Farverne på dinofjer fundet
Små blærer med farvestof har overlevet i kinesiske fossiler fra kridttiden. Fundet har for første gang gjort det muligt at fastslå farverne på fjerklædte dinosaurer og tidlige fugle.

Rekonstruktion af to Sinosauropteryx, med orange- og hvidstribede haler. Den orange farve kommer fra pheo-melanosomer; de små blærer med farvestof i melanocyt-celler som blev fundet i halepartiet på fossilet fra Kina. (Illustration: Chuang Zhao og Lida Xing)

Rekonstruktion af to Sinosauropteryx, med orange- og hvidstribede haler. Den orange farve kommer fra pheo-melanosomer; de små blærer med farvestof i melanocyt-celler som blev fundet i halepartiet på fossilet fra Kina. (Illustration: Chuang Zhao og Lida Xing)

 

Nu har palæontologer for første gang sat farver på en dinosaur.

Det er forskere fra University of Bristol i Storbritannien, Institute of Vertebrate Paleontology and Paleoanthropology i Beijing i Kina og University College Dublin i Irland, som i samarbejde har stået for dette gennembrud.

Forskerne har brugt elektronmikroskop for at studere fjerene fra velbevarede fossiler af forhistoriske fugle og dinosaurer, blandt andet Sinosauropteryx. Navnet betyder 'kinesisk reptilvinge', og denne lille fuglelignende dinosaur er blandt de tidligste kendte, som havde fjer.

Sinosauropteryx levede for 120-130 millioner år siden, i den tidlige kridttid. I elektronmikroskopet så forskerne små blærer, kaldet melanosomer. Det er små partikler som findes inde i melanocyt-celler; den samme type celler, som giver farve til hud, øjne og hår på os mennesker.

Video fra University of Bristol, som viser hvordan prøven fra fossilet bliver analyseret med et såkaldt 'Scanning Electron Microscope'.

Samme farver som i menneskehud

Melanosomerne ligger inde i solide proteinstrukturer, som er bevaret i de fossile fjer eller i den børste, som er forstadiet til fjer. Forskerne har fundet to typer melanosomer, og i de forskellige melanosomer findes forskellige typer af farvestoffet melanin.

Eumelanosomer indeholder eumelanin, som giver mørke sorte, grå og brune farver. Det er det mest almindelige i hår og hud hos mennesket. Phaeomelanosomer indeholder phaeomelanin, som laver rødlige farver, blandt andet rødt hår hos mennesket.

Hos mennesker har kvinder også lidt mere phaeomelanin end mænd, og det gør deres hud lidt mere rød. Neuromelanin er sort, men findes kun i specielle nerveceller.

De forskellige melanosomer farver altså Sinosauropteryx i sorte og orangebrune farver. Der, hvor der ikke er melanosomer, bliver farven hvid.

Forskerne har også fundet de samme melanosomer i andre fossiler, blandt andet af den tidlige fugl Confuciusornis, som også er fundet i Kina. Den har også melaninets farvetoner, sort, brunt og orange.

Formentlig pyntefjer

»Vores forskning giver en ekstraordinær indsigt i hvordan fjer opstod. Den bidrager især til at afgøre en lang debat om hvilken funktion fjer oprindelig havde - om de blev brugt til at flyve, til isolering eller til pynt,« siger professor Mike Benton fra University of Bristol i pressemeddelelsen.

»Vi ved nu, at fjer kom før vinger, så fjer opstod ikke med henblik på flyvning,« fortsætter han.

Benton henviser også til at fjerene hos Sinosauropteryx ikke dækkede hele kroppen og derfor kun kunne have haft en begrænset evne til at isolere mod kulde eller varme.

»Opdagelsen åbner op for et helt nyt forskningsfelt,« siger Benton endvidere.

»Den gør det muligt for os at udforske nye sider af livet og opførslen hos dinosaurer, som levede for over 100 millioner år siden.«

Blandt andet kan farverne sige noget om, hvordan dinosaurerne camouflerede sig, og hvordan de brugte farver til at advare og imponere under parringslege.

Den lille kødædende dinosaur Sinosauropteryx, et komplet eksemplar fra hoved til hale i Nanjing-instituttet i Kina. Korte, børstelignende fjer løber langs midterlinjen af nakken og ryggen og omkring halen. Melanosomerne med farvestof blev hentet ud af en mørk stribe nær haleroden, markeret med lyseblå pil. Her blev der kun fundet phaeomelanosomer, som indikerer at de mørke striber havde en orange farve dengang dyret levede. De blegere farvede fjerpartier på halen indeholdt ikke melanosomer, så de var formentlig hvide. (Foto af fossilet: Nanjing Institute. Melanosom-foto: University of Bristol)

Forskerne håber også på at finde melanosomer i hårstrå fra uddøde pattedyr, eller måske i de primitive 'hår' som dækkede kroppen på dinosaurernes slægtninge, de flyvende reptiler, pterosaurer.

Kun en del af farvepragten?

»Dette er virkelig banebrydende,« mener stipendiat Espen Knutsen fra Naturhistorisk Museum på Universitetet i Oslo.

Han henviser til tidligere litteratur, hvor der ikke levnes store forhåbninger om, at man nogensinde vil kunne finde ud af, hvilke farver dinosaurerne havde.

»Men melanomerne er jo kun en del af spektret,« påpeger han. Dinosaurerne kan også have haft andre pigmenter, som for eksempel carotenoider. Disse giver stærkere røde og orange farver, så der kan også være yderligere pigmenter, som kan blive opdaget senere.

Det betyder altså, at de farver, som forskerne nu har udstyret Sinosauropteryx med, blot kan være en del af den totale farvepragt.

»Det er også usikkert, om de hvide områder uden melanosomer virkelig var hvide. Selv om forskerne ikke kan finde nogen melanosomer i enkelte af fjerene på fossilet nu, kan de jo godt have været der alligevel, dengang dyret levede,« siger Espen Knutsen.

© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.