Eksperimental fysik undersøger ny fasetilstand
Hverken fast eller flydende, men begge dele på en gang - danske Kristine Niss forsker i, hvad der sker, når væsker bliver til glas.

Fast, flydende, gas og plasma er de mest kendte tilstande, et stof kan befinde sig i, men der findes faktisk endnu en tilstand - glasovergangen.

Kristine Niss er lektor ved grundforskningscenteret "Glas og tid" ved Roskilde Universitet. Her forsker hun i den femte tilstand, som er et sted mellem fast og flydende. Når et stof er i den tilstand, opfører det sig lidt som karamel.

Glasser er materialer, hvor molekylerne sidder ustruktureret. Det vil sige, at det er faste stoffer, men uden orden. Forskerne kender tilstanden, men har endnu ikke været i stand til at beskrive overgangen specielt godt.

Se og hør Kristine Niss fortælle om sit spændende arbejde med den eksperimentelle forskning.

Kold teori

For at et stof kan blive til glas, skal det først være på flydende form. Herefter sænkes stoffet ned i en beholder med flydende kvælstof, som køler væsken ned til omkring minus 200 grader celsius.

Den hurtige nedkølning gør, at stoffet lynhurtigt bliver til en glas. Effekten svarer lidt til isslag, hvor underkølede vanddråber bliver til is, når de rammer en overflade. Herefter varmes stoffet langsomt, og Kristine Niss undersøger, hvad der sker med stoffet.

En af de ting, lektor Kristine Niss undersøger, er elektriske egenskaber. Ved at måle de elektriske egenskaber, kan Kristine Niss sige noget om stoffets mekaniske og termiske egenskaber. Det kan igen bruges til at danne grundlag for teorier om glasovergangen.

 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk