Mystiske cirkelformationer på havbunden forklaret
Underlige runde havbunds-formationer, som tilsyneladende er opstået ud af det blå, har fået forskere til at klø sig i håret, siden cirklerne blev opdaget for otte år siden. Nu mener de at have fundet formationernes overraskende ophav.

Sådan ser undervandscirklerne ud, som de findes på havbunden ud for Japan. (Foto: Hiroshi Kawase et al)

Sådan ser undervandscirklerne ud, som de findes på havbunden ud for Japan. (Foto: Hiroshi Kawase et al)

Forskere mener at have fundet forklaringen på en række mystiske, cirkelformede formationer på den japanske havbund, der i årevis har stået som et mysterium. Ved hjælp af videoovervågning har forskerne muligvis fundet frem til synderen.

Det viser sig, at cirklerne til stadighed bliver skabt af små, hidtil ukendte han-kuglefisk, Torquigener. Aliens er dermed permanent strøget på listen over mistænkte, beretter forskerne bag videooptagelserne. Det blev ellers hurtigt forklaringen, særligt for UFO-entusiaster, da de korncirkellignende formationer første gang blev spottet af dykkere i 1995, skriver LiveScience.com.

Cirklerne nedbrydes relativt hurtigt af havstrømme og dukker senere op i nye områder. Som det fremgår af videoen herover, bliver de skabt af kuglefiskenes finner, der flapper rundt over sandbunden for at danne de runde mønstre. 

Video: Hiroshi Kawase et al / Scientific Reports

Opdagelsen er offentliggjort i Scientific Reports, efter at forskere ved the Coastal Branch of Natural History Museum and Institute i Chiba i Japan gjorde fundet.

LÆS OGSÅ: Ufo fundet på bunden af Østersøen?

Hanfisk søger mage med undervandscirkler

Når hannerne har lavet cirklerne dukker kuglefiskehunnerne op og inspicerer hanfiskenes arbejde. Hvis hunnerne kan lide, hvad de ser, lægger de deres æg i cirklernes centrum, hvorefter hannerne befrugter æggene og våger over dem nogle dage. 

Her arbejder kuglefisken på at lokke hunner til. Kuglefisk har deres navn fra deres evne til at puste sig op som en kugle, så giftige pigge stritter i alle retninger. (Foto: K. Ito)

Men selvom opdagelsen giver en simpel forklaring på mysteriet, så kan forskerne ifølge LiveScience ikke sige noget om, hvad der tiltrækker hunnerne mest ved hannernes cirkler.

De kan heller ikke sige, hvorfor hannerne har udviklet denne adfærd, men et forsigtigt gæt lyder på, at det kan skyldes kuglefiskenes dårlige syn.

Dog har forskerne ved hjælp af en væskedynamik-test fundet ud af, at mønstret sikrer, at havstrømmenes hastigheder i midten af cirklen sænkes med 25 procent. De ændrede hastigheder er med til at give mønstret farver, fordi det samler finere aflejringer i havbunden.

Billedet her viser de forskellige stadier, cirklerne laves i. A: En nyligt påbegyndt cirkel. B: En halvfærdig cirkel. C: En færdig cirkel. D: Cirklen nogle uger efter gydningen. (Foto: Y. Okata)

Det giver liv til en forklaring, som peger på, at mønstret skabes udelukkende for at samle det finere sand, og ikke for mønstret i sig selv.

LÆS OGSÅ: Nye billeder: Ukendt objekt i Østersøen er ren X-files

Overraskende bedrift for en lille fisk

Cirklerne er cirka to meter i diameter og tager syv til ni dage for fiskene at lave. Ikke alene er det en imponerende bedrift for en fisk på kun 12 centimeter, det viser også en teknik, som aldrig er observeret før blandt havfisk:

  1. De har højdedrag og dale, der strækker sig radialt ud fra cirklens centrum, som stråler fra tegningen af en sol.
     
  2. Hannerne pynter mønstrene med fragmenter af skaller.
     
  3. Til slut pynter hannerne mønstrene med finere sandaflejringer, så cirklerne får farver og mønstre.

Adfærden sammenlignes med såkaldte gartnerfuglehanner, der gør noget lignende, for at lokke hunner ind i reden.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk