Er du blandt dem, der synes, at for mange og for lange møder ødelægger arbejdsdagen?
At utallige krav om omstændelige rapporter kvæler effektiviteten?
Så kan du formentlig støtte dig op ad flere millioner års evolution og dens betydning for myrers kommunikation.
To forskere fra University of Arizona har filmet myrer med forskellige farvekoder i kolonier mellem to glasplader og analyseret tusindvis af møder, hvor myrerne kommunikerer med følehornene. Det viser sig, at de små dyr faktisk undgår hinanden.
Og det er overraskende. De gængse teorier antager nemlig, at mere kommunikation giver bedre spredning af information og dermed bedre chance for overlevelse.
Myrer er ikke som gasmolekyler
Den enkelte myre har ingen bevidst forståelse af sin rolle i myrekolonien. Myren går ikke ud og finder mad af et godt og ædelt hjerte for at bidrage til fællesskabet.
Det er evolutionen, der har formet myresamfundet. De enkelte myrer er således lige så lidt bevidste som molekylerne i en gas.
Derfor kunne forskerne putte myrerne ind i matematiske modeller, hvor de kolliderede mod hinanden som gasmolekyler, altså helt tilfældigt.
Men forskerne fandt ud af, at myrerne ikke kolliderer blindt som molekylerne i en gas. De gør faktisk en aktiv indsats for at undgå hinanden.
Myrerne var dårlige kommunikatører
Nærmere analyser viste, at på kort sigt og i lokale grupper mødte myrerne oftere hinanden. Men over længere tid og for hele kolonien som helhed spredte information sig langsommere end i den teoretiske gasmodel. Myrerne var dårlige til at kommunikere.
Forskerne er ikke sikre på, hvordan disse resultater skal tolkes. En mulig forklaring er, at hvis du bruger for meget tid på at kommunikere og interagere med andre, får du ikke udført dit arbejde.
En anden mulighed er, at myrerne kun er ansvarlige for deres lokale område og kun kommunikerer med andre i sit eget område.
Uanset hvad er dette kommunikationsmønster udviklet gennem millioner af års evolution. Og forskerne fra Arizona mener, at vi kan lære af evolutionen.
Vores viden om myrerne kan nemlig overføres til de informationsnetværk, som vi mennesker er blevet så gode til at lave.
© forskning.no. Oversat af Magnus Brandt Tingstrøm
