Hajstudie kan føre til behandling af patienter med dårlige tænder
Hajer kan skifte tænder, men hvorfor har indtil nu været lidt af et mysterium. Opdagelsen kan føre til behandling af patienter med tandproblemer.

Generne, der gør hajer i stand til at få tænder gennem hele livet, er cirka 450 millioner år gamle. (Foto: Shutterstock)

Generne, der gør hajer i stand til at få tænder gennem hele livet, er cirka 450 millioner år gamle. (Foto: Shutterstock)

Mange har nok en iboende frygt for hajer. De kan være enormt store, og så har de mange tænder. Og måske er det især det sidstnævnte, der er en anelse skræmmende.

Hajen har flere rækker med tænder, som gør det helt umuligt for et bytte at undslippe dens gab, og desuden gør det ikke noget, hvis den mister en tand i kampens hede, for den kan nemlig bare gro en ny.

Hvorfor hajer kan udskifte deres tænder uendeligt mange gange har dog været lidt af et mysterium. Mennesker har lidt samme evne, men vi kan som bekendt kun få to sæt tænder, babytænder og voksentænder.

Forskere fra University of Sheffield har derfor undersøgt rødhajers gener og fundet ud af, at det er et helt netværk af gener, som gør hajerne i stand til at gro tænder gennem hele livet. Desuden er disse gener blevet bevaret i hajerne i mere end 450 millioner år.

»Vi ved, at hajer er frygtindgydende rovdyr, og én af grundene dertil er de mange rækker af bagudvendte, barbarbladskarpe tænder, der kan regenerere gennem hele livet og blive erstattet, inden de rådner,« siger Gareth Fraser, der er professor på University of Sheffields institut for dyre- og plantevidenskab, i en pressemeddelelse fra University of Sheffield.

Her ses forskellige billeder af tænderne på en hanrødhaj i forskellige stadier. BIllede E og F viser billeder af den nedre kæbe, hvor man kan se rækkerne af tænder. G og H er et mere tydeligt billede af forskydningerne mellem tænderne. I er et billede af en spæd haj, mens J er et hajæg, hvor stadiet til tænderne begynder. (Foto: Gareth Fraser, Development Biology)

Forskernes studie er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Developmental Biology.

Hajgener kan hjælpe mennesker

For at finde frem til netværket af gener har forskerne undersøgt rødhajernes tænder fra fosterstadiet og kortlagt tændernes udvikling.

Her fandt de, at generne fra det tidlige stadie bliver ved med at være i hajen og føres videre fra tand til tand, så hajen kan regenerere tænderne. Dette sker, uden at generne tager skade eller muterer.

Hvorfor mennesket har mistet evnen til at udskifte tænderne, ved forskerne endnu ikke. Men de vurderer, at denne viden om hajernes tandgener kan være med til at åbne for mulige behandlingsmetoder til patienter, som ikke har så mange tænder eller har andre tandsygdomme og derfor har brug for et nyt sæt tænder.

»Filmene om ’Dødens Gab’ har lært os, at det ikke altid er sikkert at gå ud i vandet, men dette studie viser, at vi måske er nødt til det, hvis vi gerne vil hjælpe mennesker, som lider af tandtab,« siger Gareth Fraser i pressemeddelelsen.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk