Forskere vil udveksle sygdomme i stort globalt netværk
På et internationalt møde på DTU har forskere diskuteret, hvordan de skal lave en global database over bakterier, virus og andre biologiske data. Dansk forsker bag projektet kalder det ’revolutionerende’.

Frank Aarestrup var en af de forskere, der startede projektet tilbage i 2011. Her gav Det Strategiske Forskningsråd 36 millioner kroner til at starte projektet. (Foto: Asbjørn Mølgaard Sørensen)

Frank Aarestrup var en af de forskere, der startede projektet tilbage i 2011. Her gav Det Strategiske Forskningsråd 36 millioner kroner til at starte projektet. (Foto: Asbjørn Mølgaard Sørensen)

»Er I klar til en revolution?« lyder det i velkomsttalen på et af DTU’s mødelokaler i udkanten af København.

Omkring 140 forskere fra hele verden er samlet for at diskutere en fælles fremtidsvision. De er her for at finde ud af, hvordan man bedst muligt får skabt en ny global database over bakterier og andre mikrobiologiske data. Projektet kalder de ’Global Microbial Identifier’, og det skal gøre diagnosticering og behandling af patienter bedre verden over.

»Det er et revolutionerende skridt fremad, og teknikken er der allerede. Vi registrerer biologiske data igennem sekvensmaskiner i laboratorier i hele verden. Hvorfor ikke gøre de data tilgængelige på tværs af landegrænser? Det vil have utroligt mange fordele,« siger Frank Aarestrup, der er mikrobiolog ved DTU og forskningsleder bag projektet.

Skal gøre læger hurtigere verden over

Formålet er, at man i fremtiden skal kunne diagnosticere patienter i løbet af én dag, uanset hvor de befinder sig i verden.

»Som det er nu, så skal man typisk tage en prøve fra patienten og isolere bakterien. Det tager cirka et døgn i sig selv, men derefter skal man så igennem en række processer, der gør, at man først har et resultat indenfor tre til fem dage. Med en sekvensmaskine kan man nøjes med det ene døgn,« siger han.

En sekvensmaskine kortlægger hele DNA-sekvenser i det undersøgte materiale, og så gemmer den disse data. Forskerne i GMI-projektet vil gøre disse data tilgængelige online for læger verden over, så de lynhurtigt kan finde frem til en given sygdom, når de har taget en prøve. Efter prøven er taget, vil lægen i fremtiden kunne sætte sig hen til computeren og søge specifikt efter isolerede bakterier.

Kan det udnyttes?

Når alle ens biologiske data bliver gemt i et system, så kan man måske godt blive lidt nervøs omkring, hvem der har adgang til dem. Det forstår Frank Aarestrup bag projektet udmærket.

»Alt, der kan bruges, kan misbruges, men det kan netbanking og Google Maps også. Derfor er vi jo ikke gået tilbage til det gamle. Vi diskuterer stadig, hvor meget information, der skal med, men der skal selvfølgelig ingen persondata med, som kan identificere, hvem prøven er fra,« siger han.

Han mener dog, at fordelene er så mange, at de opvejer den eventuelle frygt, der kunne være.

»Vi vil kunne bruge det her til at opdage epidemier, dårlige fødevarer og gøre diagnosticeringer meget hurtigere verden over, så det ville være utroligt gammeldags og dumt at lade være,« siger han.

Forandring inden for fem år

Der er dog en række udfordringer, der skal overkommes, inden et globalt netværk vil være en realitet. Nogle af dem er juridiske, mens andre er økonomiske.

»Når man frigør information, så er det altid et problem at finde ud af, hvem der skal have rettighederne. Hvis nogen gør en biologisk opdagelse i et land, og forskere i et andet kan tage patent, så er det jo et problem. Noget helt andet er også, at projektet skal finansieres,« siger Frank Aarestrup.

Han mener også, at vi inden fem år vil have et sådant system på tværs af rigtig mange lande.

»Det tror jeg er meget realistisk. At gøre det helt globalt og have alle lande med, tror jeg er en utopi, men om fem år er vi nået langt,« slutter han af.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk