Efter Anden Verdenskrig havde hærget Europa, var der politisk enighed om, at de europæiske lande skulle lære at samarbejde. Også når det kom til grundforskning. Derfor oprettede 12 lande 29. september 1954 CERN – den europæiske organisation for atomforskning – i Schweiz ved grænsen til Frankrig.
I dag, 60 år senere, samarbejder 21 stater i CERN-regi, og forskere fra mere end 100 lande udnytter verdens største og mest avancerede partikel-acceleratorer til at lede efter universets fundamentale strukturer. I øjeblikket arbejdes der blandt andet på at lave målinger af brints antipartikel – antibrint - og danske forskere har været med til at lave de mest præcise målinger af antibrint nogensinde.
Intet CERN, intet internet
CERN's ambitioner er store, men organisationen har efterhånden også bevist, at den ikke behøver sætte sit lys under en skæppe. Den har nemlig noget at have ambitionerne i.
Er du i tvivl, kan du her læse om fem af de mange vigtige opdagelser, der er gjort i CERN, inspireret af en omtale på Livescience.com:
-
Higgs-partiklen. I december 2011 blev CERN også kendt i den bredere befolkning. Det skete, da det lykkedes forskere at bruge stedets Large Hadron Collider (LHC) til at opdage en partikel, der opførte sig som den mytiske Higgs-partikel - den partikel, der giver alle andre partikler masse. Higgs-partiklen var den sidste brik, der manglede, for at partikelfysikkens standardmodel var påvist, lød det. Siden da er jagten på ny fysik dog intensiveret.
-
Antistof. Antistof består af partikler, der har den samme masse som partikler af stof – men med den modsatte elektriske ladning. Når stof og anti-stof mødes, er resultatet, at de tilintetgør hinanden og afgiver store energimængder. I flere omgange er det lykkedes forskere på CERN at skabe anti-stof. Helt konkret 'antihydrogen', som er en negativt ladet udgave af hydrogen. Første gang, forskerne skabte antihydrogen, var i 1995. Men den mødte meget hurtigt noget hydrogen og forsvandt. I 2010 var heldet igen med forskerne. Da holdt de antihydrogenet i live i en sjettedel af et sekund. Allerede i 2011 lykkedes det at holde på antistoffet i over 15 minutter.
-
CP-krænkelse. Når vi ved, at der både er stof og anti-stof i universet, hvordan kan det så være, at stof består? Hvorfor forsvinder alt stof ikke, fordi det møder antistof? Svaret er, at der ikke er den symmetri mellem stoffer og anti-stoffer – såkaldt CP-symmetri – som fysikkens love umiddelbart foreskriver. Det blev vist teoretisk af James Cronin og Val Fitch i 1964, og i 1980 vandt de nobelprisen i fysik for opdagelsen. Men i 1999 blev den såkaldte CP-krænkelse også bevist eksperimentelt på CERN.
-
World Wide Web. CERN's mest berømte opdagelse – eller skulle man sige opfindelse – har i virkeligheden ikke noget direkte at gøre med store fremskridt inden for partikelfysikken. I 1989 fik en af CERN's computer-forskere, Tim Berners-Lee, idéen til et computernetværkssystem, som partikelfysikerne kunne bruge, når de skulle udveksle informationer med hinanden. Berners-Lee kaldte systemet for ’the mesh’, men skiftede senere navnet til World Wide Web. Hans chef syntes, idéen virkede halvbagt, men trods alt så interessant, at Tim Berners-Lee fik lov at føre den ud i livet. Det førte til verdens første web-side, og sidenhen Videnskab.dk og millioner af andre.
- Spøgelses-partikler. Lette neutrinoer – også kaldt ’spøgelses-partikler’ – er ikke-ladede elementarpartikler. De er nogle sjove størrelser, for de har meget lidt eller slet ingen masse, og de interagerer kun sjældent med andre partikler. I 1989 lykkedes det forskere fra CERN at bestemme antallet af partikel-familier, der indeholder lette neutrinoer.
Stort tillykke til CERN! Er du uenig i, at det her er de fem største opdagelser, så efterlad en kommentar med din egen top 5 under artiklen.
