fra Monash University i Melborne, Australien, over for Sciencemag.org.

Hun har ikke været med til at lave det nye studie. Men hendes seneste studie viste, hvordan netop oxytocin hjælper hunden med at forstå, hvad mennesker mener, når de peger et sted hen. Hun opfodrer dog til yderligere studier, før vi endeligt kan konkludere, hvordan hunden blev menneskets bedste ven.

Deltag i Sciences hunde-konkurrence

Mens forskerne graver videre i, hvordan båndet mellem hund og menneske udviklede sig, kan du og din hund passende deltaje i en konkurrence hos Sciencemag.org: Se din hund dybt ind i øjnene og send dem et billede af den. Det kan blive dit kæledyrs søde hundeøjne, der bliver udgivet hos Science.

Sciencemag.org har et helt tema om hunden og dens forhold til mennesket, som du kan læse her.