‘Vi er i krig mod corona’: Sådan kan metaforer påvirke og manipulere

»En vild tiger ramte Danmark. Nu er den spærret inde i et bur«.

Sådan sagde direktør for Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm om corona-pandemien i maj 2020.

Storm blev den foretrukne metafor i Sverige, hvor pandemien blev kaldt en storm, der rammer, men uden vi kender dens styrke og rute gennem landet.

I Frankrig derimod blev pandemien primært omtalt som en fjende, der skulle nedkæmpes i krig.

Eksemplerne peger på det samme: Vi forstår det abstrakte ord gennem den konkrete erfaring ved for eksempel at sige: »Corona er en vild tiger«.

Bevægelsen kalder vi en metafor. Hvis du har været i Grækenland, har du måske set ordet metafor stå på store biler. Det betyder overførsel eller flytning – og ses derfor på alle græske flyttebiler.

I lingvistikken er en metafor en flytning fra ét domæne til et andet – typisk fra et abstrakt til et konkret. Så det abstrakte ’en pandemi i Danmark’ forklares med det mere konkrete ’en vild tiger’.

Lige siden Aristoteles har man vidst, at metaforer er ord med stor effekt. De tilhører stilistikken, som er den del af retorikken, der har at gøre med sprogbilleder, gentagelser, retoriske spørgsmål, ironi og lignende. Alt det, der får ordene til at stå frem.

Metaforer er effektive til at manipulere og ændre opfattelser hos lyttere. Flere har gennem tiderne opfattet brug af metaforer som ufint, men faktisk har vi svært ved at skabe mening med vores ord uden at bruge metaforerne.

Metaforen opstiller en konstruktiv løgn

I 1980 flyttede metaforforskningen sig fundamentalt. Her udkom bogen ’Metaphors We Live By’ – eller ’Hverdagens metaforer’, som den kom til at hedde på dansk.

Forfatterne, den amerikanske lingvist George Lakoff og hans landsmand filosoffen Mark Johnson, var som mange andre i tiden optagede af nye tendenser i kognitionsforskningen. Deres bog var kontroversiel, og den har fortsat stor betydning for sprogforskningen.

Lakoff og Johnson viste, at metaforen ikke blot er et retorisk sprogbillede. Metaforen tilbyder at forstå én ting via erfaringen med en anden. Deres påstand er, at det kendte domæne aktiveres i hjernen og kroppen, når det nævnes i metaforen.

Så når Søren Brostrøm taler om coronavirus som en tiger, aktiveres mine erfaringer med tigre for at forstå virus. På den måde ændres eller påvirkes min forståelse af begrebet virus.

Metaforen opstiller en konstruktiv løgn: Den sætter lighedstegn mellem virus og tiger og overflytter dermed min erfaring med tigre til ordet virus. På den måde rammesættes og ændres min forståelse af virus.

Når Shakespeare lader Romeo sige: »Juliet is the Sun«, så er det en konstruktiv løgn – Julie er jo åbenlyst ikke Solen, og af konteksten forstår vi, at det er de positive sider ved Solen, Romeo fremhæver.

Musikeren Tue West udfolder solmetaforen lidt anderledes end Romeo. Han synger: »Du er min sol / jeg sætter min stol midt i haven under dig. / Når natten er væk flere uger i træk / så savner de nok lys et andet sted«.

Her udstiller West metaforens konstruktive løgn og implikationer. Lad os se mere på metaforens kommunikationspotentiale.

Op er godt, og tungt er svært

En del metaforer er knyttet til kroppen af den simple grund, at vi forstår verden med kroppen og vores erfaringer. Når bjerge har fødder, og stole har ben, er det, fordi vi gør verden omkring os menneskelig.

Nogle af de mest udbredte metaforer er stort set enslydende på flere sprog og har konsekvenser for vores ord og argumenter samt måden, vi forstår dagligdags koncepter på. De konkrete erfaringer resulterer i ord og forståelsesrammer, som vi bruger hver dag. Her er et par eksempler.

’Op er godt’ er en meget anvendt metafor. Ned er relativt nemt at komme på grund af tyngdekraften, så op er bedre. Det ser vi for eksempel i meget snak om karriere: Man skal op ad karrierestigen og sørge for et højt uddannelsesniveau.

Det er forsvindende få, der tegner et organisationsdiagram med direktøren nederst. Nu sidder du måske og tænker jaaaaaa, men hvad med op ad bakke og ned ad bakke – de er begge en metafor for, at det går skidt. Og sådan er der undtagelser for selv de stærkeste metaforer.

Måske er man helt oppe at køre, fordi man er forelsket. Her kan en anden metafor bruges: ’Kærlighed er varme’ er nemlig en anden udbredt metafor. Den knytter sig til den grundlæggende erfaring af at blive holdt om af sine forældre og dermed via varmen føle sig elsket.

Man kan være en kold skid eller have et varmt smil, uden at det handler om den faktiske temperatur. Man kan være varm på nogen, eller et forhold kan være lidt køligt. Når varmen bliver til kulde, kan man være lidt nede, og man kan få brug for en tredje metafor: ’Svært er tungt’.

Hvis en kommune har mange tunge borgere, har det sjældent noget at gøre med vægt, men med at der er svære omstændigheder i deres liv.

Opfinde skarpe knive i skuffen

Sorg kan også være tung. Nogle tager tingene let, og en teori kan være lidt letbenet. Her kan vi få brug for en fjerde klassiker: ’Intelligens er et skarpt objekt’. Man kan være knivskarp den ene dag og ikke den skarpeste kniv i skuffen den anden.

Brian Mikkelsen fik som justitsminister i 2009 sagt om de autonome, at de ikke havde opfundet særlig mange skarpe knive i skuffen. Her fik han rodet to metaforer sammen (den anden: ’opfundet den dybe tallerken’) – eller skabt en ny blandet.

Intelligens og lys kobles også tæt sammen, og idéer tegnes derfor ofte som en gammeldags glødepære.

Når børnehavebørn skal tegne deres familie, får de tit tegnet sig selv en del større end resten af flokken. Det er en afspejling af en femte primær metafor: ’Vigtighed er størrelse’.

Vi kan have kæmpestore problemer med at sætte kommaer, eller vi kan tænke, at kommaernes betydning er lille. Følelser og tanker kan fylde hos os. En kollega kan have en stor stjerne hos mig.

En af vores største forfattere er H.C. Andersen, og sådan følges vigtighed og størrelse ad. Listen med denne slags konventionelle metaforer er lang.

Som det var tilfældet med Brian Mikkelsen, får vi i mundtlig kommunikation tit blandet lidt rundt i de konventionelle metaforer. Et par af dem, jeg har hørt og noteret, er ’et skud på tasken’ og ’han er helt til hundene’.

Manipulerende metaforer

Når vi hører, læser eller bruger en metafor, aktiverer vi forståelsen af den konkrete del for at forstå den abstrakte.

Lakoff og Johnson vil derfor gøre op med, at vi ser metaforer som noget, der skal væk, eller som et rent sprogligt virkemiddel. I stedet skal vi blive bevidste om dem, både når vi selv taler, og når vi bliver talt til. For metaforen er en virksom manipulator.

Politikerne har også forført os med metaforen ’cafépenge’, der er nemmere at skære i end uddannelsesstøtte.

Uddannelsesloft, fjumreår og frafaldsreduktion er andre begreber, der skal skabe negativ stemning omkring det at tage mere end én uddannelse, læse længere end normeret tid eller fortryde sit valg af uddannelse.

Og i udlændingedebatten har stramninger i flere år været en udbredt metafor.

En stramning er en indsnævring, der slutter (for) tæt eller fast om nogen eller noget, ifølge ordbogen. Så udlændingestramning er endnu en metafor. Tidligere integrationsminister Inger Støjberg blev kendt for sin ’strammer-tæller’.

Metaforen ’curlingmor’ virker i øvrigt kun på dansk. I Tyskland og USA taler man om helikopterbørn. Sådan er erfaringsbaser forskellige.

Ord ændrer perspektiv

Metaforerne skaber link til erfaringer, der gør deres skabelse af virkeligheden endnu mere overbevisende. Det betyder ikke, at politikerne skal holde op med at introducere nye metaforer.

Men hvis man er uenig med den værdi, der ligger i en given metafor, kan man jo forsøge sig med en alternativ metafor. Den skal bare opfylde kravene om at være kropslig og forankret i en almindelig erfaring.

Skanderborg Kommune ændrede aktivt metaforer i 2012. Skraldemand blev til værdiagent, skraldebil blev til værdibil, og losseplads blev til værdipark.

Nogle dømte det ude som nysprog, der ville gøre den engelske forfatter George Orwell misundelig.

Men her otte år efter holder de fast i de nye termer, og kritikken har lagt sig.

Så selv om det bare er ord, er der forskel på, hvad vi kører på lossepladsen med og i værdiparken med. Andre steder har lossepladser skiftet navn til genbrugsstationer – som også har en anden erfaringsbase at trække på end at losse noget af.

Ordene skaber virkeligheder, og ændrer vi ord, ændrer vi også perspektiv.