Insekt-drevne robotter skal opsnuse miljøkatastrofer
En gruppe japanske forskere har sat et lille silkemøl med en skarp lugtesans på førersædet af en robot. Formålet er at udvikle robotter, der kan snuse sig frem til eventuelle miljøkatastrofer, i fremtiden.

Japanske forskere har sat sig for at udnytte et lille silkemøls fine lugtesans til at udvikle robotter, der i fremtiden skal opsnuse farlige udslip og læk i miljøet. Det skriver LiveScience.

Når de biologisk inspirerede - også kaldet biomimetiske - robotter er interessante for forskerne, er det, fordi der stadig ikke findes en menneskeskabt lugt-detektor, der kan tilnærmelsesvis det samme, som eksempelvis insekters fintfølende lugtesans kan i naturen.

Læs også: Flyvende robotter lærer at jonglere i Schweiz

Møl er mestre i at opfange duftmolekyler

De japanske forskere har udvalgt det lille silkemøl Bombyx mori, fordi det udfører en helt særlig parringsdans, der gør det i stand til at snuse sig frem til sin mages feromoner – stoffer som individer af samme art udsender for at signalere til hinanden.

Parringsdansen går ud på, at det lille han-møl først bevæger sig fremad i en lige linje, hvorefter han begynder at zig-zagge fra den ene side til den anden for på den måde at opfange små klynger af duftmolekyler i luften.

Dette bevægelsesmønster håber de japanske forskere at kunne bruge til at forstå, hvordan møllets lugtesans fungerer - en viden, de kan bruge til at udvikle deres lugtfølsomme robotter.

Det lille silkemøl styrede robotten ved at gå på en lille, roterende kugle, der minder om en trackball på en computermus. Når forskerne forstår, hvordan silkemøllet opfanger lugt, kan de bedre udvikle robotter med lugt-detektorer i fremtiden. (Foto: Dr. Noriyasu Ando)

Læs også: Abe bevæger robot-arm med tankerne

Møllet styrede robotten vha. roterende kugle

I forsøget styrede det lille møl robotten ved at gå på en lille, roterende kugle, der minder om en trackball på en computermus.

Robotten var placeret i en lille vindtunnel, der simulerede den luftstrøm, som silkemøllet normalt ville blive mødt af under flyvning.

Møllet skulle så 'køre op' mod vinden for at spore feromonerne, som forskerne udsendte.

Resultatet var, at møllet uden undtagelse var i stand til at lugte sig frem til det sted, lugtkilden blev udsendt fra.

Fandt lugtkilden trods blinding og understyring

Når forskerne ’blindede’ robotten ved at dække den med hvidt papir, kunne møllet stadig lugte sig frem til lugtkilden i 84 procent af tilfældene.

Fakta

Bionik (af eng. bionics, første del af biology og sidste del af mechanics el. electronics) er et forskningsfelt, som på grundlag af naturens opbygning og funktion konstruerer tekniske apparater og systemer, der ved efterligning søger at udnytte naturens løsninger.

Eksempler på bionik kan være billedbehandling som i insektøjne, radioteleskoper med forbillede i krebseøjne og tagkonstruktioner efter sneglehuse.

Kilde: Den store Danske

Herefter gjorde forskerne opgaven sværere for møllet ved at justere robotten, sådan at den styrede skævt over mod den ene side.

Møllet gav dog ikke op, men kompenserede ved at styre modsat, hvilket resulterede i, at det fandt frem til målet i 80 procent af tilfældene.

Bruger både lugte- og synssans til at finde lugtkilde

Nu blev forskerne rigtig drilske: De udsatte møllet for en robot, der styrede skævt, samtidig med at robotten blev blindet med papir.

Resultatet blev, at møllet fandt frem til lugtkilden i 54 procent af tilfældene.

Forskerne konkluderede derfor, at insektet formentlig bruger både sin lugtesans og sin synssans til at styre hen mod lugtkilden.

Ifølge de japanske forskere vil yderligere forsøg med den insekt-drevne robot kunne bidrage til at lave en grundtegning for de biologisk inspirerede, lugtfølsomme robotter.

Dette vil forhåbentlig hjælpe med at skabe mere opmærksomhed omkring feltet biomimetik – også kaldet bionik - skriver forskerne i deres artikel, der netop er publiceret i tidsskriftet Bioinspiration & Biomimetics.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk