Selv med tiden bliver ledige, der har svært ved at få et job, ikke klar til at søge jobs, som er mindre velbetalte.
Det er et nyt dansk studie, som overraskende viser, at vi - trods længere tids arbejdsløshed - holder fast i kravene til, hvor meget vi vil have i løn.
I forskningprojektet har fire danske forskere fra Københavns Universitet og Aarhus Universitet undersøgt jobsøgeres adfærd og jobsøgningsaktivitet, fra de bliver ledige, til de fik et job eller af anden årsag ikke længere var meldt ledige.
Forskerne samlede register-data, som jobsøgerne selv havde registreret i den såkaldte 'joblog' på kommunernes it-portal for ledige, Jobnet.dk. Her skriver ledige ind, hvordan de har søgt job.
De oplyser blandt andet, hvilke virksomheder de har søgt, hvad de opslåede stillinger var, og hvor i landet arbejdspladserne er placeret.
\ Et joblog-studie
For at måle den månedlige jobsøgningsadfærd brugte forskerne anonymiseret information fra jobloggen fra alle danskere, som meldte sig ledige på Jobnet.dk mellem september 2015 og september 2017.
I første omgang koblede forskerne de ansøgte jobs i jobloggen med data om lønudbetaling i forskellige jobs, baseret på en række karakteristika for det job som jobsøgeren havde registreret i deres joblog. På baggrund af de data beregnede forskerne den løn, som ansøgeren kunne forvente at få, hvis vedkommende fik jobbet.
Dernæst målte forskerne, hvor mange timer der var i de jobs, som ansøgerne søgte, den forventede transporttid fra ansøgerens adresses postnummer til det ansøgte jobs placering, og hvor bredt jobsøgeren søgte både med hensyn til geografi, branche og erhverv.
Slutteligt målte forskerne også, gennem hvilke kanaler jobsøgeren søgte de pågældende job, herunder om det var opslåede stillinger, uopfordret kontakt til virksomheden, gennem netværk, eller om den jobsøgende selv var blevet kontaktet af virksomheden.
Efter at have analyseret over fire millioner joblogs oprettet mellem 2015 og 2017 kan Jonas Maibom og hans tre medforfattere konstatere, at jobsøgere søger bredere med tiden, hvad angår geografi og jobfunktion, men når det gælder kravene til lønnen, ændrer de sig kun ganske lidt.
Resultaterne viser, at for hvert år, de jobsøgende var ledige, faldt lønniveauet på de jobs, de søgte, med blot 1 procent.
»Det må siges at være et ret beskedent fald,« siger Nikolaj Arpe Harmon, som er lektor i økonomi på Københavns Universitet og en af forskerne bag projektet.
At langtidsledige er så utilbøjelige til at søge job med lavere løn er et andet resultat, end forskerne havde forventet.
Medforfatter Jonas Maibom, der er lektor på Aarhus Universitet og forsker i jobsøgning, understreger, at det ikke er ensbetydende med, at jobsøgernes strategier ikke er til at rokke på og påvirke.
»Umiddelbart lyder et fald i lønniveau på 1 procent per år ikke af meget, men en af udfordringerne ved vores studie er, at vi kun ser på aflønningen i én forstand,« påpeger Jonas Maibom.
»Der kan være mange andre faktorer og fordele, som gør, at den ændring i virkeligheden er en væsentlig ændring. Men det kan vi ikke konkludere ud fra vores observationer.«
\ Især langtidsledige er for optimistiske
Et amerikansk studie fra 2020 peger på en tendens, som flugter med de nye danske resultater.
I en spørgeskemaundersøgelse blev 998 amerikanske jobsøgere adspurgt, hvornår de forventede at få job. Undersøgelserne koblede så forventningerne med faktiske jobudfald og viste dermed forskellen mellem tro og virkelighed.
De amerikanske forskere konkluderede tre ting:
- Jobsøgeres egne forventninger har stor betydning for, om de faktisk finder arbejde.
