Delfiner kan mærke elektriske felter
Delfiner har evnen til at opdage og udnytte de svage elektriske felter, som levende væsner udsender.

Vi ved, at delfiner kan sanse og dermed jage ved hjælp af ekkolokalisering, hvor reflekterede lydbølger afslører byttedyrets position.

Nu viser det sig, at mindst en delfinart, den sydamerikanske delfin Sotalia guianensis, også har evnen til at sanse det elektriske felt, som skabes af musklerne og nerverne i et dyr.

Både kloakdyr, altså næbdyret og myrepindsvinet, samt visse fisk og amfibier kan opfatte elektriske signaler. Dette er imidlertid første gang, man har konstateret, at andre pattedyr end kloakdyrene også kan 'se elektrisk'.

Det var to delfiner i fangenskab i Allwetterzoo Münster i Tyskland, som satte forskerne på sporet af den skjulte sans. De observerede nemlig nogle mørke fordybninger på delfinernes snuder.

Disse fordybninger findes også hos andre dyr, som kan opfange elektriske felter, for eksempel fisk, og forskerne havde hidtil ikke set dem anvendt til andet.

Infrarøde billeder af fordybningerne viste imidlertid, at de af og til lyste op. Der var altså en eller anden aktivitet i gang der.

»Vi vurderede, at de måtte have en eller anden funktion,« siger Wolf Hanke, biolog fra Universität Rostock, til ScienceNow.

Delfiner har følsomhedsniveau som næbdyr

Da den ene af de to delfiner døde af naturlige årsager, tog Hanke og kollegerne vævsprøver af delfinens snude for at se på cellestrukturen i fordybningerne. Den viste sig mere at ligne elektroreceptorer end den lignede de områder, hvor der for eksempel tidligere havde været følehår. Følehårene havde ellers været en af teorierne om, hvor fordybningerne stammer fra.

Dermed bestemte forskerne sig for at teste teorien på Paco, den anden, og stadig levende, delfin af de to forsøgsdelfiner. Ville han reagere på svage elektroniske signaler i stil med dem, et mellemstort måltid fisk ville udsende.

Paco blev trænet i at stille sig i position i bassinet, mens trænerne udsendte svage elektriske signaler ti centimeter fra hans næse.

Hvis han kunne mærke signalet, skulle han forlade sin position.

Forskerne udsendte 168 signaler i flere forskellige styrker, og Paco viste sig at reagere på selv meget svage signaler. I studiet skriver forskerne, at følsomhedsniveauet svarer til det, man finder hos næbdyret.

Når forskerne dækkede hans snude med en plastickop, mistede han imidlertid evnen til at opfange signalerne.

Andre delfiner kan have samme sans

Delfinerne bruger ekkolokalisering til at finde fiskestimer og andet bytte, der er langt væk. Forskerne tror, at denne nye sans bruges i uklart vand, når byttet begynder at nærme sig.

Det passer fint, for Sotalia guianensis lever og jager i mudrede og turbulente områder nær bunden i flodmundinger og langs Sydamerikas kyst, hvor det kan være svært at se eller lugte fisken, før den er lige foran næsen af en.

Forskerne udelukker ikke, at andre delfinarter også kan have den samme sans. De er nu i færd med at undersøge blandt andet floddelfiner, som også fouragerer langs bunden, hvor der gerne er dårligst sigtbarhed.

Før disse eksperimenter har Paco sandsynligvis ikke haft nogen anledning til at bruge sin elektriske sans. Han har nemlig levet størstedelen af sit liv i fangenskab. Hanke sammenligner det med at lade mennesker leve et helt liv uden at kunne bruge lugtesansen.

Forskerne, som har arbejdet med Paco, siger, at han virker mere opmærksom og livlig efter at have brugt sin sans. Der ligger dog ingen videnskabelige eksperimenter bag den observation.

© forskning.no. Oversat af Magnus Brandt Tingstrøm

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk