Vikingerne holdt politiske topmøder i Europa
Vikingerne var ikke bare plyndrende barbarer. De mødtes med den europæiske elite for at udveksle gaver, indgå alliancer og blive enige om de indbyrdes grænser. Det belyser en stor ny vikingeudstilling.

Fornemme klæder, gaver og våben har været statussymboler, som var vigtige i politiske forhandlinger. (Foto: Asbjørn Mølgaard Sørensen).

Hvad har Angela Merkel til fælles med Harald Blåtand? Hun plyndrer nok ikke så meget, men hun deltager i mange politiske møder rundt om i Europa, og det gjorde vikingetidens konger også.

De var politikere, der vidste, hvordan man drev spin og opbyggede netværk med hinanden. Det fortæller Anne Pedersen, der er arkæolog og museumsinspektør på Nationalmuseet i København, der er aktuel med en stor ny udstilling om vikingerne, hvor et af hovedtemaerne er magten og de internationale alliancer.

»Når man indgik alliancer, så foregik det meget ligesom i dag. Man gjorde sig synlig på den politiske scene, og man mødtes med ligestillede på en slags topmøder, hvor der blev knyttet forbindelser og alliancer,« siger hun.

Udstilling fokuserer på aktuelt forskningsområde

De internationale alliancer er ifølge Anne Pedersen aktuelle i øjeblikket, fordi der er kommet ny forskning, og dermed ny viden, på området.

Blandt andet er man for nylig begyndt at anvende en naturvidenskabelig metode, strontiumanalysen, i arkæologien. Den kan fastlægge, hvor personer voksede op henne ud fra deres skelet, og den har afsløret, at mange af de døde fra vikingeborgen Trelleborg i virkeligheden stammede fra udlandet.

Fornem vikingeskat fundet på øen Hiddensee ved Rügen i Tyskland. Det har været en kæde bestående af 16 dele af rent guld, og den er sandsynligvis fremstillet i Danmark i 900-tallet. (Foto: Asbjørn Mølgaard Sørensen).

»Det kunne tyde på, at danske konger hvervede krigere og soldater fra udlandet i vikingetiden, og det vidner igen om internationale forbindelser,« siger Anne Pedersen.

Strontiumanalyser kan du læse mere om i artiklen ’Fynsk viking var Danmarks første andengenerationsindvandrer’.

På udstillingen kan man blandt andet se nogle af de fund, der kunne være gaver, som stammer fra kongernes indbyrdes alliancer.

Gaver gav adgang til handel

Kongerne tog imponerende gaver med til hinanden ved deres møder, såsom store kæder af guld, våben og smukke ornamenterede skrin. Det gjorde de for at styrke deres bånd, og jo mere imponerende gaverne var, jo mere bar de vidnesbyrd om giverens velstand og magt.

Venskaber og alliancer mellem konger kom først og fremmest kongerne selv og deres venner til gode, da de kunne styrke deres egne indbyrdes forhold med gaver og giftemål og på den måde sikre deres egen position og sørge for, de ikke blev angrebet, men der var også visse fordele for befolkningen. I hvert fald de handlende.

Støbeform hvor der er plads til at lave både kors og torshamre, og det tyder på, at der har været efterspørgsel efter begge dele hos befolkningen. (Foto: Asbjørn Mølgaard Sørensen).

Sikkerhed var nemlig en forudsætning for, at handelsmændene kunne bevæge sig frit igennem Europa, og det var vigtigt, at deres konge havde gode forbindelser.

»Man ved, at handelsmænd og delegationer har haft en eller anden form for tegn med fra kongen, som kunne identificere dem, når de drog ud. Det har fungeret som en slags sikkerhed i udlandet,« siger Anne Pedersen.

Kristendommen startede måske som politisk spin

»Den Harald, der vandt sig Danmark al og Norge og gjorde danerne kristne,« lyder den berømte sætning fra den store Jellingsten, som Harald Blåtand fik rejst. Men hvad kunne Harald Blåtand selv få ud af det? Ifølge Anne Pedersen er stenen et meget stærkt symbol på magt.

»Over for andre konger er det en besked om, hvor meget Harald Blåtand bestemmer i Danmark, og at det er ham, man skal forhandle med. Derudover var kristendommen udbredt i Europa, og accepten af den nye religion har sikkert gjort det nemmere at være med i et europæisk fællesskab,« siger Anne Pedersen.

Danerne blev gradvist kristne op gennem 800-tallet og 900-tallet indtil år 1000, hvor kristendommen efterhånden helt havde forvist asatroen.

De første nordiske udgaver af Jesus-figuren har været præget af det, man kendte i forvejen. Her har han en krone på, og hans hår er flettet. (Foto: Asbjørn Mølgaard Sørensen).

»Der kan have været mange årsager til kristendommens indtog. Der har været missionærer, som har solgt de nye tanker godt til den enkelte, og kristendommen kan sagtens have appelleret bredt, men det kan også have været af politiske grunde. Først og fremmest var mange andre europæiske lande kristne, og at blive kristen var jo en måde at komme med i det fællesskab,« siger Anne Pedersen.

Én tro privat, en anden offentligt

Overgangen til kristendommen er sket langsomt, og et af de fund, man kan se på Nationalmuseet, er en støbeform, hvor der både kan fremstilles kors og torshamre.

»Nogen har nok dyrket den ene religion, og andre den anden, men det kunne også tyde på, at selv efter kristendommen var blevet den officielle religion, så har nogen dyrket den gamle tro hjemme i det private. For nogen har kristendommen måske bare været noget, man praktiserede udadtil,« siger Anne Pedersen.

Som tiden går, kommer der dog flere og flere kristne symboler på fundene. Jesus Kristus, korset og lammet vinder frem på halskæder, dragtspænder og armringe, som årene går, og det er et tegn på, at man tager kristendommen til sig, men også at man anser de kristne som beundringsværdige.

»Nogle genstande viser helt klart modetendenser, som bliver kopieret fra andre lande og samfund. Man har også dengang kopieret dem, man har fundet værdige, og som man gerne ville tilhøre og sammenlignes med,« siger hun.

Vikingeskibet som magtsymbol

Hovedværket på Nationalmuseets udstilling er det store vikingeskibsvrag, Roskilde vrag 6, også kaldet Ægir, der med sine 36 meter er verdens længste, kendte vikingeskib. Skibet har været et krigsskib med 78 roere og en besætning på i alt omkring 100 mand.

»Det har krævet store ressourcer at bygge og betjene sådan et skib. Skibet er derfor også et magtsymbol. Det er så overvældende, at det må have tilhørt en konge. Om ikke andet, så har man nok tænkt det, når det kom sejlende,« fortæller Anne Pedersen.

Skibet er et eksempel på, hvordan det ydre får en stor værdi i løbet af vikingetiden. Skibe, store bygningsværker og fornemme kædedragter gav prestige og status. Mange af disse fornemme fund vil man kunne se på udstillingen.