Pi-dag: Matematik-elskere dyrker 3,14, som var pi helligt

14. marts er pi-dag, og i år er den helt særlig for matematik-elskere. Den amerikanske måde at skrive datoer på giver nemlig 3/14/15, så præcis klokken 9:26:53 har vi pi's 10 første cifre: 3,141592653.

Det er en begivenhed, der kun sker én gang i løbet af et liv - først 14. marts 2115 er der igen lige så stor grund til fest.

For eksempel bliver kager formet som pi både spist og kastet med – pi udtales netop 'pie', kage på engelsk - pi's mange decimaler bliver spillet på adskillige musikinstrumenter og der bliver skrevet digte om pi. Fænomener, som er blevet til traditioner, der trofast gentages hvert år, i stil med religionernes dyrkelse af helligdomme.

Det fortæller sociolog adjunkt Bjørn Schiermer Andersen fra Københavns Universitet, der har forsket i sociale strukturer, ritualer og gruppedannelser.

»Pi bliver gjort hellig. De ritualer, der er opstået omkring pi-dag, er ikke meget anderledes end dem, der udføres i kirken eller et andet religiøst rum,« fortæller han.

Symbolet på menneskets fascination af naturen

Bjørn Schiermer Andersen nævner som eksempel, hvordan de i San Francisco i Californien har en slags helligdom, en genstand der symboliserer pi. Matematik-elskerne synger en pi-sang og går pilgrimsfærd over den imponerende bro Golden Gate.

Akkurat som korset i kirken symboliserer nogle grundprincipper i kristendommen afbilledet ved Kristi lidelseshistorie, kan pi symbolisere menneskets søgen i naturen, siger forskeren.

»Derfor kunne man sige, at pi-dag ophøjer pi til et slags 'naturreligiøst mirakel',« forklarer Bjørn Schiermer Andersen og fortsætter:

»Pi bliver symbolet på, hvad videnskaben i virkeligheden handler om: En fascination af en indre sammenhæng, viljen til erkendelse og fascination af naturen.«

Hvorfor det lige blev pi, der blev et symbol på vores fascination af naturen, kan professor i matematik Jan Philip Solovej godt forstå.

»Ja, selvfølgelig. Pi optræder i vores forståelse af naturen,« siger han og fortsætter:

»Det er forholdet mellem omkreds og diameter i en cirkel, og så er det forunderlige, at det optræder alle mulige andre steder også - så der er alle disse overraskende forbindelser. Pi symboliserer altså, at vi i vores forståelse af naturen og matematikken forstår sammenhænge.«

Pi er verdens måske vigtigste tal

Pi er forholdet mellem en cirkels omkreds og dens diameter. De fleste af os lærte i skolen at skrive pi som 3,14, men faktisk har pi uendeligt mange decimaler. Det mest fascinerende ved pi er dog netop, hvordan det dukker op helt af sig selv i verden omkring os.

Og det gør pi til noget helt særligt, som kan give os lyst til at dyrke det rituelt.

»Et eller andet sted skulle man tro, at alle tal er lige gode,« fortæller Jan Philip Solovej, »Men pi spiller en speciel rolle, der gør den vigtigere. Den dukker op alle mulige steder i matematikken helt naturligt.«

Den ironiske tilgang til pi-dag gør den ikke mindre vigtig

Når du læser dagens vejrudsigt, gemmer pi sig inde i de modeller, der fortæller meteorologerne, om det bliver solskin, blæsende eller regn. Statistikere bruger det til at udregne din forventede levetid. Pi sniger sig ind i digitalisering af dine telefonsamtaler, og sådan kan man faktisk blive ved.

Fascinerende, uden tvivl, men hvorfor får det nogle til at dyrke pi-dag, som var det juleaften?

»Pi-dag har overordnet to funktioner,« forklarer sociolog Bjørn Schiermer Andersen.

»Den ene, mere officielle, er et ønske om at promovere matematikken og gøre folk interesserede i naturvidenskabens 'mirakler'. Den anden handler om at generere indre sammenhold i en gruppe og vedligeholde sociale bånd.«

Solidaritet og varme fra andre i gruppen er enormt vigtige faktorer for at forstå et fænomen som pi-dag.

»Selvom de fleste af dem gør det med en anelse ironi – 'vi er de nørdede matematikere' – hindrer det dem ikke i at knytte dette bånd,« siger Bjørn Schiermer Andersen, »Denne lidt ironiske tilgang er faktisk dét, der giver dem lov!«

Matematikere argumenterer mere sagligt end religiøse

Der gemmer sig mange af de samme sociale mekanismer i fænomener som pi-dag, som i andre former for gruppedannelser eller samlende oplevelser eller ting som for eksempel et modeobjekt eller Disneys Juleshow juledag, forklarer Bjørn Schiermer Andersen.

Vi taler fænomenerne op, og død og pine over den medarbejder hos DR, der vil ændre på det nationalt elskede juleshow. Det er det, der kan ske, når vi samles omkring et fænomen eller objekt.

»Du samles med vennerne. I taler om fælles oplevelser, og gør dem lige lidt vildere hver gang. Det skaber en social varme og giver gruppen en indre styrke,« beretter han og fortsætter:

»På samme facon gør sammenholdet omkring pi-dag, pi endnu vigtigere. En markant forskel på disse pi-entusiaster og så religiøse er dog, at matematikerne kan komme med nogle gode, saglige argumenter for, hvorfor pi er vigtig.«

Pi har da også forundret og fascineret mennesket i mange tusind år.

Selv de gamle babyloniere nørdede med pi

»Alle kulturer har haft en eller anden idé om pi,« forklarer professor i matematikkens historie Jesper Lützen fra Københavns Universitet.

»De gamle babyloniere og ægypterne havde metoder til at udregne cirklens areal, der svarer til en værdi af pi på henholdsvis 3 og 4*(8/9)^2, som er cirka 3,16 – og de går tilbage mere end 2000 år før Kristus. Og allerede omkring 250 år før Kristi fødsel beregnede oldtidens store tænker Arkimedes sig helt korrekt frem til, at pi måtte ligge mellem 3 10/71 og 22/7.«

Op igennem århundrederne blev matematikere bedre og bedre til at udregne flere decimaler af pi, og derved komme tættere og tættere på den 'sande' værdi.

»De gamle kinesere og arabere kom med nogle rigtig gode bud, men i 1615 blev rekorden flot slået af hollandske Van Ceulen, der beregnede pi med hele 35 decimaler,« fortæller Jesper Lützen.

Imponerende, når man tænker på, at datidens store tænkere lavede de temmelig udførlige beregninger i skæret fra et vokslys, med en blækfjer i hånden og ingen af nutidens hjælpemidler. I dag har computeren for længst overhalet alle tidligere rekorder og har nu udregnet mange billioner af decimaler.

Videnskab.dk ønsker glædelig pi-dag

Det skal fejres, og det bliver det! Så glædelig pi-dag her fra Videnskab.dk.

Her kan du høre, hvordan pi lyder på klaver:

Video: Audiodidakt314