Elefanter trøster hinanden med snablen
Snablen spiller en central rolle, når de asiatiske elefanter trøster hinanden i flokken. Det viser en ny videnskabelig undersøgelse.

Selv et så enormt dyr som elefanten kan blive bange og trist og have brug for lidt opmuntring.

Elefanter har tidligere været kendte for deres intelligens, empatiske evner og det at kunne knytte tætte bånd til hinanden.

Men for første gang kan forskere nu dokumentere, at elefanter viser medfølelse ved at trøste og berolige hinanden med berøringer og lyd.

Elefanter lægger snablen i munden for at skabe tillid

Elefanterne kommer bogstaveligt talt med en udstrakt snabel i nødens stund, viser forsker Joshua M. Plotnik ved Mahidol University i Thailand.

Et klassisk eksempel er, at snablen forsigtigt berører ansigtet, eller at den sågar lægges i munden på dyret, der skal trøstes.

Joshua Plotnik siger, at handlingen med at placere snablen i munden indebærer, at den, der trøster, sætter sig selv i en sårbar situation. 

»Man risikerer jo at blive bidt. Det kan være et signal, om at ’jeg er her for at hjælpe dig, ikke skade dig’,« siger forsker Joshua Plotnik i en presseudtale fra Emory Health Sciences.

»Folk har sikkert observeret, at elefanter er intelligente og empatiske dyr, i århundreder, men som forskere er vi nødt til at få testet sådanne antagelser,« påpeger han.

Elefanten er et socialt dyr

Men hvordan kan elefanter havne i situationer, hvor de bliver bange eller triste. De har jo ingen naturlige fjender?

Zoolog Petter Bøckman ved Naturhistorisk Museum på Universitetet i Oslo forklarer, at elefanter er sociale dyr, som må leve i flok for at kunne fungere.

»Så det er ikke unaturligt, at de kan blive bange eller triste, også hvis der sker noget i flokken som for eksempel, at et gammelt medlem dør.«

Samtidig laver en trøstende elefant også forskellige lyde, som forskerne også mener, har en beroligende effekt.

»Det er interessant, at de også trøster med lyde. De senere år er viden om elefanternes lyde steget betragteligt. De har et større lydregister, end man har troet hidtil, og sandsynligvis et lidt primitivt sprog imellem sig. Nu ved vi i øvrigt, at de også kan opfange infralyd gennem fødderne,« siger Petter Bøckman.

De gamle elefanter i flokken viser vej 

Elefanter bruger aktivt deres snabler i sociale sammenhænge (Foto: Shutterstock)

Han er enig med Joshua Plotnik i, at elefanter bruger snablen aktivt i sociale sammenhænge.

»Man kan sige, at elefantsnablen er lige så følsom som vores hænder, og vi mennesker bruger jo hænderne meget, når vi trøster,« siger Pette Bøckman. Ellers er der meget, som er forskelligt i menneskets og elefanternes verden. Det eneste, der er sikkert for disse dyr, er, at de primært lever sammen, men stadig vandrer rundt omkring på jagt efter frugtbare områder med mad og grønt græs.

»Derfor er de gamle elefanter i flokken meget vigtige, da de har erfaring med vejret, og hvor der kan være føde. Med deres gode hukommelse, kan elefanterne huske, hvor de tidligere har gået,« siger Petter Bøckman.

Elefanter bliver sjældent taget af rovdyr, men nogle gange angriber løver elefantunger.

»Det er oftest vi mennesker, der tager livet af elefanterne, der bliver stadig færre af dem,« påpeger Pette Bøckman.

Det nye studie er publiceret i det videnskabelige tidsskrift PeerJ.

Snabeltrøsten er der i utrygge situationer

I projektet har Joshua Plotnik og professor Frans de Waal ved Emory University i USA undersøgt 26 asiatiske elefanter i fangenskab i et år.

Der skulle ikke ret meget til, før en snabel meldte sig på banen som trøst for en anden elefant.

Forskerne observerede, at hændelser, der var langt mindre dramatiske end dødsfald, førte til, at elefanter fik trøst af andre i nærheden.

Det kunne for eksempel være situationer, hvor de så potentielt farlige dyr i omgivelserne, eller nogle andre dyr i flokken var ubehagelige.

»Når en elefant bliver bange eller utryg, står ørerne og halen ofte lidt mere ud end normalt, og den kan lave lavfrekvente lyde for at signalere, at der er noget galt,« forklarer Joshua Plotnik.

© forskning.no Oversat af Anna Bestle

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk