Mand havde urgamle gener i kroppen
En nylig afdød mand fra USA bar på gener, som er ældre end det moderne menneske.

Man kan finde mange spændende ting i folks gener, og det bliver ekstra spændende, når noget ikke passer ind. (Foto: Colourbox)

Man kan finde mange spændende ting i folks gener, og det bliver ekstra spændende, når noget ikke passer ind. (Foto: Colourbox)

En helt almindelig mand fra South Carolina har båret på en formidabel hemmelighed hele livet. Han vidste det ikke selv, men alligevel indeholdt hans gener information, som skulle forandre forskernes syn på, hvem vi stammer fra.

Hemmeligheden lå i mandens Y-kromosom – den del af arvematerialet, som gør mænd til mænd. Hans mandlige kønskromosom viser, at den ældste forfader til moderne mænd er over dobbelt så gammel som tidligere antaget.

Sammenlignet med en halv million andre

Man har ifølge tidsskriftet The American Journal of Human Genetics gjort opdagelsen i projekterne The Genografic Project og Family Tree DNA's databank, som i flere år har indsamlet DNA-prøver fra mennesker rundt omkring i verden.

Ud fra disse prøver, samlet ind fra over 500.000 mennesker, har forskerne lavet en gigantisk database over gener. Ved at sammenligne gener op mod disse databaser, kan forskerne fortælle meget om vores genetiske ophav.

Data fra disse tests har vist, at alle mænd fik deres Y-kromosom fra en fælles forfader for cirka 60.000 til 140.000 år siden, ofte kaldet den genetiske Adam.

Men ikke manden fra South Carolina.

Mand havde gener, der skilte sig for 300.000 år siden

Mandens Y-kromosom passede ganske enkelt ikke ind noget sted i det eksisterende kromosomtræ.

»Ingen ventede at finde noget som dette,« fortæller Michael Hammer, chefforsker for Family Tree DNA og professor ved University of Arizona i USA.

Michael Hammer og hans team fandt efter videre undersøgelser ud af, at mandens Y-kromosom var så specielt, at hans mandlige arverække antageligvis blev skilt fra alle andre for cirka 338.000 år siden.

Det er 300.000 år siden neandertalerne skilte sig fra den urmenneskelige arverække, tror man. Og det er først for 100.000 år siden, at det moderne menneske dukkede op.

Dermed havde manden med det specielle kromosom genetiske rødder, som stammer fra længe før det moderne menneske opstod.

Rester af urmenneske gemmer sig i Y-kromosomet

Det nye fund styrker teorien om, at vi har parret os med neandertalerne, ifølge norsk professor i biologi. (Foto: DannyVendramini)

»Dette er et vældigt vigtigt og interessant fund,« fortæller Kjetill Sigurd Jakobsen, professor i biologi ved Universitetet i Oslo.

»Man kan ikke sige, at dette flytter menneskets oprindelse længere tilbage i tiden, men hellere, at vi har gener i os – i dette tilfælde Y-kromosomet – som er meget gamle, og som stammer fra, at vi har blandet os med arkaiske mennesketyper,« forklarer han.

Han har længe hævdet, at moderne mennesker har fået afkom sammen med arkaiske mennesker som neandertalerne.

Disse mennesker eksisterede, før det moderne menneske opstod, og det kan være rester af et sådan urmenneske i mandens gener, som kan have ført til, at manden har DNA, som er ældre end menneskeheden selv.

Bekræfter kontroversiel sex-hypotese

Teorierne om, at moderne mennesker parrede sig med urmennesker som neandertalere og Homo denisova er kontroversielle. Ifølge Kjetill Sigurd Jakobsen bekræfter det nye fund teorien om dette.

»Nogle af os bærer rester af tidligere mennesker i vores arvemateriale den dag i dag. Dette er noget vi får meget mere at vide om i fremtiden, i og med, at det nu er muligt at gensekventere tusindvis af mennesker, og at neandertalergenomet allerede er blevet sekventeret,« siger han.

Sekventering af et genom betyder at finde rækkefølgen på byggestenene i vores arvemateriale. Man tegner med andre ord et kort over hver persons individuelle DNA for at kunne sammenligne det med andre mennesker og arter.

Gennem søgninger i databaserne fandt forskerteamet til sidst også et urgammelt Y-kromosom hos Mboene, en befolkning bosat i et lille område i Vestcameroun.

Prøven matchede 11 mænds arvemateriale og kan give et fingerpeg om, hvor manden i South Carolinas forfædre stammer fra.

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk