Oversvømmelser i Danmark kan forudses to døgn i forvejen
Danske forskere har lavet en ny varslingsmodel, der hjælper vejrtjenesterne med at forudsige oversvømmelser op til 48 timer, før de finder sted.

En ny computermodel vil føre tilsyn med Danmarks vandkredsløb - lige fra nedbør, der siver ned i jorden, til grundvandet der ligger opmagasineret under overfladen. Modellen kan hjælpe de lokale vejrtjenester med at forudsige, hvor og hvornår den næste oversvømmelse vil finde sted.
(Foto: Shcherbinator / Shutterstock.com)

En ny computermodel vil føre tilsyn med Danmarks vandkredsløb - lige fra nedbør, der siver ned i jorden, til grundvandet der ligger opmagasineret under overfladen. Modellen kan hjælpe de lokale vejrtjenester med at forudsige, hvor og hvornår den næste oversvømmelse vil finde sted. (Foto: Shcherbinator / Shutterstock.com)

Vejrtjenesterne og byplanlæggerne har brug for flere informationer end næste uges vejrudsigt, hvis de skal kunne forudsige, hvor og hvornår de næste oversvømmelser vil finde sted.

De har også brug for at vide, hvad der sker i undergrunden. Hvad er grundvandsniveauet, og hvor våd er jorden? Men mange varslingssystemer inkluderer ikke disse informationer.

Nu har en gruppe danske forskere udviklet en landsdækkende model, som kan hjælpe de lokale vejrtjenester med at forudsige nært forestående oversvømmelser op til 48 timer i forvejen.

»Vi vil få brug for sådanne systemer i fremtiden. Verden bliver varmere og varmere, og vandet i floderne stiger,« fortæller Hans Jørgen Henriksen, som er medforfatter og hydrolog hos GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland).

Den nye model blev for nylig præsenteret ved American Geophysical Unions årlige møde i San Francisco, USA. Det er verdens største naturvidenskabelige konference, og den samler hvert år mere end 25.000 forskere for at drøfte den seneste forskning.

Ny model aflæser vandets kredsløb hver time

Den nye model benytter vejrudsigtsdata fra hele Danmark til at varsle grundvandsniveauet og hvor meget vand, der er i undergrunden, i jorden og i floderne.

Mens forskerne fodrer modellen med tidligere vejrdata for at afprøve, hvor god den er til at forudsige risikoen for en potentiel oversvømmelse, kører varslingsmodellen i testmode.

Når modellen først er implementeret, vil den køre i realtid og blive opdateret med reelle vejrforudsigelsesdata hver time. Den foretager forudsigelser om det hydrologiske system over hele landet 48 timer i forvejen.

Det er data, som så kan bruges af de lokale vejrtjenester til at forbedre deres egne modeller.

Oversvømmelser kan forekomme selv med meget lidt regn

Den helt særlige fordel ved den nye model er, at den kan hjælpe vejrtjenesterne med at forudsige hændelser, som der ellers er en risiko for, at de vil overse, hvis forskerne ikke har data om vandet opmagasineret i undergrunden.

»Efter en lang periode med moderat nedbør er systemet (jorden og grundvandsniveauet) fyldt til bristepunket. Så selv en lille mængde regn, måske så lidt som 20 millimeter, kan føre til oversvømmelse,« forklarer Simon Stisen, som er medforfatter og forsker ved GEUS. Han uddyber:

»Under andre hydrologiske omstændigheder - hvor der ikke allerede er så meget vand i systemet - har den samme mængde regn måske slet ikke en effekt, og det er modellens virkelige styrke.«

Sådan et system kunne muligvis have spillet en rolle i weekendens oversvømmelser, men behovet for den stod fuldstændig klart i starten af december, hvor et lokalsamfund blev overrumplet af en pludselig stærk oversvømmelse, forklarer Henriksen.

»De fik en stor mængde nedbør for hændelsen,« fortæller han og fortsætter:

»Jeg er overbevist om, at hvis de havde haft vores model, som har bedre realtids-viden om den anormalt våde vejrsituation i opsamlingsstederne - heriblandt jordfugtigheden, grundvandsniveauet og nedbørsmængden - så ville de havde været bedre forberedt.«

Modellen kan ikke kun bruges i Danmark. Både Stisen og Henriksen foreslår, at et tilsvarende system kunne gøre stor nytte i regioner, hvor grundvandet spiller en stor rolle i at regulere risikoen for oversvømmelse for eksempel i Centraleuropa. Den kan også benyttes til den langsigtede planlægning af vandssystemer i lande som Spanien og Australien.

Kollega: Imponerende stykke arbejde

Dr Hoori Ajami, der er hydrolog ved University of New South Wales i Sydney, Australien, var ikke involveret i den nye forskning, men hun deltog i konferencen og overværede hovedforfatteren Xin He fra GEUS præsentere resultaterne.

Ifølge Hoori Ajami er modellen en interessant udvikling af lignende projekter, der i øjeblikket er under udvikling i Australien.

»De gør brug af en distribueret hydrologisk model, som omfatter væsentlige hydrologiske processer. Så på den måde er systemet fantastisk. Men jeg tror, at der er lang vej igen, før de står med en fuldt udviklet oversvømmelsesvarslingssystem, da modellen kun er i udviklingens i tidlige stadie,« udtaler Ajami.

Ifølge Stisen og Henriksen kan modellen være færdig om 4-5 år, hvilket indtræffer samtidig med en ny vejrudsigtsmodel fra DMI, der kan levere de altafgørende vejrdata, som modellen behøver.

Men først har de brug for finansiering.

»Vi håber på at få økonomisk støtte og i samarbejde med DMI få det til at fungere som en kombineret vejr- og grundvandsudsigt. Det er i hvert fald vores vision, men vi har brug for finansering,« fortæller Henriksen. 

»Det arbejder vi på i øjeblikket.«

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos ScienceNordic.

Oversat af Stephanie Lammers-Clark
 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk