Se mumie-hundehvalpen, der blev ædt op af flåter
Det første arkæologiske bevis for flåters eksistens i det gamle Egypten er blevet fundet - på en mumificeret hundehvalp. Yderligere undersøgelser vil måske kaste lys over den historiske oprindelse af og geografiske spredning af parasitter.

Blodsugende parasitter som flåter og lusefluer kravler rundt og generer vores kæledyr. Det gjorde de også i det græsk-romerske Egypten, viser en ny undersøgelse ifølge LiveScience.

Undersøgelsen kommer fra de franske forskere Françoise Dunand og Roger Lichtenberg fra University of Strasbourg i Frankrig, der har stået i spidsen for undersøgelser af adskillige mumificerede hunde, som er fundet under en udgravning af El Deir, en landsby i oldtidens Egypten, i 2010 og 2011.

Første arkæologiske bevis på blodsugende parasitter i Egypten

Et maleri af et hyænelignende dyr, dateret til det 15. århundrede f.Kr., er det først kendte, der viser tegn på flåternes eksistens.

»Selvom mistanken om tilstedeværelse af parasitter og ektoparasit-bårne sygdomme allerede fandtes i skrifter af de store græske og latinske lærde, er disse kendsgerninger ikke arkæologisk bevist før nu,« siger Jean-Bernard Huchet, arkæo-entomolog ved National Museum of Natural History i Paris, til LiveScience.

Resultaterne af de franske arkæologers undersøgelser er blevet publiceret i det videnskabelige tidsskrift International Journal of Paleopathology.

Flåterne kan have taget livet af hvalpen

Beviset for flåternes eksistens i det gamle Egypten er fundet på resterne af en parasit-angrebet hvalp, der blev fundet mellem 400 andre hunde-mumier.

Den parasitplagede hvalp skilte sig ud fra mange af de andre mumificerede hunde, da flåterne var særdeles velbevarede. På hvalpen fandt arkæologerne 61 flåter, der stadig var hægtet fast i hundens pels og dens venstre øre. Billeder fra undersøgelserne af hvalpen og flåterne kan du se øverst i denne artikel.

Arkæologerne mener, at sygdommen canine babesiosis, der ødelægger røde blodceller, er blevet overført af flåterne til den unge hund og kan have medført den tidlige død.

Håber på mere viden om parasitter og sygdommes udspredning

Den smittede hunde-mumie blev fundet i en af de mange grave omkring en romersk fæstning, der blev bygget i slutningen af det tredje århundrede e.Kr.

Mange af de vigtigste grave blev bygget i perioden mellem det fjerde århundrede f.Kr. til det fjerde århundrede e.Kr. og er en guldgrube for arkæologer.

Det franske forskerhold håber på at kunne finde svar på en række spørgsmål omkring oprindelsen af sygdomme og give viden om den geografiske udspredning af parasitter og derigennem afsløre mere om forholdet mellem parasitter og både mennesker og dyrs evolution.

Den første udfordring i den forbindelse bliver dog at få vævsprøver med sig ud af Egypten, da det er vedtaget ved lov, at end ikke de mindste dele af arkæologisk materiale må forlade landet.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk