Klimaforandringer bag mayaernes undergang
Forskere har udarbejdet en klimamodel, der viser, hvordan Maya-civilisationen først fik hjælp og sidenhen blev undergravet af klimaforandringer.

Mayafolket var meget avanceret for deres tid. Det kan man blandt andet se på bygningsværkerne de har efterladt. Mayafolket udviklede et intensivt landbrug med vandreservoirer og kunstvanding. Det kunne dog ikke redde dem, da klimaet tørrede ud over flere århundreder, konkluderer forskere.
(Foto: Douglas Kennett, Penn State)

Mayafolket var meget avanceret for deres tid. Det kan man blandt andet se på bygningsværkerne de har efterladt. Mayafolket udviklede et intensivt landbrug med vandreservoirer og kunstvanding. Det kunne dog ikke redde dem, da klimaet tørrede ud over flere århundreder, konkluderer forskere. (Foto: Douglas Kennett, Penn State)

Siden man fandt de storslåede bygningsværker, som Maya-kulturen har efterladt, har videnskabsfolk spekuleret over, hvad der egentlig tog livet af den avancerede civilisation.

Maya-kulturen havde sine velmagtsdage i området, vi i dag kender som Mexico, Guatemala og Belize fra omkring år 300 til år 1000 efter vores tidsregning.

Forskere har de seneste år haft en teori om, at ændringer i klimaet spillede en vigtig rolle i Mayaernes deroute. Hidtil har det dog knebet med at finde konkrete beviser, der understøtter hypotesen.

Det råder en ny undersøgelse bod på. Ved at studere 2.000 år gamle drypsten, kan forskerne udlede, hvordan klimaet har ændret sig gennem Mayafolkets storhedstid og fald. Det får forskerne til at konkludere, at klimaforandringer både betød vækst og nedbrydning af Maya-civilisationen.

»Usædvanligt store nedbørsmængder medførte en stigning i fødevareproduktionen og en eksplosion i befolkningen mellem år 450 og 660,« udtaler dr. Douglas Kennett, professor i antropologi ved Penn State og ledende forfatter til studiet i en pressemeddelelse.

Maya-kulturen havde sin gang på Jorden fra omkring år 300 til år 1000 efter vores tidsregning. Geografisk holdte Mayaerne til i, hvad vi i dag kender som Mexico, Guatemala og Belize. (Kort: Claire Ebert, Penn State)

Den gunstige regnvejrsperiode blev dog efterfulgt af en mere tør periode, der strakte sig over fire århundreder.

I slutningen af perioden blev Mayafolket udsat for en række store tørker, der udløste en nedgang i landbrugets produktivitet og bidrog til Maya-civilisationens sammenbrud. Forskerne mener, at den gunstige og regnfulde periode har betydet, at tørken ramte med dobbelt salgkraft.

Forskernes arbejde er netop blevet publiceret i det videnskabelige tidsskrift Science.

Drypsten afslører nedbørsmængde

I studiet har forskerne indsamlet drypsten fra grotten 'Yok Balum', der ligger ved den antikke by ’Uxbenka’ i det sydlige Belize. Gennem analyser af disse drypsten har forskerne været i stand til at fastslå hvor meget nedbør, der har faldet over Mayafolket.

Sammensætningen af ilt-isotoper i de indsamlede drypsten kan nemlig afsløre, hvor meget det har regnet fra år til år. Ved at måle forskellen mellem en tung og en let iltisotop i drypstenene, har forskerne udarbejdet et nøjagtigt historisk arkiv over det tilgængelige vand gennem Mayafolkets levetid.

Sammenligner vægmalerier og drypsten

Drypsten fra en grotte som denne, gør forskerne i stand til at fastslå, hvor meget det har regnet over Mayafolket. (Foto: Douglas Kennett, Penn State)

Mayaerne efterlod detaljerede historiske optegnelser over deres kultur, politiske systemer og teknologi indskrevet på stenmonumenter og vægmalerier. Gennem sammenligning med resultaterne fra drypsten, kan forskerne se sammenhængen mellem klimaforandringer og kulturel forfald.

Krige, bryllupper, tiltrædelser af konger og dronninger er udpenslet i Mayafolkets monumenter. Traditionen får dog sin ende på et tidspunkt mellem år 800 og 1000. Ifølge forskerne markerer det sammenbruddet af Maya-civilisationen, hvilket hænger nøje sammen med perioden, hvor de var værst ramt af tørke.

»Pludselige klimaændringer er kun en del af historien. Ud over tørke, stimulerer de foregående betingelser en samfundsmæssig kompleksitet og befolkningsstigning, som har sat scenen for senere stress på Mayafolkets samfund og fragmentering af deres politiske institutioner,« udtaler dr. Douglas Kennett.

Skal bruges til langsigtede virkeninger af klimaændringer

De rige arkæologiske og historiske optegnelser fra Mayafolket giver ifølge dr. Kennett, der er ekspert i de menneskelige konsekvenser af de globale klimaændringer, mulighed for at undersøge de langsigtede virkninger af klimaændringer.

Forskerne planlægger at bruge dataen fra  deres studie til at lave en model over den komplekse dynamik, der er involveret i klimaforandringer, miljømæssige forandringer og samfundsmæssige forandringer.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.