Det lyder paradoksalt, men når du sender CV’er og ansøgninger afsted, kan din selvtillid måske være med til at gøre mere skade end gavn.
I hvert fald, hvis din optimisme ender som en sovepude, der sætter en forkert kurs for jobsøgningen.
»Man skal nok være varsom med at være alt for optimistisk, når man søger job,« siger arbejdsmarkedsforsker Jonas Maibom.
»Forskningen finder, at mange har urealistiske forventninger til, hvor hurtigt de finder jobs, og det kan påvirke, hvilke typer jobs og hvor mange man søger.«
Videnskab.dk har bedt lektor på Aarhus Universitet og forsker i jobsøgning, Jonas Maibom, om at give videnskabens bedste råd til dig, som lige nu sidder midt i junglen af jobannoncer, CV og ansøgninger.
Hans lidt nedslående pointe bakker han op med et amerikansk studie fra 2020.
Studiet fandt nemlig, at jobsøgere har en tendens til at være for optimistiske i deres jobsøgning.
Forskerne brugte spørgeskemaundersøgelser til at undersøge de lediges opfattelse af egne jobmuligheder og deres forventning til at finde job. De fandt, at den optimisme ikke blev nedjusteret, selvom ansøgeren efter længere tids søgen, stadig ikke havde landet et job.
\ Ledige bevarer for stor optimisme
I et amerikansk studie fra 2020 blev henholdsvis 948 og 6.000 amerikanske jobsøgere i to spørgeskemaundersøgelser adspurgt, hvornår de forventede at få job. Undersøgelserne koblede så forventningerne med faktiske jobudfald - og viste dermed forskellen mellem tro og virkelighed.
De amerikanske forskere konkluderede tre ting:
- De justerer ikke deres forventninger nedad, selvom de forbliver arbejdsløse.
- Jobsøgeres egne forventninger har stor betydning for, om de faktisk finder arbejde.
- Mange jobsøgere er for optimistiske, især dem der har været ledige i lang tid.
Skræddersyede jobforslag virker
Et skotsk studie fandt i 2016, at det havde en positiv effekt at hjælpe jobsøgerne med ideer til, hvordan de kunne udvide deres jobsøgning til andre geografiske steder eller en anden type jobs.
Forskere lavede i forsøget en job-søgemaskine, som foreslog alternative jobs til 300 jobsøgende i Edinburgh. Jobs som var både interessante for vedkommende og realistisk i forhold til tidligere erfaring, uddannelse og fagretning.
\ Sådan gjorde forskerne i det skotske studie
Forskerne fremstillede særlige søgemaskiner til studiet, for at kunne undersøge om målrettede jobforslag ville øge ansøgernes chancer for at få job. For at finde frem til de jobs, som var godt egnet til deltagerne i forsøget, bad de først deltagerne svare på, hvilke jobs, de gerne ville have.
Herefter undersøgte forskerne, ved hjælp af data fra en tidligere undersøgelse, hvilke jobs, folk ofte skiftede til fra de jobs, deltageren havde valgt.
På den måde kunne forskerne præsentere interessante, men også realistiske jobs for den enkelte jobsøgende.
De 300 deltagere i forsøget blev inviteret til et forsøg, hvor de i første omgang brugte de i Skotland almindelige søgemaskiner, hvor de selv indsætter søgeord.
Herefter blev halvdelen inviteret til at prøve den søgemaskine, som forskerne havde udviklet.
Forsøget viste, at de, som var blevet præsenteret for skræddersyede jobforslag, overvejede et bredere udvalg af jobopslag – flere forskellige erhverv – og blev tilbudt op til 50 procent flere jobsamtaler end de, der ikke fik målrettede forslag.
»Vi kan ikke dermed konkludere, om det altid giver en effekt at søge bredere - men den gennemsnitlige effekt er positiv,« siger Jonas Maibom fra Aarhus Universitet.
Selvtillid kan også være en styrke
Selvom 'overoptimisme' ser ud til at være farligt for en jobsøgende, så er der ifølge arbejdsmarkedsforskeren vigtige nuancer.
»Selvom de to faktorer sker samtidig, så er det ikke nødvendigvis forventningen til egne evner, der er årsagen til, at man ikke får job,« pointere Jonas Maibom.
Først når selvsikkerheden bliver en sovepude og betyder, at man ikke holder øjnene åbne for gode jobmuligheder, kan det blive problematisk. Indtil da kan det også være en fordel.
»Optimisme får måske den ledige til at søge det højtbetalte job, som man ellers ikke troede på, man kunne få. Får man det, er det selvfølgelig godt for både samfundet og individet.«
Et dansk studie
Jonas Maibom fra Aarhus Universitet er medforfatter på et forskningsprojekt, som har kortlagt jobsøgerens adfærd mellem 2015 og 2017.
Studiet tog udgangspunkt i et spørgeskema, som nyledige svarer på gennem jobnet.dk og den såkaldte 'joblog', som er der, hvor personer, der er meldt ledige hos kommunen, rapporterer om deres jobsøgningsaktiviteter. Her kan de eksempelvis oplyse, at de har svaret på en jobannonce eller sendt en virksomhed en uopfordret ansøgning.
Det danske studie viste, at de jobsøgende med tiden begyndte at søge mindre og mindre attraktive jobs.
Efter tre måneder begyndte jobsøgerne at gå efter andre jobtyper eller nogle, der lå længere væk rent geografisk.
Men de kun var villige til efter et år at gå i gennemsnit en procent ned i løn, i de jobs de søgte.
»Umiddelbart lyder et fald i lønniveau på en procent ikke meget, men udfordringen er, at vi kun ser på aflønningen i én forstand.«
Hvert år søgte de jobs, som i gennemsnit lå en procent lavere i lønniveau i forhold til året før.
Spørgsmålet er, om ambitionerne er sænket meget eller lidt, når jobsøgeren er klar til at gå på kompromis og acceptere en lønnedgang på en procent efter et års jobsøgning.
»Vi kunne observere, at der er en ændring af adfærd over tid, men det kan være svært at tolke om den adfærd er stor eller lille.«
I det hele taget understreger han, at man skal være varsom med at finde one-size-fits-all-løsninger for jobsøgere, fordi alle jobsøgere og deres situationer er forskellige.
»Men forskningslitteraturen kan alligevel være med til at pege på en retning for de, som søger job,« siger han.
»Det er blandt andet at sænke ambitionerne lidt, huske sin realitetssans og søge bredere, end man måske skulle tro.«
