Kan du mærke en trang til at hive teltpælene op og drage ud på sletten? Glemme arbejde og sure pligter. Bare leve af naturen med et husdyr ved din side.
I så fald er du ret forbundet med vores genetiske forfædre, der levede langt fra Danmark og uden fast bopæl.
Etniske danskere kan genetisk føres tilbage til steppehyrder fra Den Pontiske Steppe - nutidens Kasakhstan, Rusland og Ukraine, skrev Videnskab.dk for nyligt. Yamnaya hed hyrderne, der holdt kvæg og vandrede på sletten for 5.000 år siden.
»Det understreger, at vi er resultatet af mange tusinde års indvandring. Vi er en del af en lang kulturel og geografisk proces,« siger Niels Nørkjær Johannsen til Videnskab.dk. Han er lektor i arkæologi ved Aarhus Universitet og medforfatter til to nye Nature-studier (her og her), som blandt andet har undersøgt danskernes genetiske ophav.
Teorien om, at indvandring fra et steppelandskab langt fra Danmark skulle have bidraget til vores udseende og kultur, er langt fra ny. En dansk professor i arkæologi var allerede inde på det i 1945 (se faktaboks). Men nu viser det sig altså at være rigtigt, og det har haft stor betydning for os.
»Hvis vi skal forstå vores eget genetiske ophav, skal vi studere Yamnaya-folkets DNA. Vi bærer i dag en stor del af deres gener, og de er derfor essentielle for at forstå os selv,« siger førsteforfatteren til to af de nye Nature-studier, Morten Allentoft, der er professor i genetik ved Curtin University i Australien og tilknyttet Københavns Universitet.
Vores genetiske forfædre var højere end stenalderbønderne i Europa, de var hvide i huden og har nok bidraget en del til, at vi i dag kan tåle mælk og ost. De var også dygtige til at erobre nyt territorium eller i hvert fald sprede sig geografisk.
Men hvem var de her steppefolk egentlig? Og hvad betyder det for os, at vi nedstammer fra et fjernt hyrdefolk?
\ Indvandringsteori fra 1940'erne blev politisk mishandlet
Den afdøde arkæolog Professor Glob, der grundlagde Moesgaard Museum, skrev en doktorafhandling i 1940’erne om netop de her steppehyrder. Han var overbevist om, at en indvandring til datidens Danmark kom fra disse vilde, barbariske og hesteridende mennesker.
»I 1940’erne var han allerede på sporet af det her. Han havde fuldstændig styr på, at det var en indvandring, der kom fra Den Pontiske Steppe,« siger Niels Nørkjær Johannsen
To ting havde han dog ikke ret i, ifølge Niels Nørkjær Johannsen.
- Yamnaya-folket red ikke på heste, det er en misforståelse.
- Niels Nørkjær Johannsen betvivler også, at de skulle være særligt barbariske. Selvom vi fra studierne også ved, at de faktisk var højere end gennemsnittet i resten af Europa, er det for ham ikke klart, at de skulle have været mere krigeriske end andre mennesker. Men det er fortsat ikke afklaret.
Men den gamle professor havde ifølge Niels Nørkjær Johannsen ret i, at det her folk med stridsøkser og kvæg indvandrede til resten af Europa.
Professor Glob og andre ledende arkæologers indvandringsteorier blev dog forkastet efter anden verdenskrig.
»Det blev politisk, efter nazisterne havde brugt indvandringsteorien til deres raceteori. Med DNA-analyserne kan vi i dag vise, at arkæologer faktisk havde ret dengang,« siger Lutz Klassen.
Han er også imponeret over, at arkæologer som professor Glob i dag viser sig at have ret. Han pointerer dog, at en hel del blev forklaret med indvandring i arkæologien dengang. Derfor er det - i bagklogskabens klare lys - heller ikke så vildt, at de nu viser sig at ramme plet.
Fra jægere til at drive husdyr
Vi kan ikke komme udenom, at alle mennesker startede som jæger-samlere. Om vi skruer tiden 20.000 år tilbage i tiden eller 100.000, finder vi Homo sapiens som jager, fisker og samler planteføde.
Steppefolket Yamnaya er ingen undtagelse.
»I vores nye studie viser vi, at nogle østlige jæger-samlere nær Don Floden og nogle jæger-samlere fra Kaukasus for mere end 5.000 år siden blandede sig, og her opstår Yamnaya-folket rent genetisk,« siger Morten Allentoft og slår fast, at Yamnaya-folkets ophav indtil nu har været et mysterium.
I stedet for at jage som deres forfædre lever yamnayaerne med en husdyrøkonomi, hvor dyreopdræt af blandt andet kvæg er essentielt. Til gengæld fortsætter de tilværelsen omkring Don-floden og Den Pontiske Steppe - nuværende Ukraine, sydlige Rusland og Kazakhstan.
De er halvnomader og vandrer rundt med deres kvæg. De er altså ikke landmænd, der planter korn.
»De er ikke helt nomader, men de er meget mobile og har slet ikke sådan noget som landsbyer,« siger Niels Nørkjær Johannsen.
Hver dag sover de under åben himmel og ofte et nyt sted. Vi ved også, at de havde vogne og altså mestrede at bruge hjul. Det var okser, der trak vognene og ikke heste, hvad man ellers før har troet, slår Niels Nørkjær Johannsen fast.
Steppefolk møder bondefolk og bliver til en ny kultur
Det er de her mælkedrikkende og oksevogns-vandrende steppehyrder, som vi kan takke for en stor del af vores genetiske ophav.
Men forskerne finder faktisk ingen skeletter af hyrdefolket i for eksempel Danmark. Det længste, yamnayaernes kultur strakte sig mod vest, var til omkring Donau-floden i Centraleuropa.
»Vi har ikke fundet de her steppefolk andre steder i Europa. Det er ikke Yamnaya-folket selv, der drager ind i Europa. I stedet møder de et bondestenalderfolk fra kugleamfora-kulturen i Østeuropa, og det er denne genetiske blanding, som meget hurtigt spreder sig ind i Europa – hele vejen til datidens Danmark og overtager området« siger Morten Allentoft.
Og hvem er de så?
Hold tungen lige i munden.
Steppefolket Yamnaya møder kugleamfora-folket - et halvnomadisk bonde-folk, som lever i store dele af Central- og Østeuropa. Folk fra de to kulturer mødes og får børn sammen. Ud kommer en ny genetisk sammensætning og en ny kultur: Den snorekeramiske kultur.
»Det er de der snorekeramiske folk, som spreder sig i Nord- og Centraleuropa og viderebringer de her steppetræk. Det er et blandingsfolk, der kulturelt og genetisk forener steppen med Europa mod vest,« siger Niels Nørkjær Johannsen
Det er dem, der tager til datidens Danmark og indfører en kultur med gravhøje, med kvægdrift, med nomadetræk og med stridsøkser.
Kvæg kræver plads
Men hvorfor spreder det snorekeramiske folk sig så hele vejen fra Østeuropa til datidens Danmark?
I de to nye studier kommer forskerne ikke til bunds i spørgsmålet. Et bud kunne være, fordi de klimatiske forhold i Østeuropa på det tidspunkt ikke passede til agerbrug. Men Niels Nørkjær Johannsen har et andet bud.
»Der er to hovedforklaringer:«
»Den første er befolkningsoverskud,« siger Niels Nørkjær Johannsen
Den her kulturelle og genetiske blanding af steppehyrder og bønder er så effektiv rent økonomisk, at de bliver for mange. Derfor vælger de at flytte ud og rundt i Europa.
»Men det er nok snarere, fordi der mangler land. De får en husdyrøkonomi, som, vi ved andre steder fra, kan gøre en befolkning ekspansiv – simpelthen, fordi den kræver meget plads,« siger han.
Overtagelsen af nye landområder mod nord taler på den måde ind i en problematik, vi kender helt frem til i dag: Kvæg skal have foder - masser af foder. Derfor finder de her kvægdrivere flere græsarealer. Det fører dem hele vejen til datidens Danmark.
Det er ikke overraskende, at de har spredt sig flere tusinde kilometer på kun 100 år, mener Lutz Klassen, der er arkæolog og forskningsleder på Museum Østjylland:
»Man har ledt efter nye græsmarker og sender nok derfor en i forvejen, som kan finde dem. Bagefter kommer oksekærrer, som kan rejse 10-20 kilometer om dagen, så det er ikke overraskende, at de har spredt sig så hurtigt,« siger Lutz Klassen og trækker på viden fra lignende nomadefolk, vi kender til i dag.
