De 5 største opdagelser fra CERNs første 60 år
En af verdens absolut førende forskningsinstitutioner inden for partikelfysik, CERN, fylder 60 år. Her får du fem af stedets store opdagelser, som har været med til at forme verden, som vi kender den i dag.

Da forskerne på CERN opdagede Higgs-partikel, så det sådan her ud. Grafikken viser det billede, man havde forudset, når en Higgs-partikel bliver til fotoner. (Grafik: CERN)

Da forskerne på CERN opdagede Higgs-partikel, så det sådan her ud. Grafikken viser det billede, man havde forudset, når en Higgs-partikel bliver til fotoner. (Grafik: CERN)

Efter Anden Verdenskrig havde hærget Europa, var der politisk enighed om, at de europæiske lande skulle lære at samarbejde. Også når det kom til grundforskning. Derfor oprettede 12 lande 29. september 1954 CERN – den europæiske organisation for atomforskning – i Schweiz ved grænsen til Frankrig.

I dag, 60 år senere, samarbejder 21 stater i CERN-regi, og forskere fra mere end 100 lande udnytter verdens største og mest avancerede partikel-acceleratorer til at lede efter universets fundamentale strukturer. I øjeblikket arbejdes der blandt andet på at lave målinger af brints antipartikel – antibrint - og danske forskere har været med til at lave de mest præcise målinger af antibrint nogensinde.

Intet CERN, intet internet

CERN's ambitioner er store, men organisationen har efterhånden også bevist, at den ikke behøver sætte sit lys under en skæppe. Den har nemlig noget at have ambitionerne i.

Er du i tvivl, kan du her læse om fem af de mange vigtige opdagelser, der er gjort i CERN, inspireret af en omtale på Livescience.com:

  1. Higgs-partiklen. I december 2011 blev CERN også kendt i den bredere befolkning. Det skete, da det lykkedes forskere at bruge stedets Large Hadron Collider (LHC) til at opdage en partikel, der opførte sig som den mytiske Higgs-partikel - den partikel, der giver alle andre partikler masse. Higgs-partiklen var den sidste brik, der manglede, for at partikelfysikkens standardmodel var påvist, lød det. Siden da er jagten på ny fysik dog intensiveret.
     
  2. Antistof. Antistof består af partikler, der har den samme masse som partikler af stof – men med den modsatte elektriske ladning. Når stof og anti-stof mødes, er resultatet, at de tilintetgør hinanden og afgiver store energimængder. I flere omgange er det lykkedes forskere på CERN at skabe anti-stof. Helt konkret 'antihydrogen', som er en negativt ladet udgave af hydrogen. Første gang, forskerne skabte antihydrogen, var i 1995. Men den mødte meget hurtigt noget hydrogen og forsvandt. I 2010 var heldet igen med forskerne. Da holdt de antihydrogenet i live i en sjettedel af et sekund. Allerede i 2011 lykkedes det at holde på antistoffet i over 15 minutter.
     
  3. CP-krænkelse. Når vi ved, at der både er stof og anti-stof i universet, hvordan kan det så være, at stof består? Hvorfor forsvinder alt stof ikke, fordi det møder antistof? Svaret er, at der ikke er den symmetri mellem stoffer og anti-stoffer – såkaldt CP-symmetri – som fysikkens love umiddelbart foreskriver. Det blev vist teoretisk af James Cronin og Val Fitch i 1964, og i 1980 vandt de nobelprisen i fysik for opdagelsen. Men i 1999 blev den såkaldte CP-krænkelse også bevist eksperimentelt på CERN.
     
  4. World Wide Web. CERN's mest berømte opdagelse – eller skulle man sige opfindelse – har i virkeligheden ikke noget direkte at gøre med store fremskridt inden for partikelfysikken. I 1989 fik en af CERN's computer-forskere, Tim Berners-Lee, idéen til et computernetværkssystem, som partikelfysikerne kunne bruge, når de skulle udveksle informationer med hinanden. Berners-Lee kaldte systemet for ’the mesh’, men skiftede senere navnet til World Wide Web. Hans chef syntes, idéen virkede halvbagt, men trods alt så interessant, at Tim Berners-Lee fik lov at føre den ud i livet. Det førte til verdens første web-side, og sidenhen Videnskab.dk og millioner af andre.
     
  5. Spøgelses-partikler. Lette neutrinoer – også kaldt ’spøgelses-partikler’ – er ikke-ladede elementarpartikler. De er nogle sjove størrelser, for de har meget lidt eller slet ingen masse, og de interagerer kun sjældent med andre partikler. I 1989 lykkedes det forskere fra CERN at bestemme antallet af partikel-familier, der indeholder lette neutrinoer.

Stort tillykke til CERN! Er du uenig i, at det her er de fem største opdagelser, så efterlad en kommentar med din egen top 5 under artiklen.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.