Græshoppe har verdens største testikler
En særlig græshoppeart har så store testikler, at de udgør 14 procent af dens samlede kropsmasse. Det giver den lille fyr den tvivlsomme ære af at have verdens største testikler i forhold til legemsvægt.

Økolog Karim Vahed holder en græshoppehan af arten med verdens største testikler i forhold til kropsmasse op foran sig - og ikke mindst dens afskårne manddom. (Foto: Richard Richards, University of Derby)

Økolog Karim Vahed holder en græshoppehan af arten med verdens største testikler i forhold til kropsmasse op foran sig - og ikke mindst dens afskårne manddom. (Foto: Richard Richards, University of Derby)

Titlen ’verdens største testikler’ (i forhold til legemsvægt) går til en knoldformet græshoppeart, Platycleis affinis, viser en ny undersøgelse.

Græshoppens sædproducerende organer tegner sig for ikke mindre end 14 procent af hele hannens kropsmasse. Hos en fuldvoksen mand svarer det til at bære rundt på 11 store poser sukker fra supermarkedet.

Den tidligere rekordindehaver var bananfluen Drosophila bifurca med testikler på omkring 11 procent af kropsvægten.

»Jeg var forbløffet over størrelsen, testiklerne virkede til at udgøre næsten hele underlivet,« siger lederen af undersøgelsen Karim Vahed, en adfærdsøkolog ved University of Derby i Storbritannien.

21 græshoppearter dissekeret

Men den nye sværvægtsmester lægger ikke meget vægt i sine slag. Forskerholdet blev overrasket over at opdage, at græshoppearten med de uforholdsmæssigt store testikler har mindre sædafgang end græshoppearter med mindre testikler.

I undersøgelsen dissekerede Karim Vahed og hans kollegaer prøver fra 21 græshoppearter indsamlet rundt omkring i Europa.

De små insekter er ideelle til at studere reproduktiv udvikling på grund af deres effektive parringsproces. Græshoppehannen afleverer nemlig sin sæd til hunnen i en pæn ’pakke’, som nemt hentes ud igen af forskerne, mens der i pattedyr ville skulle et form for kondom til for at måle udtømningen.

Store testikler, ringe udbytte

Derudover gemmer græshoppehunnen hver græshoppehans sædpakke i en separat pose for sig, hvilket gør, at forskerne har mulighed for at tælle, hvor mange gange en hun har parret sig i løbet af hendes levetid.

For de arter, hvor hunnerne havde parret flest gange, gjaldt det også, at det var de arter, der havde de største testikler, viser undersøgelsen. Den blev offentliggjort i tidsskriftet Biology Letters sidste år.

Men blandt de 21 græshoppearter, viste undersøgelsen, at jo større testikler, jo mindre ejakulation.

Mere sæd til promiskuøse græshoppehunner

Opdagelsen er i modstrid med tidligere fund i andre arter - især pattedyr.

Normalt har hannen med de største testikler også flest sædceller i hver ejakulation, hvilket giver ham flere ’billetter i lotteriet’, forklarer Karim Vahed.

En mulig forklaring, fortæller forskeren, er, at i samfund med promiskuøse kvinder, giver store testikler mænd et større ’sæd-reservoir’ til flere parringer. Kvindelige græshopper af arten Platycleis affinis parrer sig i gennemsnit 11 gange i deres to måneders levetid.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk