Nu har palæontologer for første gang sat farver på en dinosaur.
Det er forskere fra University of Bristol i Storbritannien, Institute of Vertebrate Paleontology and Paleoanthropology i Beijing i Kina og University College Dublin i Irland, som i samarbejde har stået for dette gennembrud.
Forskerne har brugt elektronmikroskop for at studere fjerene fra velbevarede fossiler af forhistoriske fugle og dinosaurer, blandt andet Sinosauropteryx. Navnet betyder 'kinesisk reptilvinge', og denne lille fuglelignende dinosaur er blandt de tidligste kendte, som havde fjer.
Sinosauropteryx levede for 120-130 millioner år siden, i den tidlige kridttid. I elektronmikroskopet så forskerne små blærer, kaldet melanosomer. Det er små partikler som findes inde i melanocyt-celler; den samme type celler, som giver farve til hud, øjne og hår på os mennesker.
Video fra University of Bristol, som viser hvordan prøven fra fossilet bliver analyseret med et såkaldt 'Scanning Electron Microscope'.
Samme farver som i menneskehud
Melanosomerne ligger inde i solide proteinstrukturer, som er bevaret i de fossile fjer eller i den børste, som er forstadiet til fjer. Forskerne har fundet to typer melanosomer, og i de forskellige melanosomer findes forskellige typer af farvestoffet melanin.
Eumelanosomer indeholder eumelanin, som giver mørke sorte, grå og brune farver. Det er det mest almindelige i hår og hud hos mennesket. Phaeomelanosomer indeholder phaeomelanin, som laver rødlige farver, blandt andet rødt hår hos mennesket.
Hos mennesker har kvinder også lidt mere phaeomelanin end mænd, og det gør deres hud lidt mere rød. Neuromelanin er sort, men findes kun i specielle nerveceller.
De forskellige melanosomer farver altså Sinosauropteryx i sorte og orangebrune farver. Der, hvor der ikke er melanosomer, bliver farven hvid.
Forskerne har også fundet de samme melanosomer i andre fossiler, blandt andet af den tidlige fugl Confuciusornis, som også er fundet i Kina. Den har også melaninets farvetoner, sort, brunt og orange.
Formentlig pyntefjer
»Vores forskning giver en ekstraordinær indsigt i hvordan fjer opstod. Den bidrager især til at afgøre en lang debat om hvilken funktion fjer oprindelig havde - om de blev brugt til at flyve, til isolering eller til pynt,« siger professor Mike Benton fra University of Bristol i pressemeddelelsen.
»Vi ved nu, at fjer kom før vinger, så fjer opstod ikke med henblik på flyvning,« fortsætter han.
Benton henviser også til at fjerene hos Sinosauropteryx ikke dækkede hele kroppen og derfor kun kunne have haft en begrænset evne til at isolere mod kulde eller varme.
»Opdagelsen åbner op for et helt nyt forskningsfelt,« siger Benton endvidere.
»Den gør det muligt for os at udforske nye sider af livet og opførslen hos dinosaurer, som levede for over 100 millioner år siden.«
Blandt andet kan farverne sige noget om, hvordan dinosaurerne camouflerede sig, og hvordan de brugte farver til at advare og imponere under parringslege.
Forskerne håber også på at finde melanosomer i hårstrå fra uddøde pattedyr, eller måske i de primitive 'hår' som dækkede kroppen på dinosaurernes slægtninge, de flyvende reptiler, pterosaurer.
Kun en del af farvepragten?
»Dette er virkelig banebrydende,« mener stipendiat Espen Knutsen fra Naturhistorisk Museum på Universitetet i Oslo.
Han henviser til tidligere litteratur, hvor der ikke levnes store forhåbninger om, at man nogensinde vil kunne finde ud af, hvilke farver dinosaurerne havde.
»Men melanomerne er jo kun en del af spektret,« påpeger han. Dinosaurerne kan også have haft andre pigmenter, som for eksempel carotenoider. Disse giver stærkere røde og orange farver, så der kan også være yderligere pigmenter, som kan blive opdaget senere.
Det betyder altså, at de farver, som forskerne nu har udstyret Sinosauropteryx med, blot kan være en del af den totale farvepragt.
»Det er også usikkert, om de hvide områder uden melanosomer virkelig var hvide. Selv om forskerne ikke kan finde nogen melanosomer i enkelte af fjerene på fossilet nu, kan de jo godt have været der alligevel, dengang dyret levede,« siger Espen Knutsen.
© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov
