Der var valg i Belgien, en tyrkisk professor blev født og den engelske fodboldspiller Jack Shufflebotham døde. Det var alt. Verden tog sig tilsyneladende en kollektiv fridag søndag d. 11. april 1954.
De få internationale nyheder gør dagen til den tammeste i over 100 år, og derfor får den nu titel verdens kedeligste dag, ifølge telegraph.co.uk.
Bag kåringen står computerprogrammøren William Tunstall-Pedoe fra Cambridge University. Egentlig arbejdede han på at finde en mere intelligent måde at lave internetsøgninger på, men måske begyndte han at kede sig!?
I hvert fald satte han for sjov computerprogrammet True Knowledge til at beregne, hvilken dag verden gik allermest i tomgang.
Computeren gik på nyhedsjagt
True Knowlegde blev fodret med omkring 300 millioner informationsbidder om personer, steder, firmaer og begivenheder, der optrådte i nyhederne.
Ved hjælp af komplekse algoritmer kom programmet frem til, at søndage i 1950'erne var de mest anonyme i mediebilledet. Og mest usynlig var altså 11. april 1954.
»Ingen af betydning døde den dag, ingen større begivenheder fandt sted, og selvom der bliver født mange kendte mennesker på en typisk dag i the 20. århundrede, så var der af en eller anden grund kun én, som måske kunne leve op til det krav - Abdullah Atalar, en tyrkisk akademiker,« siger William Tunstall-Pedoe til telegraph.co.uk.
Der var ellers optræk til, at dagen kunne være rykket op i hierarkiet, eftersom et statskup i Yanaon, en lille fransk koloni i Indien, var planlagt til at skulle finde sted om aftenen 11. april, men det blev, symptomatisk for dagen, aldrig til noget.
Professor Abdullah Atalar, der således redder 11. april 1954's ære, forsker i atomic force microscopy og integrerede kredsløb ved Bilkent University i Tyrkiet.
