Japanske forskere har sat sig for at udnytte et lille silkemøls fine lugtesans til at udvikle robotter, der i fremtiden skal opsnuse farlige udslip og læk i miljøet. Det skriver LiveScience.
Når de biologisk inspirerede - også kaldet biomimetiske - robotter er interessante for forskerne, er det, fordi der stadig ikke findes en menneskeskabt lugt-detektor, der kan tilnærmelsesvis det samme, som eksempelvis insekters fintfølende lugtesans kan i naturen.
Læs også: Flyvende robotter lærer at jonglere i Schweiz
Møl er mestre i at opfange duftmolekyler
De japanske forskere har udvalgt det lille silkemøl Bombyx mori, fordi det udfører en helt særlig parringsdans, der gør det i stand til at snuse sig frem til sin mages feromoner – stoffer som individer af samme art udsender for at signalere til hinanden.
Parringsdansen går ud på, at det lille han-møl først bevæger sig fremad i en lige linje, hvorefter han begynder at zig-zagge fra den ene side til den anden for på den måde at opfange små klynger af duftmolekyler i luften.
Dette bevægelsesmønster håber de japanske forskere at kunne bruge til at forstå, hvordan møllets lugtesans fungerer - en viden, de kan bruge til at udvikle deres lugtfølsomme robotter.
Læs også: Abe bevæger robot-arm med tankerne
Møllet styrede robotten vha. roterende kugle
I forsøget styrede det lille møl robotten ved at gå på en lille, roterende kugle, der minder om en trackball på en computermus.
Robotten var placeret i en lille vindtunnel, der simulerede den luftstrøm, som silkemøllet normalt ville blive mødt af under flyvning.
Møllet skulle så 'køre op' mod vinden for at spore feromonerne, som forskerne udsendte.
Resultatet var, at møllet uden undtagelse var i stand til at lugte sig frem til det sted, lugtkilden blev udsendt fra.
Fandt lugtkilden trods blinding og understyring
Når forskerne ’blindede’ robotten ved at dække den med hvidt papir, kunne møllet stadig lugte sig frem til lugtkilden i 84 procent af tilfældene.
Bionik (af eng. bionics, første del af biology og sidste del af mechanics el. electronics) er et forskningsfelt, som på grundlag af naturens opbygning og funktion konstruerer tekniske apparater og systemer, der ved efterligning søger at udnytte naturens løsninger.
Eksempler på bionik kan være billedbehandling som i insektøjne, radioteleskoper med forbillede i krebseøjne og tagkonstruktioner efter sneglehuse.
Kilde: Den store Danske
Herefter gjorde forskerne opgaven sværere for møllet ved at justere robotten, sådan at den styrede skævt over mod den ene side.
Møllet gav dog ikke op, men kompenserede ved at styre modsat, hvilket resulterede i, at det fandt frem til målet i 80 procent af tilfældene.
Bruger både lugte- og synssans til at finde lugtkilde
Nu blev forskerne rigtig drilske: De udsatte møllet for en robot, der styrede skævt, samtidig med at robotten blev blindet med papir.
Resultatet blev, at møllet fandt frem til lugtkilden i 54 procent af tilfældene.
Forskerne konkluderede derfor, at insektet formentlig bruger både sin lugtesans og sin synssans til at styre hen mod lugtkilden.
Ifølge de japanske forskere vil yderligere forsøg med den insekt-drevne robot kunne bidrage til at lave en grundtegning for de biologisk inspirerede, lugtfølsomme robotter.
Dette vil forhåbentlig hjælpe med at skabe mere opmærksomhed omkring feltet biomimetik – også kaldet bionik - skriver forskerne i deres artikel, der netop er publiceret i tidsskriftet Bioinspiration & Biomimetics.