Mysterium om Jupiters røde plet er løst
Det har længe været et stort mysterium, hvorfor Jupiters store røde plet har eksisteret så længe - næsten 200 år. Nu viser det sig, at vi nok skal forvente, at pletten kommer til at være der mange hundrede år endnu.

Her ses et billede af Jupiters røde plet, som Voyager-rumsonden tog på dens vej mod det ydre solsystem. (Foto: NASA/JPL-Caltech)

Her ses et billede af Jupiters røde plet, som Voyager-rumsonden tog på dens vej mod det ydre solsystem. (Foto: NASA/JPL-Caltech)

Den karakteristiske røde plet på solsystemets største planet Jupiter har været kendt i næsten 200 år. Den røde plet er faktisk en kraftig orkan, der er 2-3 gange større end Jorden.

Ifølge de herskende teorier burde stormen være forsvundet for længe siden, men den findes altså stadigvæk.

Der er en række faktorer, der spiller ind, når store storme bliver opløst. Dette kan blandt andet ske gennem energitab til omgivelserne eller turbulens inde i stormen, der opfører sig som en hvirvelstrøm.

Den lodrette vind virker som brændstof

Det viser sig nu, at der findes en lodret vind i hvirvelvinde, der førhen har været ignoreret i mange modeller af storme.

Denne lodrette vind viser sig nu at virke som brændstof, der får hvirvelstrømme til at henfalde 100 gange langsommere, end hvis disse vinde ikke havde eksisteret.

Derfor kan vi nok forvente, at Jupiters røde plet vil være der i de næste mange hundrede år endnu.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk