Zoom har sneget sig ind i daglig tale både som et navne- og et udsagnsord. Vi zoom'er hinanden og taler sammen på Zoom.
Men efterhånden er mange af os begyndt at lide af udtalt 'Zoom-træthed' - en betegnelse, der dækker over meget mere end bare de trætte, overanstrengte øjne, der følger i kølvandet på de mange timer foran skærmen.
Ny forskning viser, at vi får mindre fra hånden, og at vi muligvis gentager vores kommunikation unødvendigt meget i både vores privat- og vores arbejdsliv.
Et nyt studie belyser årsagerne til denne digitale træthed – og hvad vi kan gøre.
Virtuelle møder kan være mentalt drænende
Mange og lange videomøder kan være mentalt drænende. En stor del evidens peger på, at vi er mindre effektive, når vi er mentalt trætte.
Præstationen i forbindelse med en krævende opgave falder over tid. Når vi er udmattede, præsterer vores arbejdshukommelse mindre godt.
Vi bliver glemsomme, og vores evne til at lytte falder. Og optagelserne af Zoom-møderne, så vi kan se mødet senere, producerer bare yderligere energikrævende tid foran skærmen.
Online-møderne, som egentlig er designet til at øge vores produktivitet, er muligvis lige dét, som skader vores produktivitet – netop nu, hvor tiderne er hårde, og mange virksomheder er hårdt trængte.
Nu indikerer evidens, at audio-møder muligvis er mere produktive end et væld af møder foran skærmen.
\ Om Forskerzonen
Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.
Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra Lundbeckfonden. Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af Lundbeckfonden. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.
Visuelle signaler giver Zoom-træthed
Det nye studie belyser de psykologiske konsekvenser af (for) mange timer foran skærmen hver dag med møder på de forskellige videoplatforme.
Studiet fandt, at vi ofte lider af 'ikke-verbal overbelastning' med alt for meget øjenkontakt. Det betyder, at vi skal arbejde hårdere på at afgive og tage imod de ikke-verbale signaler, som går tabt, når vi bliver et stort ansigt på en skærm.
Et andet studie påpeger, at ikke-verbal kommunikation flyder naturligt, og at 'vi kun sjældent er opmærksomme på vores hånd- og kropsbevægelser og anden ikke-verbale kommunikation', når vi sidder ansigt til ansigt.
For andre er Zoom-møderne ikke et problem, før udmattelsen sætter ind, og de begynder at blive ængstelige.
Telefonsamtaler giver mere fleksibilitet
Det er her, et godt gammeldags telefonmøde kan gøre gavn. Det samme studie beskriver 'den vidunderlige illusion, der finder sted i løbet af en telefonsamtale'.
Vi er ikke længere belemrede med ikke-verbal overbelastning eller alt for meget øjenkontakt. Vi kan strække os, bevæge os rundt eller lave en kop kaffe.
Vi har en tendens til at forestille os, at vi får 100 procent af de andres opmærksomhed i forbindelse med en telefonsamtale.
Forskerne konkluderer, at 'kun en lille del af samtalerne kræver, at vi stirrer på en anden persons ansigt for at være i stand til at kommunikere med succes'.
Skal vi opgive Zoom-møderne?
Mange eksperter mener nu, at vi bør holde færre Zoom-møder, men evidens for, at vi alvorligt bør overveje at holde møder over telefonen, går meget længere tilbage.
Tidlige studier, der sammenlignede TV, radio, aviser og computerskærme, identificerede, at aviserne er signifikant bedre til at få os til at huske fakta.
Computerskærmenes præstation var overraskende tæt på avisernes og bedre end TV og radio. Så det er egentlig godt nyt for skærmene. Men problemet er, at vi husker dårligere, når vi er skærmtrætte.
En stor del forskning bekræfter, hvordan radio stimulerer vores fantasi. 'Jeg foretrækker radio fremfor TV, fordi billederne er tydeligere', lyder det.
Uanset om det er telefonen, radioen eller podcasts, er vores fantasi langt mere engageret, når vi lytter aktivt, fremfor når vi ser passivt på noget. Og vi bliver meget passive, når vi er skærmtrætte.
Neuroforskningen bekræfter, at vores fantasi kan blive mere følelsesmæssigt stimuleret, når den er aktiv. Det fortolker forskerne som et tegn på, at det auditive indhold kræver, at lytteren bruger sin fantasi aktivt.
Fantasi går hånd i hånd med motivation
Forskning foreslår, at fantasi går hånd i hånd med motivation. Ifølge forskerne, kan fantasien gøre os mere målorienterede og øge sandsynligheden for, at vi får tingene gjort.
Zoom-træthed kan derimod have den modsatte effekt. Den fantasi-proces, der er forbundet med telefonopkaldet, øger sandsynligheden for, at vi gør det, vi satte os for.
Hvis det stemmer – og der er behov for yderligere forskning om problemet – er det på høje tide, at vi bliver mere opmærksomme omkring, hvem vi holder møder med på Zoom, hvor længe - og ikke mindst hvorfor.
Prøv med et telefonmøde. Måske virker det mærkeligt lige til at starte med, men du vil nok finde, at møderne er mere produktive og tilfredsstillende. Måske kommer fantasien op i gear, hvilket fyrer op under motivationen.
Jeg siger ikke, vi helt skal afskaffe Zoom og videomøder, men vi skal genfinde en balance mellem audio og skærm.
Paul Levy har aktier i CATS3000 Limited. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
\ Læs mere
