Forestil dig, at du netop er blevet ledig. Måske har du for nylig overstået din sidste eksamen på uddannelsen og er klar til at erobre arbejdsmarkedet.
Måske har du været på arbejdsmarkedet længe, men er blevet afskediget? Eller måske er du bare klar til at skifte retning i dit liv.
Du melder dig ledig på jobnet.dk, og træder ind i et univers af jobannoncer, krav fra jobcentret, kaffemøder og ansøgninger - nervøs, men optimistisk.
Som noget af det første skal du svare på et par spørgsmål om din forventning til at søge job. Og så lander en besked fra jobcentret.
I den står der, at du er en af dem, der er i risiko for at blive langtidsledig.
Hvordan reagerer du?
En sådan besked har en del af danske dagpengemodtagere modtaget på et tidspunkt. Hensigten er at tage brodden af den værste overoptimisme og sørge for, at nyledige fra starten gør sig umage i deres jobsøgning.
Forskning har nemlig vist, at ledige ofte vurderer deres egne chancer for at få job til at være langt højere, end de reelt er.
I 2024 undersøgte danske forskere så, hvordan beskeden blev modtaget af de jobsøgende.
Beskeden viste sig at gemme på en overraskende køns- og aldersforskel.
Nogle giver op, mens andre klør på
Bag forskningen står forskere fra Økonomisk Institut på Københavns Universitet og Aarhus Universitet, der har delt deres resultater i et arbejdspapir.
Det vil sige, at forskningen ikke er tryktestet af andre fagfæller, hvorfor det skal læses med forbehold. Et arbejdspapir er en udbredt måde at publicere på i økonomifaget.
Undersøgelsen viser, at kvinder og mænd, ældre og unge ledige reagerede forskelligt på at få besked om deres risiko for at blive langtidsledige, og efterfølgende ændrede adfærd i deres jobsøgning.
Det fortæller lektor på Københavns Universitet, Nikolaj Arpe Harmon.
Han er en af forfatterne til forskningen, som har analyseret registerdata mellem 2015 og 2017 fra danske dagpengemodtageres Joblog.
Den noget deprimerende besked havde en god effekt på unge mænd, som fik travlt med at skaffe sig et job.
Men for unge kvinder, som blev præsenteret for et fremtidsscenarie som langtidsledig, endte historien anderledes.
Blandt de unge kvinder førte beskeden ikke til, at flere kom i job, men derimod til at flere overgik til anden offentlig forsørgelse - især ved at forlænge barslen, som på det tidspunkt ikke var øremærket til fædre.
»Hvis kvinderne opdager, at det kan være svært for dem at komme i job, så viser studiet her, at det kan opleves som mere relevant at gøre noget andet,« siger Nikolaj Arpe Harmon.
\ Sådan er forskningen lavet
Studiet 'Job Search, Overoptimism and Statistical Profiling: Can Information Provision Improve Job Search Outcomes?' bygger på data fra 40 procent af alle nyledige dagpengemodtagere mellem 2015 og 2017 , som valgte at besvare et frivilligt spørgeskema på jobnet.dk, som var udarbejdet og udsendt af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Svarene blev kombineret med registerdata og analyseret via et statistisk profileringsværktøj, som vurderede hvor høj risiko den enkelte borger havde for langtidsledighed. De personer, som værktøjet vurderede til at være i høj risiko, fik straks en besked om deres dårlige jobudsigter.
For at måle effekten af denne benyttede forskerne et såkaldt 'regressionsdiskontinuitetsdesign'. De udnyttede, at værktøjet brugte bestemte aldersgrænser (28, 29, 54 og 56 år) som afgørende skæringspunkter.
Ved at sammenligne personer lige over og under disse grænser, kunne forskerne isolere effekten af at modtage den negative besked.
Resultatet viste, at ledige, der fik informationen, i højere grad forlod ledighed – men ikke altid fordi de fandt job.
- Nogle blev motiveret til at søge mere målrettet og fandt hurtigere arbejde, især yngre mænd.
- Andre blev derimod demotiveret og forlod ledighed til fordel for f.eks. efterløn, sygdoms- eller barselsdagpenge, særligt unge kvinder og ældre mænd.
Også de ældre har større tendens til at hoppe af dagpengene og eksempelvis over på sygedagpenge, hvis de får besked om udsigten til langtidsledighed.
Nikolaj Arpe Harmon peger på, at studiet primært bidrager med grundforskning til området, men mener, at resultaterne kan være med til at give det fulde billede af jobsøgeres adfærd.
Det giver et indtryk af, hvilke konsekvenser myndigheders og sagsbehandleres ageren har.
»Det at give bedre information om den enkeltes jobsøgning kan være et godt redskab, men også et redskab, som vi skal bruge mere tid på at forstå, fordi det kan have vidt forskellige effekter,« siger Nikolaj Harmon.
Det samme mener postdoc på Aarhus Universitet, Marius Opstrup Morthorst, der ikke står bag studiet men har læst det for Videnskab.dk:
»Det er interessant at se, at det har en gavnlig effekt for de unge mænd - de rubber neglene - mens andre grupper vælger at søge andre muligheder,« siger han.
»Det viser jo, at noget, der tilsyneladende er en lille ting - en vignet eller en mail med seks linjer om, hvor du som person passer i statistikken - kan være ret afgørende.«
