Klima-paradoks: Isen vokser rundt om Antarktis
Isdækket rundt om Antarktis er vokset siden 1979, og arealet er nu rekordstort. Imens smelter isen på Nordpolen med lynets hast.

Villy Søvndals udmelding på gebrokkent engelsk i 2011 - »The ice is melting at the polls« - er ikke kun sjov. Den er også upræcis.

19. september 2014 registrerede NASA's National Snow and Ice Data Center nemlig det hidtil største isdække rundt om Antarktis siden 1979.

Samtidig lider isen på Arktis den stik modsatte skæbne. Her omdannes havis hver dag til vand i spandevis.

Men hvordan kan det nu hænge sammen? Få hele forklaringen i videoen øverst i artiklen.

En god, dårlig nyhed

Selvom nyheden om is-udvidelsen på Antarktis umiddelbart lyder glædelig, er rekorden ifølge forskere fra NASA blot et udtryk for den komplekse situation, som klimaet på Jorden står i.

»Planeten som helhed gør, hvad der var forventet i form af opvarmning. I det store billede smelter havisen. Men ligesom med global opvarmning er det ikke hvert eneste havområde med is, som vil være nedadgående i omfang,« siger Claire Parkinson, som er seniorforsker ved NASA's Goddard Space Flight Center.

Is-forøgelsen på Antarktis svarer da også kun til en tredjedel af den is, som smelter på Arktis.

Siden 1979 har Arktis gennemsnitligt mistet 53.900 km2 om året, mens isdækket rundt om Antarktis årligt har haft en gennemsnitlig udvidelse på 18.900 km2.

Ifølge målinger fra The National Snow and Ice Data Center har Antarktis nu slået sin iskolde rekord. Isdækket på Sydpolen havde 19. september et areal på 20 millioner km2.

Global opvarmning kan være grund til vokseværk

Vi kan blandt andet tilskrive den globale opvarmning, at isen har fået vokseværk. Med ændrede vejrmønstre vil der nemlig også forekomme koldere vinde på bestemte breddegrader, mener NASA-forsker fra Goddard Space Flight Center Walt Meier.

»En del af forklaringen skal findes i geografi og geometri. Uden nogen barriere rundt om hele isdækket kan isen sagtens udvide sig, hvis vejromstændighederne er favorable nok,« siger han.

Walt Meiers hypotese er, at de koldere vinde på Antarktis blæser fra land og ud over havet, som tilmed er faldet i overfladetemperatur.

Det giver isen gode frysningsvilkår på Sydpolen. Der foreligger dog på nuværende tidspunkt ingen entydig forklaring på udvidelsen.

Smeltevand fra fastlandet bliver til is igen

En kombination af de koldere vinde og havstrømme får NASA-forskerne til at pege på endnu en mulighed.

Paradoksalt nok mener de, at smelteis fra det Antarktiske fastland skulle kunne omdannes til is igen, når det rammer det kolde hav.

I mysteriet om den tiltagende is bør vi dog se de mange klima-paradokser som forventelige.

»Det er virkelig ikke overraskende for klimaforskere, at alle områder på Jorden ikke opfører sig som forventet. Det ville først være utroligt, hvis de gjorde,« siger Claire Parkinson.

Hun tilføjer, at de mange forskellige hypoteser nu kun venter på at blive efterprøvet.

»Den antarktiske havis er et af de områder, hvor tingene ikke er gået som forventet. Så nu er det helt naturligt for os forskere at spørge: Ok, hvordan kan vi så forklare det?«

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk