Et sted i det nordvestlige New Mexico – midt i kløften Chaco Canyon – ligger ruinerne af det imponerende bygningsværk Pueblo Bonito.
I århundreder var området det hellige centrum for de lokale befolkninger, inden det gradvist blev forladt i løbet af 1100-tallet.
Siden har flere af New Mexicos nulevende oprindelige befolkningsgrupper søgt efter flere konkrete beviser på, at de er efterkommere af de folk, der for knap 1.000 år siden boede i de imponerende bygninger.
I dag er det, med hjælp fra blandt andet DNA-forskere fra Københavns Universitet, lykkedes en af stammerne – Picuris Pueblo – at finde et endegyldigt bevis på, at de stammer fra det oprindelige folk i Pueblo Bonito.
»Forskere har igennem tiden bidraget til at udnytte og misbruge oprindelige folk, og det har gjort dem forståeligt mistænksomme,« siger det nye studies førsteforfatter, Thomaz Pinotti, til Videnskab.dk.
»Så det er en stor ære, at Picuris-folket kontaktede Eske (Willerslev, forskningsleder, red.) og betroede os den her opgave,« lyder det videre fra postdoc’en fra Københavns Universitet.
Forskningen udkommer i dag i det videnskabelige tidsskrift Nature.
Simpel, solid forskning
For at bevise sammenhængen mellem det indfødte oldtidsfolk og den i dag blot 306 medlemmer store Picuris-stamme har man sammenlignet to sæt DNA: fra 16 individer begravet i Pueblo Bonito for op til 700 år siden og fra 13 af nulevende medlemmer af Picuris Pueblo.
Det er der i sig selv ikke noget banebrydende i, fortæller Mikkel Heide Schierup, professor i populationsgenetik ved Aarhus Universitet.
Han har læst studiet, som han ikke selv har været involveret i, for Videnskab.dk.
»Forskningen er godt udført. Det er sådan set ret simpelt, og resultaterne er klare. Men det er ikke det, der gør, at det bliver trykt i et så stort tidsskrift som Nature,« slår han fast.
»Det, der gør det her så specielt, er, at det er gjort i omvendt rækkefølge: At det er et oprindeligt folk, der kontakter forskerne og tager del i forskningen – i stedet for, at forskerne kommer, indsamler prøver og tager af sted igen.«
Thomaz Pinotti, der har stået for laboratoriearbejdet, fremhæver også selv først og fremmest samarbejdet med Picuris-lederne.
»De kontaktede os for at starte det her samarbejde med et meget klart mål. De var imponerende fremsynede. Krydsningen mellem oprindelige folks interesser og forskernes interesser er der, hvor jeg mener, at oldtids-DNA kommer mest til sin ret,« siger han over en telefonforbindelse fra Albuquerque, New Mexico.
På Picuris’ præmisser
På et online pressemøde med flere af de involverede forskere, herunder Eske Willerslev og Thomaz Pinotti, sætter en af Picuris-stammens ledere – guvernør Wayne Yazza – ord på, hvorfor de kontaktede DNA-forskerne.
»Vi mente, at det ville være en fordel for vores samfund og vores stamme at tilpasse os moderne tider og søge vores rødder tilbage til Chaco (hvor Pueblo Bonito ligger, red.),« siger han efter at have indledt mødet med en bøn på Picuris’ sprog.
Picuris Pueblos viceguvernør Craig Quanchello supplerer:
»Vi har altid fortalt vores egen historie (om forbindelsen til Chaco-området, red.). Vi har haft arkæologi, skrevne kilder og artefakter til at hjælpe os med at fortælle vores historie.«
Alligevel har regeringen ifølge Quanchello overset og overhørt Picuris Pueblo, når det kommer til det hellige Chaco-område, hvor der blandt andet er kontroverser om olieboringer.
»Ved at bruge teknologi på en vestlig måde håbede vi, at de endelig ville lytte til os. Vi og vores ældre har altid vidst, hvor vi kom fra, men nu kunne vi (med oldtids-DNA, red.) bekræfte det på deres måde,« siger han.
På et tidspunkt under mødet spørger en amerikansk journalist høfligt:
»Jeg er nysgerrig på, hvorvidt I overvejede at involvere og række ud til andre efterkommere – stammer eller nationer – i forbindelse med analysen.«
Der er flere statsanerkendte grupper af oprindelige folk i Amerika, der ligesom Picuris står fast på at stamme fra Pueblo Bonito-folket.
Eske Willerslev og flere forskerne begynder at grine foran de mutede mikrofoner, da spørgsmålet bliver stillet.
»Tak for spørgsmålet. Nej, det overvejede vi aldrig. Det her er på vores præmisser, og det er ikke noget, vi bad om tilladelse til,« svarer Craig Quanchello og gentager en tidligere pointe om, at regeringen har »overset og slettet« Picuris.
Eske Willerslev overtager mikrofonen:
»Jeg vil lige hurtigt tilføje, at hvis vi som danskere laver en udgravning i Danmark fra vikingetiden og finder forbindelser til svenske vikinger, så spørger vi altså ikke svenskerne om tilladelse. Vi er en suveræn nation ligesom Picuris. Tak.«
Ingen frygt for bias
Ud over at have indledt samarbejdet har to af Picuris Pueblos ledere også fået deres navne på som medforfattere til den videnskabelige artikel.
»De var med under hele projektet til at hjælpe med at forme, hvordan deres historie skal fortælles. Vi lavede projektet sådan, at de havde det sidste ord om alle store beslutninger og ødelæggende indgreb på knoglerne,« fortæller Thomaz Pinotti til Videnskab.dk.
Var der aldrig nogen bekymring for, at det ville skabe en forudindtagethed at bedrive forskning på den måde? De kom jo med et klart ønske om resultatet.
»Nej, jeg mener ikke, at det er et problem. Resultaterne er meget de samme som fra arkæologien, antropologien og den mundtlige historiefortælling. Jeg oplevede på intet tidspunkt, at der var nogen form for bias,« svarer Thomas Pinotti og fortsætter:
»Jeg tror ikke på idéen om en neutral forsker. Vi er alle forudindtagede. Så jeg mener ikke, at det er et større problem her end på andre tidspunkter. Analyserne er reproducerbare, og den videnskabelige artikel er anonymt fagfællebedømt.«
Mikkel Heide Schierup ser heller ikke noget problem med den nye tilgang til DNA-forskning, der involverer de berørte befolkningsgrupper mere.
»Nej, jeg er bare glad for at se, at man bruger videnskaben på den her måde,« svarer han på samme spørgsmål.
»Jeg er sikker på, at der er mange folkeslag, der er interesserede i at vide, hvor de kommer fra. Dermed kan de også blive meget mere positivt stemt over for de her analyser. Hvor vi kommer fra, er jo en grundlæggende fascination, vi alle deler.«
Thomaz Pinotti håber og forventer også, at man kommer til at se meget mere af denne type forskning fremover:
»Oldtids-DNA er simpelthen så stærkt et værktøj, som jeg håber, at oprindelige befolkninger kan se mulighederne i at bruge til at tage ejerskab over deres narrativ,« afslutter han.
