For tusinde af år siden drog danske, svenske og norske vikinger ud for at plyndre og bosætte sig i hele Europa.
Sådan kender vi vikingetiden, for sådan er den beskrevet af historiske kilder.
Men historiske begivenheder som disse har været udfordrende for forskere at bakke op med genetiske undersøgelser. Det har nemlig været svært at adskille genetiske grupper fra hinanden, hvis deres genom – altså deres fulde sæt DNA - ligner hinanden.
Med en ny teknik kaldet Twigstats, kan forskere via genetiske undersøgelser bekræfte det historiske billede af vikingetiden. De viser nemlig, at mennesker fra vikingetiden, der boede udenfor Skandinavien, havde en blanding af lokale og skandinaviske aner.
Twigstats gør det muligt at adskille lignende genetiske grupper fra hinanden, og på den måde danne et billede af, hvordan folk har bevæget sig rundt på tværs af landegrænser.
Den nye teknik er præsenteret i et studie, der netop er udgivet i tidsskriftet Nature.
\ Hvordan virker Twigstats?
Jo flere forskelle i vores DNA (genetiske mutationer) vi har til fælles med en anden person, desto tættere er vi sandsynligvis beslægtede.
Det skyldes, at vi arver vores DNA fra vores forfædre og dermed også deres mutationer. På den måde fungerer vores DNA som en slags erstatning for de genetiske stamtræer, der forbinder os alle.
I de seneste år har forskere udviklet metoder til direkte at genskabe disse genetiske stamtræer ved at se på, hvordan mutationer deles mellem mennesker.
På den måde kan de forbinde vores DNA i dag med oldtidens mennesker. Disse stamtræer viser, hvor gamle mutationerne er, og hvem der deler dem.
Twigstats analyserer disse genetiske stamtræer for at finde ud af, hvem vi har arvet vores DNA fra. Denne nye metode fokuserer på nyere mutationer og afslører forbindelser mellem mennesker, der levede tættere på hinanden i tid.
»Historisk vidnesbyrd«
Mikkel Heide Schierup er professor ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik på Aarhus Universitet og synes den nye teknik er interessant.
»Det er jo en anden form for historisk vidnesbyrd end det nedskrevne om, hvordan vores gener bevægede sig rundt i Europa, og det hjælper os til at adskille forskellige hypoteser om både migrationer over tid, og i hvor høj grad man fik børn sammen,« fortæller han til Videnskab.dk
»Vores individuelle genetiske sammensætning afspejler disse processer, så vi får altså mere at vide om, hvad der 'skabt' os som individer,« siger professoren, der ikke har været involveret i det nye studie.
Leo Speidel, der er førsteforfatter bag studiet, fortæller videre i en pressemeddelelse.
»Twigstats giver os mulighed for at se, hvad vi ikke kunne før, i dette tilfælde migrationer over hele Europa med oprindelse i det nordlige Europa i jernalderen, og derefter tilbage til Skandinavien før vikingetiden,« fortæller
»Vores nye metode kan anvendes på andre befolkninger over hele verden og forhåbentlig afsløre flere manglende brikker i puslespillet,« tilføjer han.
Genetisk bevis
Forskerne bag har undersøgt den nye teknik på over 1.500 europæiske genomer. Genomerne stammer fra mennesker, der levede i det første årtusinde e.v.t., som spænder over jernalderen, Romerrigets fald, den tidlige middelalder og vikingetiden.
Ved brug af Twigstats kunne de blandt andet bekræfte en historisk begivenhed, som romere fra det første årtusinde har skrevet om – en konflikt med germanske grupper, der befandt sig udenfor imperiet.
Forskerne fandt genetisk bevis for, at grupper i Nordtyskland eller Skandinavien migrerede sydpå.
De afdækkede desuden en nordgående migrationsbølge i slutningen af jernalderen – lige inden vikingetiden, hvor folk flyttede til Skandinavien. Via Twigstats viste de, at flere mennesker fra vikingetiden havde centraleuropæiske aner.
Mikkel Heide Schierup bider mærke i, at studiet ikke præsenterer nye data, men bruger en ny teknik til at finde ny viden.
»Genetiske data giver en meget rig information om, hvad der er sket til forskellige tider, når blot vi har gode statistiske metoder,”« fortæller han.
Hvad er det for nogle spørgsmål, der nu kan besvares?
»Den (Twigstats, red.) har større statistisk styrke til at sige, hvad der er sket i forskellige perioder, og dette kan så sammenstilles med historiske begivenheder og riger i en bedre samlet forståelse,« siger Mikkel Heide Schierup.
Det nye værktøj giver nogle helt nye muligheder, forklarer Peter Heather, der er professor i middelalderhistorie ved Kings College i London.
»Historiske kilder indikerer, at migration har spillet en vis rolle i omstruktureringen af det menneskelige landskab i det vestlige Eurasien i anden halvdel af det første årtusinde e.v.t., som skabte konturerne af det politiske og kulturelle Europa, vi kender i dag,« fortæller han i en pressemeddelelse.
»Men arten, omfanget og banerne for bevægelse har altid været voldsomt omstridt. Twigstats åbner for muligheden for endelig at løse disse afgørende spørgsmål,« lyder det fra Peter Heather.
