Flåtsæsonen er over os - sådan beskytter du dig
Nu starter sæsonen for både skovture og skovflåter. Men hvor længe må der højst gå, fra flåten har bidt sig fast, til den skal være fjernet igen? Dette og meget mere kan du finde svar på i Videnskab.dk's bedste artikler om flåterne i Danmark.

Skovflåterne kommer! I Videnskab.dk's artikelsamling kan du blive helt sikker på, hvad du skal gøre, hvis du bliver bidt. Du kan også krumme tæer, når flåten bider sig fast på dig i en mikroskopisk videooptagelse eller få forklaret, hvordan det danske kvæg kan hjælpe med at beskytte os mod flåternes sygdomme. (Foto: Shutterstock)

Skovflåterne kommer! I Videnskab.dk's artikelsamling kan du blive helt sikker på, hvad du skal gøre, hvis du bliver bidt. Du kan også krumme tæer, når flåten bider sig fast på dig i en mikroskopisk videooptagelse eller få forklaret, hvordan det danske kvæg kan hjælpe med at beskytte os mod flåternes sygdomme. (Foto: Shutterstock)

Sommeren er (forhåbentlig) lige om hjørnet. Det betyder solskin og lange picnics i skoven, hvor du glad og mæt kan vende hjem - og konstatere, at en hær af skovflåter har bidt sig godt fast på alle de steder, hvor der er allermest varmt og trygt. Bvadr!

Febrilsk finder du pincet og og lighter frem fra skuffer og skabe og plukker de små blodsugere med kirurgisk præcision. En snert af uro bliver dog tilbage i kroppen: Fik du nu hovedet med? Og hvor farligt er det egentligt at blive bidt af en skovflåt i Danmark?

Det kan du blive klogere på, hvis du dykker ned i denne samling af Videnskab.dk's bedste artikler om Danmarks måske mest forhadte dyr: Skovflåten, der på latin hedder Ixodes ricinus.

Spreder ikke kun borrelia

I artiklen 'Skovflåten - hvor farlig er den?' forklarer lektor og ekspert i flåter Per Moestup Jensen, hvilke forholdsregler du skal tage, hvis du bliver bidt af en skovflåt i Danmark. Her kan du blandt andet få genopfrisket, hvor længe der højst må gå, fra flåten har bidt sig fast, til den skal være fjernet igen.

Du kan også læse om de sygdomme, som skovflåten kan bringe med sig. Nu om dage er det nemlig ikke kun borrelia, du skal være opmærksom på, hvis uheldet er ude, og du er blevet bidt af en flåt. 

I artiklerne 'Flåter med TBE-virus har erobret Sjælland' og 'Farlig virus fra danske flåter spreder sig', kan du læse om de andre sygdomme, parasitten kan smitte med. Næst efter borrelia er TBE-virusset det farligste, men flåterne kan også være bærere af for eksempel bakterier af typen Rickettsia, der kan give feber og muskelsmerter.

Se flåten bore sig ind i huden

Måske er det også en god ide, hvis du lærer din fjende bedre at kende. Flåterne har nemlig udviklet sig sammen med mennesket, og de har nogle udspekulerede metoder til at snyde kroppens eget immunsystem.

I artiklen 'Flåt bruger snedig bakterie som våben', kan du lære, hvordan en bakterie fra skovflåter snyder kroppens immunforsvar til at gøre sig usynlig og dermed bliver længere tid i kroppen.

Og hvis du tør, kan du se en mikroskopisk video af, hvordan flåten arbejder sig ind i din hud i artiklen 'Ny video afslører: Skovflåter brystsvømmer ind i huden'. Videoen burde kunne få nogle af de mest hårdhudede til at krumme tæer og kriblende fornemmelser under kraven. 

Kvæg beskytter mod borelia

Det er dog ikke alt, vi opdager om skovflåten, som er af det onde. For et år siden opdagede danske forskere, at borrelia-bakerien ikke kan tåle blodet fra drøvtyggere. Det betyder, at vores kvæg faktisk kan hjælpe os med at nedsætte antallet af flåter med borrelia-bakterier. 

Et fund i Egypten af en mumificeret hund har også hjulpet franske forskere til at blive klogere på oprindelsen til menneskets sygdomme og afsløret mere om forholdet imellem parasitter og mennesker i evolutionen. Du kan se billeder af den mumificerede hundehvalp i artiklen 'Se mumie-hundehvalpen, der blev ædt op af flåter'.

Og lad nu ikke tanken om flåter ødelægge din fornøjelse ved skovturen. En frisk tur i det fri kan nemlig både give din hjerne et boost, og der er desuden videnskabelige beviser for, at blot det at bo i nærheden af grønne området, gør dig sundere.

Videnskab.dk ønsker dig en rigtig god - og flåtfri- sommer!

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.