Mange lavtliggende områder i verden er reelt truede af oversvømmelser, når verdens have begynder at stige, og de berørte lande er i fuld gang med at skaffe sig viden om, hvordan man skal håndtere disse oversvømmelser.
Hvornår er det bedst at lade havet strømme ind over det flade land, og hvornår er det bedst at rejse stærkere diger? Hvordan bliver miljøet påvirket?
Det er nogle af de spørgsmål, som forskerne søges svar på ved en ny oversvømmelse, som sættes i gang på lørdag.
»Vi følger denne oversvømmelse for at finde ud af, hvordan naturen og miljøet påvirkes og reagerer,« siger professor og leder af Biologisk Institut på Syddansk Universitet, Marianne Holmer.
Landbrug bliver til vand
Området, der skal oversvømmes, blev inddæmmet for 140 år siden og har været brugt til landbrug.
Når digerne bliver fjernet, bliver det igen til en såkaldt marin lagune. Dem var der mange af i Danmark indtil slutningen af 1800-tallet, men i dag er de fleste blevet inddæmmet til landbrugsdrift.
I en marin lagune vokser bl.a. ålegræs og bundlevende alger, og dyrelivet udgøres af bl.a. orm, snegle, muslinger, fladfisk, hav- og vadefugle.
»I vor tid er der meget fokus på at begrænse næringsstoffer fra landbruget og kuldioxid, og det kan de marine laguner bidrage til,« siger Marianne Holmer.
Lagune binder næringsstoffer
\ Fakta
Videnskab.tv Dette indslag er blevet til i samarbejde mellem Syddansk Universitet og Videnskab.dk. På Ny kanal for videnskabs-tv ser dagens lys
Lagunerne kan binde næringsstoffer, der vaskes ud fra nærliggende marker, og de kan tilbageholde kulstof, fordi der bliver begravet organisk materiale permanent i lagunernes bund.
»Vi anslår, at den nye marine lagune ved Gyldensteen Strand kan tilbageholde ca. 2.000 tons kulstof om året, svarende til ca. 7.000 tons kuldioxid,« siger Marianne Holmer.
Det store projekt er finansieret af Aage V. Jensens Naturfond, og oversvømmelsen bliver sat i gang ved at fjerne digerne mellem Langø, Lindholm og Store Stegø.
Når digerne er væk, vil der opstå en lavvandet lagune, omgivet af smalle strandenge med natur og fugleliv.
Adgang for offentligheden
Biologerne har indtil nu kortlagt sammensætningen af flora, bundfauna og miljøforhold i Lillebælt ud for Gyldensteen Strand.
Med den viden kan de holde øje med, hvilke arter, der invaderer den nye lagune og hvor hurtigt, det går.
»Og så skal vi selvfølgelig også følge udvekslingen af næringsstoffer og kuldioxid,« siger Marianne Holmer.
Det er ikke kun biologerne, der får adgang til Gyldensteen Strand. Aage V. Jensens Naturfond har anlagt mere end fem km stier og veje i området, og der er opført et naturrum med undervisningslokaler til skoleklasser.