- Mange jobsøgere er for optimistiske, især dem, der har været ledige i lang tid.
- De justerer ikke deres forventninger nedad, selvom de forbliver arbejdsløse.
Studie viser et mønster
Generelt viser den nye forskning, at jobsøgere er villige til at søge andre typer jobs, som tiden går.
»Vi ser et mønster, hvor folk ændrer adfærd over tid. De første 3-4 måneder søger man gradvist jobs, som ligger længere væk, eller jobs, som man ikke tidligere har så meget erfaring med,« siger Nikolaj Arpe Harmon.
Det betyder dog ikke, at forskeren altid vil råde jobsøgende til at tage lavt betalte jobs eller køre langt for et arbejde.
»Hvis det alene handler om at finde et eller andet job, så kan det være en god ide at gå efter noget ret uambitiøst og gå efter hvad som helst. Men det er ikke oplagt en god ide, hvis man ikke tænker over det job, som man så får,« siger han.
»Hvis man får et job med en lav løn fremfor at vente en måned og få et job med meget højere løn, så vil det i nogle tilfælde kunne betale sig [at vente, red.]. Der er også en tendens til, at man bliver i én type job, når man først har taget det - så derfor er det også værd at tænke over, hvilken type job man siger ja til,« påpeger han.
Søg bredt - søg meget
Generelt peger forskning på jobsøgningsområdet i én retning, siger Jonas Maibom:
»Jo mere tid, man bruger på at søge job, desto mere sandsynligt er det at få et.«
Det lyder måske indlysende, men er ifølge Jonas Maibom en meget vigtig pointe. Det er vigtigt at søge aktivt og søge meget fra starten, siger han.
»Forskningslitteraturen finder generelt, at alt andet lige, så stiger dine jobchancer, desto mere du søger,« siger Jonas Maibom.
Samme tema diskuterer de danske forskere i det nye studie.
»Vi kan konstatere, at der er databelæg for en eksisterende teori om, at jobsøgende ændrer deres strategi, desto længere tid, de er ledige. Her kan vi også se, at man eksempelvis vælger at søge jobs, som giver lavere løn.«
Bidrager til det større billede
Både Jonas Maibom og Nikolaj Arpe Harmon understreger, at den statistiske undersøgelse ikke kan bruges til at sige, om det, jobsøgere gør, er rigtigt eller forkert.
Det påpeger Marius Opstrup Morthorst, postdoc på Økonomisk Institut på Aarhus Universitet, der ikke har været involveret i studiet, også.
Han kalder dog studiet solidt og interessant, ny viden.
»I studiet kombineres standard-registerdata med andre karakteristika, som for eksempel, hvad de får i løn, hvor de arbejder og bor, med joblogdata. Det giver spændende indsigter, som vi ikke tidligere har kunnet se,« fortæller Marius Opstrup Morthorst og uddyber:
»Før har vi kun kendt til matchet mellem den ene, der bliver ansat i en ledig stilling, og den stilling, de har søgt. Her kan vi se alle de andre potentielle ansøgeres adfærd.«
Måske tænker du også, at det er et lidt 'no-shit-sherlock'-resultat, at jobsøgere bliver mere desperate, desto længere tid de leder efter job.
Det gør Marius Opstrup Morthorst også - men han mener ikke, at man ligefrem skal kimse af den nye forskning i joblogs.
»Det er ikke voldsomt overraskende, at folk siger, at de måske sætter forventningerne til deres løn ned, desto længere tid, de er ledige. Men ud fra et forskningsmæssigt perspektiv er det stadig interessant, fordi det bidrager med en bredere forståelse for alle jobsøgeres adfærd,« siger han.
Det er også det, som Jonas Maibom håber, hans forskning kan være med til.
»Det er væsentligt at vide, hvor meget de jobsøgende går ned i lønambition. De tal havde vi ikke tidligere, og nu kan politikere, a-kasser og andre aktører forholde sig til, om ændringen er for stor eller lille, baseret på data.«
