En helt almindelig mand fra South Carolina har båret på en formidabel hemmelighed hele livet. Han vidste det ikke selv, men alligevel indeholdt hans gener information, som skulle forandre forskernes syn på, hvem vi stammer fra.
Hemmeligheden lå i mandens Y-kromosom – den del af arvematerialet, som gør mænd til mænd. Hans mandlige kønskromosom viser, at den ældste forfader til moderne mænd er over dobbelt så gammel som tidligere antaget.
Sammenlignet med en halv million andre
Man har ifølge tidsskriftet The American Journal of Human Genetics gjort opdagelsen i projekterne The Genografic Project og Family Tree DNA's databank, som i flere år har indsamlet DNA-prøver fra mennesker rundt omkring i verden.
Ud fra disse prøver, samlet ind fra over 500.000 mennesker, har forskerne lavet en gigantisk database over gener. Ved at sammenligne gener op mod disse databaser, kan forskerne fortælle meget om vores genetiske ophav.
Data fra disse tests har vist, at alle mænd fik deres Y-kromosom fra en fælles forfader for cirka 60.000 til 140.000 år siden, ofte kaldet den genetiske Adam.
Men ikke manden fra South Carolina.
Mand havde gener, der skilte sig for 300.000 år siden
Mandens Y-kromosom passede ganske enkelt ikke ind noget sted i det eksisterende kromosomtræ.
»Ingen ventede at finde noget som dette,« fortæller Michael Hammer, chefforsker for Family Tree DNA og professor ved University of Arizona i USA.
Michael Hammer og hans team fandt efter videre undersøgelser ud af, at mandens Y-kromosom var så specielt, at hans mandlige arverække antageligvis blev skilt fra alle andre for cirka 338.000 år siden.
Det er 300.000 år siden neandertalerne skilte sig fra den urmenneskelige arverække, tror man. Og det er først for 100.000 år siden, at det moderne menneske dukkede op.
Dermed havde manden med det specielle kromosom genetiske rødder, som stammer fra længe før det moderne menneske opstod.
Rester af urmenneske gemmer sig i Y-kromosomet
»Dette er et vældigt vigtigt og interessant fund,« fortæller Kjetill Sigurd Jakobsen, professor i biologi ved Universitetet i Oslo.
»Man kan ikke sige, at dette flytter menneskets oprindelse længere tilbage i tiden, men hellere, at vi har gener i os – i dette tilfælde Y-kromosomet – som er meget gamle, og som stammer fra, at vi har blandet os med arkaiske mennesketyper,« forklarer han.
Han har længe hævdet, at moderne mennesker har fået afkom sammen med arkaiske mennesker som neandertalerne.
Disse mennesker eksisterede, før det moderne menneske opstod, og det kan være rester af et sådan urmenneske i mandens gener, som kan have ført til, at manden har DNA, som er ældre end menneskeheden selv.
Bekræfter kontroversiel sex-hypotese
Teorierne om, at moderne mennesker parrede sig med urmennesker som neandertalere og Homo denisova er kontroversielle. Ifølge Kjetill Sigurd Jakobsen bekræfter det nye fund teorien om dette.
»Nogle af os bærer rester af tidligere mennesker i vores arvemateriale den dag i dag. Dette er noget vi får meget mere at vide om i fremtiden, i og med, at det nu er muligt at gensekventere tusindvis af mennesker, og at neandertalergenomet allerede er blevet sekventeret,« siger han.
Sekventering af et genom betyder at finde rækkefølgen på byggestenene i vores arvemateriale. Man tegner med andre ord et kort over hver persons individuelle DNA for at kunne sammenligne det med andre mennesker og arter.
Gennem søgninger i databaserne fandt forskerteamet til sidst også et urgammelt Y-kromosom hos Mboene, en befolkning bosat i et lille område i Vestcameroun.
Prøven matchede 11 mænds arvemateriale og kan give et fingerpeg om, hvor manden i South Carolinas forfædre stammer fra.
© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson
