Fede heste får livsstilssygdomme
Heste, der lever i Danmark, har det tit lidt for godt. Det har ledt til et stigende antal tilfælde af en sygdom, der ligner diabetes.

Især nøjsomme heste og ponyer er i risikogruppen for EMS (Foto: Colourbox)

Især nøjsomme heste og ponyer er i risikogruppen for EMS (Foto: Colourbox)

 

Tykke heste med runde maver og buttede bagdele, der står i deres bokse og gnasker hø er et almindeligt syn i danske stalde.

Ligesom mange mennesker lever de for godt, mens de arbejder for lidt.

Mange hesteejere har ikke betragtet overvægten som et alvorligt problem, men i højere grad et symptom på, at deres hest har det godt.

Men vil man sin hest det godt, skal den ikke være overvægtig. Overvægt kan nemlig resultere i livsstilssygdommen EMS eller Equin Metabolisk Syndrom.

EMS er en stofskiftelidelse, der blandt andet kan føre til den meget smertefulde sygdom forfangenhed, forhøjet blodsukker og dårligere fedtstofskifte hos hestene. Ultimativt kan EMS slå hesten ihjel, hvis den fører til kronisk forfangenhed.

»Vi har ikke tidligere kunne forklare forfangenhed, men nyere forskning har vist, at en kraftigt forøget mængde insulin i blodet, som ved EMS, kan udløse forfangenhed. Og forfangenhed slår vores heste ihjel. Derfor er det vigtigt at lære at spotte sygdommen,« siger Libseth Boel Brandborg, der er fagdyrlæge og har forsket i EMS.

Flere og flere heste bliver ramt

Forekomsten af EMS i Danmark er endnu ikke undersøgt videnskabeligt, men Lisbeth Boel Brandborg er ikke i tvivl.

»Jeg kan se en stigning i antallet af heste med EMS, når jeg er ude og behandle. Forekomsten er desuden blevet undersøgt i Australien, hvor EMS blev fundet hos 28% af de 208 heste i studiet,« siger hun.

Fakta

 

VIDSTE DU

  • Forfangenhed er en meget smertefuld sygdom, som dyrlægerne endnu ikke kan forklare
  • Forfangenhed skyldes, at knoglen inde i hestens hov, kaldet hovbenet, flytter eller drejer sig inde i hovkapslen, (den hov, man kan se), og det gør utrolig ondt på hesten. I yderste konsekvens kan det lede til aflivning

 

Det er endnu ikke alle dyrlæger og slet ikke alle hesteejere, der kender til EMS.

Lisbeth Boel Brandborg gør derfor sit bedste for at udbrede kendskabet, blandt andet ved at holde foredrag for dyrlægerne og ved at påpege problemer med overvægt, når hun er ude ved klienter.

»Klienterne tilkalder normalt først dyrlægen, når hesten er blevet forfangen - de ringer sjældent, fordi deres hest er fed og ikke kan tabe sig. Der skal man selv fange signalerne, når man er ude hos dem,« siger hun.

Lisbeth Boel Brandborg fortæller, at symptomerne på EMS er: overvægt, der ikke forsvinder ved slankekur fedtaflejringer på bl.a. hals (spækkam) og ved haleroden hesten har mere appetit tilbagevendende forfangenhed nedsat frugtbarhed nedsat præstationsevne som følge af overvægten

Ikke diabetes - men et forstadie

EMS er en stofskiftesygdom lige som type II diabetes, der rammer mennesker. Og der findes også en sygdom ved navn Human Metabolisk Syndrom, der er et forstadie til type II diabetes hos mennesker.

Alligevel er det yderst sjældent, at heste får diabetes - der er kun beskrevet ganske få tilfælde i litteraturen.

Lisbeth Boel Brandborg fortæller, at det kan skyldes, at heste ikke bliver gamle nok. Ved type II diabetes stopper nogle celler, betacellerne, med at producere insulin. Men cellerne stopper ikke hos hestene, og det kan skyldes, at de ikke når en tilstrækkelig høj alder.

Sådan sikrer du din hest bedst mod EMS

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk