Bizart: Se den ekstremt sjældne kyklop-hest
I en kælder under Københavns Universitet ligger en en-øjet hest. Hesten er det første dyr, der er blevet født med den kyklop-lignende misdannelse, i over 30 år.

Kyklop-hestens bizarre udseende skyldes alvorlige misdannelser i centralnervesystemet. (Foto: Henrik Elvang)

Kyklop-hestens bizarre udseende skyldes alvorlige misdannelser i centralnervesystemet. (Foto: Henrik Elvang)

De fleste kender historien fra græsk mytologi om Odysseus og hans møde med kyklopen Polyfem - den kæmpemæssige, en-øjede huleboer. Hvad, du måske ikke ved, er, at naturen en gang imellem producerer virkelige kykloper. Institut for Veterinær Sygdomsbiologi ved Københavns Universitet har blandt andet en en-øjet hest, de modtog for nyligt.        

»Det er en kyklop-hest, som vi har fået indsendt i sommers fra en gård på Sjælland. Vi ser dem helt ekstremt sjældent. Det er den første, vi har set i de 30 år, jeg har været herinde « siger Henrik Elvang professor ved Institut for Veterinær Sygdomsbiologi ved Københavns Universitet

Kykloperne overlever ikke

Som du kan se på billedet, er kyklop-hesten ikke ligefrem en 'Black Beauty'. Men desværre er dens misdannelser langt fra kun af kosmetisk karakter. Kyklop-hestenes misdannelser er nemlig så gennemgribende, at deres muligheder for at overleve er lig nul.  

»Hvis man piller hjerneskallen af dem, vil man se, at de mangler lugtehjernen, og storhjernen er voldsomt misdannet. De har ingen chance for at overleve. De bliver som regel dødfødt,« siger Henrik Elvang og forklarer, hvorfor de kommer til at ligne kykloper. 

»De har meget alvorlige misdannelser i centralnervesystemet, og derfor er deres øjenanlæg mere eller mindre vokset sammen,« siger Henrik Elvang. 

Du kan møde kyklophesten 

Denne kyklop-hest stammer fra 1800-tallet og er en del af Institut for Veterinær Sygdomsbiologis misfostersamling (Foto: Henrik Elvang)

Hvis du har lyst til at se kyklop-hesten med egne øjne, har du chancen i morgen. Institut for Veterinær Sygdomsbiologi har nemlig valgt at invitere nysgerrige borgere ned i kælderen til deres samling af misfostre i forbindelse med kulturnatten. Og den en-øjede ganger er ikke det eneste bizare indslag.       

»Vi vil også lave et lysbilledshow, hvor vi primært viser forskellige former for misdannede kvæg. Derudover indeholder vores misfostersamling en firbenet ælling, siamesiske grise og meget andet,« siger Henrik Elvang og giver et bud på, hvorfor vi mennesker overhovedet er interesseret i misfostre.    

»Det er jo menneskers fascination af biologi. Naturens underfundighed er dragende. Bestemt også, når tingene går galt,« slutter Henrik Elvang. 

Du kan læse mere om Instituttets arrangementet til kulturnatten her

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.