Sponseret af Syddansk Universitet

Syddansk Universitet og Videnskab.dk samarbejder om at bringe videoer med forskningsformidling.

Nordfyn oversvømmes på lørdag
Hvad sker der med dyre- og plantelivet, når et stykke land bliver permanent oversvømmet af havvand? Og hvad sker der med miljøet? Det får biologer nu en enestående mulighed for at følge, når 214 hektar land på lørdag bliver oversvømmet.

Mange lavtliggende områder i verden er reelt truede af oversvømmelser, når verdens have begynder at stige, og de berørte lande er i fuld gang med at skaffe sig viden om, hvordan man skal håndtere disse oversvømmelser. 

Hvornår er det bedst at lade havet strømme ind over det flade land, og hvornår er det bedst at rejse stærkere diger? Hvordan bliver miljøet påvirket?

Det er nogle af de spørgsmål, som forskerne søges svar på ved en ny oversvømmelse, som sættes i gang på lørdag.

»Vi følger denne oversvømmelse for at finde ud af, hvordan naturen og miljøet påvirkes og reagerer,« siger professor og leder af Biologisk Institut på Syddansk Universitet, Marianne Holmer.

Landbrug bliver til vand

Området, der skal oversvømmes, blev inddæmmet for 140 år siden og har været brugt til landbrug.

Når digerne bliver fjernet, bliver det igen til en såkaldt marin lagune. Dem var der mange af i Danmark indtil slutningen af 1800-tallet, men i dag er de fleste blevet inddæmmet til landbrugsdrift.

I en marin lagune vokser bl.a. ålegræs og bundlevende alger, og dyrelivet udgøres af bl.a. orm, snegle, muslinger, fladfisk, hav- og vadefugle.

»I vor tid er der meget fokus på at begrænse næringsstoffer fra landbruget og kuldioxid, og det kan de marine laguner bidrage til,« siger Marianne Holmer.

Lagune binder næringsstoffer

Fakta

Videnskab.tv

Dette indslag er blevet til i samarbejde mellem Syddansk Universitet og Videnskab.dk.

Videnskab.tv samles en række tv-indslag om dansk forskning.

Læs mere om samarbejdet her: Ny kanal for videnskabs-tv ser dagens lys

Lagunerne kan binde næringsstoffer, der vaskes ud fra nærliggende marker, og de kan tilbageholde kulstof, fordi der bliver begravet organisk materiale permanent i lagunernes bund.

»Vi anslår, at den nye marine lagune ved Gyldensteen Strand kan tilbageholde ca. 2.000 tons kulstof om året, svarende til ca. 7.000 tons kuldioxid,« siger Marianne Holmer.

Det store projekt er finansieret af Aage V. Jensens Naturfond, og oversvømmelsen bliver sat i gang ved at fjerne digerne mellem Langø, Lindholm og Store Stegø.

Når digerne er væk, vil der opstå en lavvandet lagune, omgivet af smalle strandenge med natur og fugleliv.

Adgang for offentligheden

Biologerne har indtil nu kortlagt sammensætningen af flora, bundfauna og miljøforhold i Lillebælt ud for Gyldensteen Strand.

Med den viden kan de holde øje med, hvilke arter, der invaderer den nye lagune og hvor hurtigt, det går.

»Og så skal vi selvfølgelig også følge udvekslingen af næringsstoffer og kuldioxid,« siger Marianne Holmer.

Det er ikke kun biologerne, der får adgang til Gyldensteen Strand. Aage V. Jensens Naturfond har anlagt mere end fem km stier og veje i området, og der er opført et naturrum med undervisningslokaler til skoleklasser. 

Annonce

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk